Sunday, November 1, 2009

Efterårsstemning i Palo Alto

I går morges, eller det vil sige eftermiddag for de fleste mennesker, sad vi og indtog morgenmad ude foran vores lille rækkehus på caféen. Jeg har været en tur i IKEA og købt os et lille café sæt, så vi kalder det nu caféen. Herfra kan man se ud på Billy, mine fine planter og græsplænen med træer i efterårsfarver:
Mens vi sad her, kom vi til at diskutere at efteråret ikke virkede så trist og gråt i år som det plejede, måske er det fordi det er ca. 15 grader varmere end vi er vandt til og solen skinner, nuvel.
Når man sådan sidder og nyder sin morgen/eftermiddags kaffe/juice uden foran sit hjem kan man jo nemt falde i snak med sine naboer... Ja vi er rigtigt faldet til herude i forstaden. Sidste år havde vi ikke meget med naboerne at gøre, men i år har vi fået nogen meget ivrige naboer.
Det hele startede for et par måneder siden da det bankede på døren og et par stod ude foran og og spurgte om vi kunne hjælpe med at flytte deres seng indenfor, vi sendte huset stærke mand, Kris. Vi fik os en lille snak, flinke mennesker. En uge gik og det bankede på igen, samme par, nu med hjemmebagte småkager som tak for hjælpen, "ih tak rare naboer". Vi begyndte at hilse på dem og snakke lidt med dem når de kom forbi caféen og jeg fik vist nævnt at jeg havde fødselsdag sidste fredag, fredag hænger der så et stort kort med tillykke da vi kommer hjem fra fødselsdagsmiddag. Samtidigt fik vi også en invitation til at komme forbi og skære i græskar og spise pizza sammen med de andre naboer. Kan I se hvad jeg mener med ivrige?
Jeg skar det lille græskar og bagefter ristede vi kernerne i ovnen og spiste dem... Det kalder jeg integration. Der er kun en ting der er lidt specielt ved vores nye naboer: De kommer fra Utah var første hint, de har gået på BYU var det andet, at vi igår fik historien om profeten Joseph Smith var det tredje. Vi er jo nysgerrige mennesker så vi spurgte ivrigt ind til denne religion, og lærte da også en del, men måske kom vi til at give udtryk for at der var en chance for at få os omvendt så vi endte med denne gave:
Har læst lidt i den, man kan jo ikke tillade sig andet når nu man får en gave, men jeg kan da berolige med at jeg ikke er blevet omvendt.

Saturday, October 10, 2009

Chip og Chap

De seneste par uger har jeg fået en ny forståelse for hvordan Disney fandt på figurerne Chip og Chap. Jeg har ellers altid synes at egern var meget nuttetede med deres buskede haler, men den tid er slut nu. Det vrimler med egern herovre...
Da jeg for lidt tid siden tænkte, at jeg måtte have et billede af et dyr gik jeg såmænd bare udenfor og vupti sad der lige en og ventede på at komme med på bloggen... Så mange er der!!
Her kommer problemet:
Det er måske nok lidt svært at se, men de graver i min jord! Muligvis leder de efter nødder, men jeg har altså ikke gemt nødder i jorden, så nu synes jeg godt de kunne stoppe. Og så spiser de de nye blomster-skud... Og vupti var de ikke nuttede mere! Her er endnu et eksempel på dyrenes anti-nuttethed:

Nu er der jo ikke mig der har ansvaret for græsplænen, men der kommer en flink mand et par gange om ugen og ligger nyt græs på det græs de har gravet op.

Efterhånden følte jeg mig som Mickey Mouse og jeg besluttede at gøre noget ved sagen. Jeg søgte lidt rundt på nettet og fandt et råd der går på at drysse chili ud på planterne, det kan de små dyr ikke li' og så kan de lære det håbede jeg... Men de har åbenbart ikke lært det for i morges havde de igen været i planterne. Som uerfaren havekvinde spørger jeg nu derfor der store internet, hvad gør man når man har jordegern i planterne?

Saturday, October 3, 2009

Oktoberfest!

Der skal nok være en læser eller to der over sommeren hørte om min tur til München, en uge med NMR, øl, svinekød, knödel, sauerkraut, mere svinekød og pretzels. Jeg fik en geding overdosis af hele pakken, så jeg har ikke haft meget lyst til svinekød eller øl siden. Men så gik det hverken værre eller bedre end at Kris spurgte om jeg ville med til en oktoberfest i San Francisco med flere af dem han læser sammen med, og man skal jo have materiale til sin blog, så jeg hoppede på tilbuddet.


