Vi bor i hvad man vel kan betegne som et rækkehus i to planer. Her ses huset udefra:
Det er malet i en lidt cremet-brunlig-agtig farve som noget nær alle huse på Stanford er malet i... Sikkert noget med at man prøver at ramme en slags Mexico agtig stil, men den bliver lidt kedelig i længden. Den opmærksomme læser har måske bemærket at det ligner lidt at vi bor midt på en byggeplads og det er ikke helt ved siden af. For at forskønne vores omgivelse har de beslutte at erstatte den asfalt der lå udenfor huset med... tata... ny asfalt! Ligenu ligger der så jord uden foran vores dør, så vi er blevet meget glad for den fine måtte vi fik fra Agnete og Tue. Udover at det sviner lidt med jord allevegne så kan jeg fortælle at det også larmer når man fjerner asfalt, så vi fik en brat opvågning den morgen de startede lige uden foran vores vindue... bonk bonk bonk... Ja det er gode minder.
I underetagen har vi et køkken/stue/kontor/spisestue. Som I kan se er der kommet lidt billeder op og jeg har da også fået dækket sofaen til med et tæppe og et par puder og spisebordet til med en dug. Møblerne var der da vi flyttede ind og man kan ikke få dem opbevaret noget sted, så selvom man til tider får lyst til at skifte et par møbler ud så er der ikke så meget at gøre ved det. 
Hvis man går ovenpå finder man et badeværelse med badekar:
Og et soveværelse/hems. Som jeg har prøvet at illustrere, er soveværelset og stuen faktisk et rum i to etager, hvilket giver en del luft, men også er lidt irriterende når den ene vil se tv og den anden vi læse (gæt selv hvem den ene og hvem den anden er). 
Som det er traditionen i cribs skal man jo altid se de rige og berømtes køleskabe, så her er et kig ind i vores.
Spændende... Hvis I nogensinde skulle komme et smut forbi Stanford byder jeg da gerne på en rugbrødsmad med spegepølse og et glas mælk til! Ja integration er ikke noget vi dyrker i stor stil herovre...
Vi endte med at købe bilen privat, det vil sige af en israeler der skulle tilbage til Israel efter at have boet her nogle år. Vi besøgte også flere brugtbilsforhandlere, men det viser sig at brugtbilforhandlere herovre er et meget specielt folkefærd der ikke overraskende er meget ihærdige efter at sælge biler. Den ene brugtbilsforhandler vi besøgte nåede at halvere prisen på en af de biler vi kiggede på før vi igen forlod hans forretning... Ja det er desperate tider herovre.
For at fejre bilkøbet besluttede jeg mig for at køre en tur op i bjergene i søndags. Folk på mit lab. snakker meget om hvordan de cykler op på det ene bjerg og ned af det andet, og jeg har da tit overvejet om det måske var noget for mig at gå Lance Amstrong i bedene, men som det tit går for mig, når det kommer til motion, er det aldrig rigtigt blevet til noget. For ligesom at snuse terrænet lidt af besluttede jeg mig derfor for at køre (i bil) op ad den meget omtalte cykelrute, og jeg må sige at jeg er glad for jeg lige prøvede den i bil før jeg tog cyklen. Der er langt op og der er mange mange sving og biler og motorcykler og cykler i en vild forvirring og jeg tror ærligttalt at jeg skal mange timer i træningscentret før jeg kan gøre mig nogen forhåbninger om at komme op til toppen på cykel i live. Men så er det jo godt man har en bil, for der er rigtigt flot deroppe... Her med udsigt over bugten:
Og så lige et med udsigt over stillehavet: 
Nu hjalp det jo også på kvaliteten af udflugten at det var 20 grader og solskin (skulle lige have sneget det ind). Alt i alt en dejlig weekend med bil og solskin.
Posts
