Tuesday, October 28, 2008

At slå katten af tønde på amerikansk

I et forsøg på at integrere mig bedre i et amerikanske samfund deltog jeg i søndags i "Pumpkin Carving" med vores naboer. Kris mente ikke det var en aktivitet for ham, så jeg tog alene afsted for at møde nye mennesker og skære lidt i et græskar.
Det bedste ved arrangementet var at der var en masse slik, og jeg eeeelsker slik. Halloween er Amerikas svar på fastelavn, hvor alle børnene klæder sig ud og går rundt til forskellige huse og siger "trick or treat", det er så meningen at man skal give børnene slik og hvis man ikke gør det laver de et "trick". Jeg har fået forklaret at børn, eller måske mere teenagere, kan finde på at dekorere din have med toiletpapir for rigtigt at drille... uh. En skøn måde at lære de unge mennesker at afpresning leder til slik.
Sådan ud fra fri fantasi skar jeg et lille mønster i græskaret:

Kan I se hvad det ligner? Måske hjælper det her:
Så siger jeg ikke mere! Ok, det er ikke helt sandt at jeg bare selv fandt på mønstret, for vi fik faktisk forskellige mønstre at vælge imellem, men er nu alligevel meget godt tilfreds med resultatet. Nu står græskaret ude foran vores dør og venter på der kommer nogle børn forbi. Der bor ikke så mange børn i vores område så der er nok desværre ikke udsigt til at få udklædte børn på besøg fredag, men jeg håber stadigt og jeg skal da nok have slik klar... Det værste der kan ske er vel at vi selv må spise det.

Sunday, October 26, 2008

Blomsten af amerikas ungdom på tur...

I torsdags var det som bekendt min fødselsdag (tak for alle hilsnerne!). Det havde jeg i år besluttet at fejre ved at tage på retreat med mit lab. Det er et arrangement der er hvert år, hvor hele den afdeling mit lab. hører til, tager på et par dages tur og fortæller hinanden hvad de sådan går og laver. I år gik turen til Monterey, der ligger 1,5 time syd for Palo Alto ude ved vandet. Vi ankom sent fredag, men nåede da lige at høre et par foredrag fra et lab. der tog fine billeder af hjernen, det var sådan ca. hvad jeg fik ud af de foredrag! Afdelingen mit lab. hører til hedder Molecular and Cellular Physiology, og da jeg for længst har fortrængt så godt som alt jeg har lært om physiologi så havde jeg en del problemer med at følge med i mange af foredragene. Aftenen sluttede af med bonfire on the beach og der blev pænt pakket sammen kl 10, så var det nok sjov for den aften!

Fredag formiddag nød vi lidt flere foredrag, hvorefter eftermiddagen var fri til leg. Jeg brugte den sammen med tre andre fra mit lab., med at se lidt på hvad Monterey og omeng har at byde på. Vi startede på en tur på det meget berømte akvarium de har i Monterey. Jeg har godt nok lige været der for fire uger siden med Kris' studie, men jeg kan bare ikke få nok af fisk, plus denne gang huskede jeg mit kamera:
Det viste sig at det er utroligt svært at tage et billede af en haj eller en fisk der svømmer afsted, de bevæger sig simpelthen for hurtigt.

Men så kan jeg da fortælle at der var hammerhajer, små fisk, store fisk, store hajer, små hajer,blæksprutter og meget andet. Jeg fandt da også ud af at bruge videofunktionen på mit kamera, nu bliver det spændende om jeg kan få det til at virke på bloggen:

I det hele taget et rigtigt flot akvarium må jeg sige, men nu er jeg måske også nem at imponere eftersom jeg ikke har været på et akvarium siden jeg var barn.
Vi fik også lige kørt en tur ned af den berømte 17-miles drive der går fra Monterey til Carmel, det er nu er utrolig fin tur, også selvom man har kørt den nogen gange efterhånden.

Lørdag aften sluttede af med en Halloween-fest, hvor det var meningen de forskellige lab. skulle være klædt ud i temaer... Desværre var mit kamera på det tidspunkt løbet tør for strøm, så jeg har desværre ikke billeder af professorer klædt ud som Sarah Palin og John McCain eller et lab. klædt ud som de syv små dværge med deres mandlige professor klædt ud som snehvide. Der er nu noget facinerende over at en samling, af hvad man må antage er meget kloge mennesker, kan opføre sig så fjollet når de får lidt alkohol indenbords.

Tuesday, October 21, 2008

Hip hip hurra

Det ser ud som om jeg har været en artig pige i år:
Det var alt herfra i denne omgang, godnat.

Sunday, October 19, 2008

Tænk at man kan savne 150S!!

Hvis I har fulgt lidt med i valgkampen herovre, ved I nok at der er en del fokus på miljø. Selvfølgeligt ikke i forhold til finanskrisen, men dog alligevel. USA vil gerne være uafhængig af mellemøsten og dermed selvforsynende med olie. Det kan de bliver ved enten at skære ned på deres forbrug, eller bore efter mere olie. Og her kommer så et forslag til hvordan de kan skære ned på forbruget, og samtidigt et surt opstød!
Vi bor omkring 40 minutter syd på San Francisco i bil, men vi har ikke nogen bil. Derfor har jeg nu prøvet ganske mange gange at tage toget fra Palo Alto til San Francicsco og det er en noget blandet oplevelse. Den anden dag da jeg tog turen med Agnete og Tue rejste vi sågar en tur frem i tiden:

I vidste nok godt at vi bor i en anden tidszone, men hvormange vidste at man kunne komme år frem i tiden bare ved at rejse til USA? Men når de har så dårligt styr på tiden er det jo heller ikke så mærkeligt at de har svært ved at få toget til at gå til tiden.