Det hele startede med en tog-tur til San Francisco. Af mystiske årsager har de gjort det lovligt at drikke øl på toget og på stationerne, selvom det som bekendt ikke er lovligt at gå rundt at drikke øl offentligt noget andet sted i Californien, stort set. At drikke øl i toget minder mig mest om turen til fælledparken 1. maj i gymnasiet, med andre ord det er mange år siden jeg har siddet i et tog omgivet af mennesker der prøver at blive så fulde som muligt inden toget når frem.

Vi nåede frem til "Oktoberfest by the bay", der viste sig at være det værste fra den tyske kultur blandet med det værste fra den amerikanske. Et stort pakhus fyldt med landborde og ølborder og en enkelt madbod. Køen til madboden var derfor af gode grunde utroligt lang! Tilgengæld kunne man få alt indenfor svinekød i rigtig tysk stil, jeg valgte mig en wienerschnitzel, der går man aldrig helt galt i byen, og sprang sauerkraten over i dagens anledning, og den skuffede ikke.

Midt i pakhuset spillede et band iført lederhosen op til dans. Jeg havde forventet edelweiss og "anton aus tyrol" og andre gamle kendinge, men tilgengæld fik vi DJ Ötsig oversat til engelsk og gamle amerikanske som fx "take me home country road, to a place I beloooooong" (den tror jeg vi hørte 5 gange).

Tre danskere, fra venstre Kris, Jacob og Ulf (Kris' fætter der lige er flyttet til Berkeley!)

Men det endte da med at være meget sjovt efter vi havde drukket et par øl, desværre skal man jo bare ret tidligt hjem med toget, hvis man ikke har taget en bil med til fest, så kl. 12 sluttede festen.

Sunday, September 20, 2009

Det var så den sommer... eller var det?

Så er jeg tilbage! Nogen ville måske mene at der har været lidt lav aktivitet på bloggen på det sidste, men da mine læsere fortrinsvis (nogen ville måske sige udelukkende, men man ved aldrig hvem der sidder og lurer derude) bor i Danmark, og idet Danmark er hvor jeg har opholdt mig hele sommeren, så har energien for blog-skriveri været lav. Men jeg tænkte jeg lige ville lave en opsummering af sommeren, så alle kan følge med.
For at runde sidste sæsons "Det vilde vesten" af må jeg hellere lige vise min store stolthed:
Tada!! Jeg tror jeg fik spist tre styks modne/næsten modne tomater, mmmmm de var gode, og så tog jeg afsted. Kris havde fået strenge instrukser om vandning og pasning af mine planter. Men da jeg spurgte til dem, efter at have været i Danmark i en uge, kunne jeg fornemme at han ikke havde tænkt meget på dem efter jeg var taget afsted. Som en lille service sendte Patricia mig senere på sommeren dette billede, for at fortælle at vi endeligt havde fået græs uden foran lejligheden, men hov vent hvad var det jeg så: Og vi zoomer:

Man skal vist ikke være den store plante-kender for at se at det er ikke glade tomat-planter! Hvis jeg havde været en lidt mere rutineret bloggger havde jeg taget et billede da jeg kom tilbage, men de visne brune rester af planter var så triste at jeg skyndte at smide dem ud og købe nogen nye:

Til Kris' forsvar må jeg vist hellere nævne at halvdelen af de ny-indkøbte blomster er lidt slatne allerede, det er faktisk lidt svært holde dem i live i hedebølge... Så fik jeg også lige den information sneget med ind!
Nå jeg der skete også andre ting den sommer... Det hele startede jo med at meine kleine bror blev student:
Det resulterede i et par besøg på Espergærde gymnasium, hvor den gode gamle kantine-Bjarne stadigt kunne huske mig, muligvis fordi jeg var en trofast kunde i sin tid "Et oregano-flüte med kalkun og ekstra tomat, tak!", dem laver de vist desværre ikke mere, de var nu ellers gode.

Af andre højdepunkter kan jeg nævne ankomsten af Anne og Carstens lille Anton, og fordi han er så nuttet synes jeg også lige have skulle have et billede på bloggen... nååårhh

Der er måske en opmærksom læser der tænker "sig mig det ligner da ikke Carsten", og her snakker jeg om ham der holder barnet!! Og det er korrekt det er jo Martin fra kollegiet, men jeg har simpelthen ikke fået taget noget billede af barnet med forældrene, så i stedet dette billede fra et besøg i Lasses sommerhus.
Kris var en tur i Danmark og vi fik deltaget i Jens og Christina's bryllup. Her er det smukke brudepar:

Og så skete der også så utroligt mange andre ting den sommer... Men jeg har ikke været flittig med kameraet og det skulle jo nødigt være sådan at nogen følte sig overset. Så mange tak for glimrende underholdning over sommeren, jeg savner jer allerede og glæder mig til vi ses i December.

Monday, May 18, 2009

Cheesus

Her har vi beviset, amerikanere er lidt skøre:

http://www.ktla.com/news/landing/ktla-video-cheesus,0,3496538.worldnowvideo

Jeg kan ikke lade være med at tænke på hvormange gange jeg muligvis har spist jesus...

Saturday, May 9, 2009

I'm going to Miami, bienvenido a Miami!

For en uge siden satte jeg mig på et fly og fløj tværs over kontinentet på weekend-tur til Miami. Det lyder godt når jeg skriver det, sådan lidt jet-set agtigt! Jeg skulle over og mødes med Anne, Carsten og Kaya. Carsten skulle en til konference om øjne og vi andre skulle bare hygge os, og det gjorde vi så!! Sidste gang jeg så Kaya kunne hun sige "mor", "bog" og andre korte ord, men denne gang kunne man faktisk snakke med hende, fascinerende som hun er blevet et rigtigt lille menneske.
Vi boede nord for Miami i en lejlighed på 16. sal, Carsten havde fundet på nettet. Som I kan se var det tæt på stranden og første dag brugte vi mest på at smøre os ind i solcreme, finde et supermaked, besøge stranden og besøge poolen. Det gik hurtigt op for mig at det tager lidt længere tid at komme ud af døren når man skal have en to-årig med end når man bare tager sin hat på og går. Dagen efter var ambitions-niveauet dog sat lidt op og vi besluttede at udforske den rige forstad mod nord "Palm Beach", så afsti afsted det gik i den lille bus Anne og Carsten havde lejet til lejligheden:Hvis der er en læser der tænker er hende Anne ikke blevet lidt tyk, så er det korrekt observeret, inden længe forventes der en Kaya (eller Kayo) den anden af Holbæk. Vi fandt hurtigt ud af at det med at folk fra Palm Beach har mange penge er en underdrivelse, jeg har aldrig set så mange mansions og yachter samlet på et sted og jeg har ellers været en tur i Beverly hills. Vores første stop var fx denne tilfældige lystbådehavn:
Vi prøvede mere eller mindre desperat at finde en sugar-daddy der ville give os en tur i hans yacth og tage os ud til en frokost med en masse champagne, men der var desværre ingen held, så vi måtte bare gå rundt og drømme os til en sejltur.
Efter et stop ved lystbådehavnen gik turen til stranden, og vi var heldige at finde en strand der ikke var privat, tror det meste af kysten er privat strand til de kæmpe store mansions.

Det med strande det kan de bare på Floridas sydspids! Kaya var lidt bekymret over vandet til at starte med, men efter et stykke tid var hun slet ikke til at få op igen, men der var ingen vej udenom for det er altså lidt tungt at bære rundt på en to-årig og hoppe over bølger samtidigt i længere tid ad gangen.
Derefter gik turen tilbage til Fort lauderdale med sang fra bagsædet "tinky vinky, dipsy, laa laa og po" "teletubbies, teletubbies", den er meget let at få på hjernen den sang, så jeg går stadigt og nynner den engang i mellem.
Fort lauderdale by minder mest om en blanding af Fuengirola og Kos, besynderligt sted! Omgivet af underlige mennesker fik Kaya og jeg os en svingom på promenaden, der var noget live, musik på den anden side af gaden...
Efter en lang dag med de andre øjne-nørder fik vi også følgeskab af Carsten, men han var nu ikke helt så frisk en danser som os andre:
Og det var så den dag....
Næste dag drog vi på nye eventyr, denne gang en tur til South-beach Miami for at se på pastel-farvede huse og ligge på stranden: Og vi fik set mange pastel-farver, det var faktisk ca. som jeg havde forestille mig det, en slags 60'erne møder 80'erne på stranden. Stranden var som forventet utrolig flot og vejret var upåklageligt, så da vi kørte fra Miami beach direkte til lufthavnen var jeg godt gnaven over allerede at skulle tilbage på arbejdet, og jeg går faktisk stadigt og surmuler lidt over det... I får lige et par billeder af Miami beach til at slutte af på:
Nårrhhhh....

Sunday, April 26, 2009

Farmer's market

Det er søndag og det betyder farmer's market. Hver søndag fra 9-13 er det farmer's market i Palo Alto, og nu sker der generelt ikke vildt meget i Palo Alto, så det kan nok betegnes som ugen højdepunkt. Farmer's market er meget udbredt i Californien (og muligvis også resten af USA), og for dem der ikke er bekendte med konceptet så drejer det sig om et marked hvor lokale landmænd kommer og sælger frugt og grønt og hvad de ellers har at byde på. Nu er situationen den at jeg faktisk ikke var til farmer's market i dag, men i stedet var en tur på lab. (næsten ligeså sjovt), men jeg har snydt lidt (ligesom når man leger tv-køkken) og her kommer en beretning om et farmer's market for et par uger siden.
Solen skinnede og det var dejligt forårsvejr i Palo Alto, just som jeg sad og nød min morgenmad tikkede der en besked ind fra min veninde Patricia. I beskeden stod: "farmer's market???", hun er god til præcise formuleringer. Jeg tænkte "det lyder som en dejlig idé", jeg fattede min genbrugspose (det er meget vigtigt man ikke tager en plastikspose med, for der er en lidt hippiestemning til sådan en omgang farmer's market) og afsted drog jeg til Patricia's lejlighed.
Patricia poser
Jeg er glad for farmer's market, jovist, men Patricia er über-begejstert så hun ordner indkøb af hele ugens grønsager og frugt om søndagen, hvor jeg mere leder efter dejlige snacks. En favorit er boden hvor de sælger tørret frugt, uh jeg er vild med de frisk-tørrede-abrikoser.
En anden favorit er den bod hvor de sælger afghansk mad, i det her tilfælde drejer det sig om en slags pandekage med spinat i og forskellige dressinger/pesto'er/youghurt-ting, udover det smager herligt er en stor bonus at de giver utroligt mange gratis smagsprøver, men kan faktisk spise sig mæt i smagsprøver fra boden.... mmm.
Nu elsker jeg jo artiskokker, der er snart ikke den veninde jeg ikke har serveret en artiskok for, og det er jo så heldigt at landmændene heromkring faktisk dyrker artiskokker og dem kan man også købe på farmer's market:
Da vi havde fyldt poserne travede vi hjemad på rigtig øko-vis. Senere samme dag tikkede der en besked ind hvor der stod "pool??", men den historie må I få en anden gang.

Friday, April 3, 2009

Søndagsudflugt i det grønne

Aktiviteten på bloggen har ikke været noget at prale af de sidste par uger, men jeg har en god undskyldning! Sidste weekend holdt jeg foredrag for en masse NMR nørder, ja der kunne skrives et helt indlæg om den forsamling af mennesker, men jeg var for travlt optaget af at være nervøs over foredraget til at få taget billeder. Den sidste uge har jeg så lidt af post (ikke specielt traumatisk faktisk) stress syndrom der har manifesteret sig i overvældende dovenskab, men nok af gode undskyldninger, nu er jeg tilbage. Som det fremgik af sidste blogindlæg er min nye hobby mine planter, jeg passer og plejer dem som var det mine børn. Folk med børn viser jo altid billeder, så så kan jeg vel også vise hvor fint mine blomster vokser:

Den opmærksomme læser vil måske bemærke at der er kommet flere blomster til siden sidste indlæg, det skyldes at der var jordbærplanter til salg sidste søndag da jeg var på farmer's marked:

Jeg er lidt bekymret over at de står så tæt, men de vokser og vokser og de stod ikke så tæt da jeg plantede dem. Tomatplanterne er ved at få blomster og jordbærene blomstrer også, så i stil med Mrs. Obama vil vi forhåbentligt snart kunne høste egne grønsager

Nå nok om planterne... Nu må det her indlæg vist have lidt ekstra krydderi.

Forrige weekend drog Kris og jeg afsted på søndags-udflugt. Vi startede med at køre over bjergene ud til stillehavet sådan ca. en 40 min. tur.Ude ved stillehavet gik vi en tur ved en strand, her er et par billeder:


Vi spiste frokost på en fiskerestaurant i Half moon bay, et meget specielt sted vi burde have taget flere billeder af. Der var helt proppet med tingel tangel og fuldt af lokale gamle amerikanerne, meget amerikansk og meget sjovt sted.
Derefter kørte vi længere nordpå og kom en tur over Golden Gate:
Mig med vind i håret... Der var en stiv kulling fra vest som I nok kan se.Et stykke af turen mindede faktisk meget om big-sur, hvilket jo er rart at vide hvis man gerne vil se den slags flotte natur, men ikke gider at køre 3-4 timer på en meget svingende vej. Til sidst lige et par klassiske billeder af Golden Gate og San Francisco i baggrunden, det var en dejlig tur fyldt med kodak moments.