Problemet med at toget ikke altid går til tiden er nu ikke det største af problemerne. Her ser I fx et udklip af køreplanen for lørdag og søndag. Af det jeg har klippet fra kan man se at det sidste tog mod Palo Alto går kl 9 søndag aften og kl 12 lørdag. Så hvis politikerne ikke kan forstå hvorfor der er så meget "drink and drive" herovre så har jeg her svaret.
Og nu det altså ikke fordi vi bor på en strækning hvor der ikke bor andre mennesker. Det er det eneste tog der forbinder Stanford University og San Francisco for ikke at snakke om hele Silicon Valley og San Francisco, mit bud er at der på den strækning bor omkring 1,5 million mennesker. Da jeg tog toget med Agnete og Tue var der da også meget fyldt og DG måtte sidde ovenpå hinanden hele strækningen.

Jeg må sige at jeg savner den i sammenligning fremragende offentlige transport i Danmark, og må konstatere at vi hurtigst muligt skal skaffe os en bil.

Sunday, October 12, 2008

Uh sport er det ikke dejligt

Nu har jeg jo altid været en stor sportsfan, der er snart ikke den sport jeg ikke går voldsomt op i. Trods det har jeg aldrig været til en amerikansk fordboldkamp, men nu jeg befinder mig i guds eget land var der en gylden mulighed. Så afsted drog vi for at se Stanfords fodboldhold spille mod Arizona University.
Stanford er de røde og hvide, også kaldet the Cardinals. Her er de ved at komme bagud da Arizona Univerity er lige ved at få touch-down.
Stanford er jo en skole der prøver at være det bedste til alt, så derfor har de selvfølgeligt også nogle ret imponerende sportfolk tilknyttet, faktisk havde de hele 47 atleter med til de olympiske lege i Beijing, og de kom hjem med 25 medaljer!! Det er vist mere end Danmark kan prale med... Men lige deres fodboldhold er faktisk ikke specielt gode, så vi gik ikke ind med de store forventninger og de kom da også hurtigt bagud.
I pausen blev vi underholdt af "The marching band" der stillede op i fjollede formationer og gjorde grin med Arizona:
Hvis der er nogen der har set American Pie, så er "The marching band" sådan ca. samme typer som i filmen. De spillede også undervejs i kampen fx når Stanford fik et touch-down.
Her ser vi Kris stå og studere spillet i sin røde trøje, som han havde taget på i dagens anledning:

Jeg nægtede at give min støtte til Stanford ved at iføre mig rødt tøj. Man kan jo ikke den ene dag holde med Berkeley og så den anden holde med Stanford, det er simpelthen for useriøst! Man hvad ved Kris om at være trofast overfor et enkelt hold...



Det var en dejlig dag i solen med hotdog og det hele, og da Stanford fik touch-down et minut før kampen sluttede endte det ovenikøbet med at de vandt. Jeg måtte da også op og stå og klappe lidt af fodboldspillerne, så måske er jeg også ved at blive en lille smule Stanford-fan.

Monday, October 6, 2008

En lille cykeltur

I weekenden havde vi besøg af AK og Tue, også kaldet Agnete og Tue eller simpelthen DG (de gifte). De ankom fredag aften og blev budt velkommen med en rugbrødsmad og en Pinot Noir, fusionkøkken når det er bedst. Efter en hurtig tur på campus (tror jeg lige jeg skriver et blogindlæg om senere) tog vi toget til San Francisco og legede turister. Agnete og Tue skulle bo et par nætter i San Francisco før de drager på den helt store bilferie igennem sydvest USA med Tues forældre.
Lørdag brugte vi det meste af tiden på Haight street, der hvor alle hippierne holder til i San Francisco, men hvor der også er en række dejlige butikker at købe sig fattig i. Men det blev da også til et par enkelte turistbilleder på vejen:

Vi fik også nydt en dejlig frokost, der inkluderede en omgang flæskesvær, det er nu alligevel utroligt som de amerikanere mere og mere overtager den danske kultur:

Og sådan gik den dag...

Næste dag havde Agnete og Tue besluttet at vi skulle cykle os en frisk lille tur over Golden gate bridge. Jeg var personligt lidt bekymret over om jeg kunne følge med familien Kirkeby-Rossel over broen, men det gik nu fint nok, vi havde en masse dejlige pauser med mulighed for at fotografere udsigten.

Jeg var ikke den eneste der flittigt brugte sit kamera:
På den anden side af broen kørte vi mod Sausalito (heldigvis nedad bakke hele vejen!), i Sausalito var der en fin udsigt over mod San Francisco og man kan tage en færge tilbage til San francisco igen. Jeg fik taget utroligt mange billeder for det var en dag proppet med kodakmoments, så har kommer der lige et par stykker til:
Det havde været en lang dag på cyklen, og man kan jo blive så træt hvis man får for meget frisk luft. Så på færgeturen tilbage var der ikke meget ork tilbage og vi forsøgte det første stykke tid at nyde udsigten ved at strække os:

Men det blev hurtigt et svært projekt at se over alle de ivrige turister og det viste sig da også hurtigt at det var værd at stille sig op og tage et billede. Jeg vil slutte af med udsigten fra the bay mod the bridge: