Det var ligesom dengang på Hawaii!

Glædelig jul!! Sneen ligger dybt og bornholm er sneet helt inde og så var det jeg sad og huskede tilbage til dengang på Hawaii. Det er ikke mere et par uger siden jeg befandt mig på den anden side af kloden under noget varmere himmelstrøg på Hawaii, nærmere bestemt Waikiki Oahu. Mette og jeg tog afsted tirsdag og imens jeg nød spændende foredrag om mine ynglingsreceptorer nød Mette surfing og dykning og andre sjove ting.


Fredag kom Kris så forbi og hyggede sig weekenden over... Og nød blandt andet en meget fin solnedgang eller to:

Sammen med de andre turister:


Her drog jeg så afsted til juleaften, eller jeg blev i hvert fald distraheret og har så været distraheret lige siden... Men måske skulle jeg lige få afsluttet indlægget, har trods alt en del gode billeder fra Hawaii.

Om fredagen kom Kris over og holdt weekend og tog med en tur rundt om øen i en lejet bil og så på flotte strande og den slags. Først lige et par billeder af den fine bil vi lejede:

Ja jeg er vist ikke den fødte model, men det blev da bedre i løbet af dagen:

Jeg føler mig stadigt ikke helt tilrette, men så begynder det at ligne noget:

Jeg er sikker på at model-bureauerne vil stå på spring efter dette indlæg!
Men udover at tage billeder så vi også en masse fine strande og andre flotte ting:






Og så tog vi lige lidt flere sjove billeder af Mette som abe:



Nuj hvor jeg savner Hawaii... Kunne godt lige bruge en uge derovre right about now!

Det store hul i jorden, den døde dal og frilandsmuseet på amerikansk!

Selvom jeg efterhånden har været herovre i det vilde vest et stykke tid er der stadigt en del jeg ikke har fået set og da mine forældre var på besøg i et par uger virkede det som oplagt mulighed for at få set nogen af de ting jeg manglede. Vi planlagde hvad der skulle vise sig at blive en ret ambitiøs roadtrip. Torsdag aften fløj vi til Las Vegas hvor vi havde bestilt hotel på The Strip, mine forældre blev tildelt en suite med jacuzzi, stue og soveværelse mens jeg sov på noget der mest af alt mindede om et venteværelse (til samme pris). Jeg kom ind af døren til værelset og var noget overrasket over ikke at finde en seng! Efter en mindre brydekamp med sofaen viser det sig dog at sengen kan hives ud af væggen og sofaen dermed forvandles til en seng. Det var så meningen at man kunne holde sengen ned mod jorden med sin vægt når man lagde sig i den, men der er det ikke så smart at være lidt tynd i det, for jeg lå og svævede hele natten og håbede bare på at sengen ikke klappede sammen og jeg fløj op i væggen! Men jeg overlevede og efter at have tabt 3 dollars på spil drog vi i en lejet bil mod Grand Canyon. På vejen fik vi lige set Hoover Dam.



Og den fine nye bro de havde bygget og åbnet et par dage før vi ankom:


Efter en køretur igennem det temmeligt flade Arizona nåede vi senere på aftenen frem til Grand Canyon. På det tidspunkt var der dog for mørkt til at vi kunne se noget så vi faldt i søvn spændte på hvad morgendagen ville bringe! Nogen mere spændte end andre da det for en af passagererne jo også var ca. 29 år siden hun var blevet født!

Efter at være blevet vækket med skønsang drog vi mod det store hul i jorden. Nøj, det er stort må jeg nok sige! Jeg tog utroligt mange billeder og her kommer lige et par eksempler:




Her har vi et fint eksempel på hvordan et hul kan blive så stort at selv en voksen mand må holde lidt fast i et træ af frygt for at falde ned i hulllet...






Det er lidt svært fange hvor stort og imponerende Grand Canyon er på billeder specielt når solen ikke rigtigt vil skinne igennem og give noget ordentligt lys at fotografere i. Efter en køretur tilbage til Las Vegas og en noget fødselsdagsmiddag bestående af en avokado på et meget skummelt casino i Las Vegas begav vi os næste dag ud på endnu en køretur, denne gang igennem Death Valley.



Hvor vi var ved at fryse væk i Grand Canyon var det dejligt varmt i Death Valley og skønt vejr til at vandre lidt rundt og se på den døde dal. Vi fandt dog lidt liv bl.a. nogen ræve og en sprældlevende fugle-edderkop. Fugle-edderkoppen mødte vi da vi var ude at gå i en Canyon.







Vi kørte fra Death Valley i solnedgang og omkring 25 grader og op over nogen bjerge og laaaang tid i den dal og efter 3-4 timer blev vi mødt af regn/slud-storm og varsel om at vejen til Yosemite var lukket pga. sne... Det var lidt uheldigt eftersom det var den vej vi havde tænkt os at køre af næste dag. Men intet er jo som sagt så skidt at det ikke er godt for noget og det gav os muligheden for næste dag at se os lidt omkring i Bodie town. Jeg har gerne ville til Bodie town i mange år nu og synes da bestemt også det er et besøg værd. Bodie-town er en ghost-town dvs. en gammel guldgraverby som blev forladt omkring 1930 og nu bare står tilbage som et museum. Nu er jeg jo en stor fan af frilandsmuseet, så det var lige noget for mig.



Med forladte hoteller, saloons og en skole:







Desværre kom vi ikke forbi Yosemite i denne omgang, men må sige at køreturen op langs den østlige side af Sierra Nevada var meget flot med sne på bjergene, efterårsfarver.





Jeg siger mange tak for turen, den var tæt pakket, men vi fik en på opleveren!!

Rundrejse i syd-Peru

Så er det Rie's søster Mette der er tilbage med en gæsteblog fra de fjerne lande - nærmere oktober i Peru:

Så kom den dejlige Bibi langt om længe på besøg i Peru - sikke herligt! Det passede glimrende med at jeg hungrede tilpas meget efter at komme ud og besøge nogle af alle de smukke kulturskatte der er at finde i Cusco, Valle Sagrado og ikke mindst det nærtliggende Machu Picchu. Sikke spændende det skulle blive!
Bibi kom i en weekend, og vi kunne derfor med det samme komme i gang med at se kulturskatte - sikke et held!

CUSCO & MACHU PICCHU
Bibi fik i hendes første uge også glæden af at gå i skole med mig og hun blev samtidig lært lidt op i kunsten at danse salsa og gå ud på hverdage!
Vi fandt hurtigt ud af at Bibi og jeg ikke havde en helt fantastisk effekt på hinandens heldbred, hvilket førte til at vi opfandt de faglige betegnelser: "jeg har en række", "2 rækker" eller "pladen fuld". Dagen før vi skulle på vores 4 dage/3 nætters "camino inca"/inka-trek var vi begge meget nervøse for at vi havde "pladen fuld"... Det eneste positive der var at sige om situationen umiddelbart var at det gav mig en glimrende lejlighed til at træne at være læge - så jeg ordinerede lige en dejlig kur antibiotika, og vi medbragte derudover et helt medicinskab bare for en sikkerheds skyld!
Afsted kom vi... - det skulle vise sige at vi "sagtens" kunne trodse sygdommen og komme over de der "små" bjergpas og kæmpe os vej til smukke Machu Picchu uden de helt store problemer. Det hjælper en hel del med frisk luft, noget smukt at se på og godt selskab!
Her et forsøg på at vise hvor utrolig smuk en tur det var. Man kan jo desværre ikke fange helt hvor storslået det hele er billeder, men man skal jo også vinde lidt ved selv at være der.
Efter inka-trekket var vi en enkelt overnatning i Aguas Caliente der (som navnet hentyder til) er kendt for sine varme bade. De varme bade var dejligt varme må man sige. Vandet var dog mildest talt grumset... Men hva faen.
Da vi ankom til Cusco dagen efter, ankom vi vældig timet midt i vores værtsfamilie frokost hvilket betød at de inviterede os på mad - de endte med også at invitere på husly endnu en nat - sikke rart! Vi fik dog ikke brugt vores senge så meget den nat da vi havde travlt med at feste for sidste gang i Cusco med vores "hermana peruana"(peruvianske søster).



















PUNO
Dagen efter gik turen til Puno... Eller skal vi sige Puja..?! Trætte efter manglende søvn og lang bustur checkede vi ind på vores bestilte hostel. I receptionen mødte vi to danske piger jeg tidligere havde set på skolen i Cusco og vi aftalte at gå ud og spise med dem og to andre danske piger de netop havde mødt. Der skulle ikke gå lang tid på hostellet før at vi opdagede der lå en lille lort på vores gulv. "Er det en lort?" - spørger Bibi. - og det må jeg give hende ret i. Da vi kun skal være der en overnatning hvorefter vi skal på 2 dage/1 nat udflugt på Lago Titicaca beslutter vi dog bare at fjerne lorten og prøve at glemme det.
Langt værre skal det vise sig at være da vi vender tilbage efter vores (by the way) fantastiske tur på Titicaca søen. Da jeg får taget min taske på fornemmer jeg en mærkelig lugt og noget mærkeligt på min taske... Mon det er en lort?! Ja - bonus!


Her har vi så landsbyer bygget på siv-øer. Sær idé må man sige!


Vi overnattede hos en familie på Isla Amantaní der om aftenen mente vi skulle iføre os disse farverige dragter og tage til fest med de andre turister i farverige drager - vældig yndigt!




Efter vi havde opdaget at der var lort på min taske forsøgte vi at skynde os videre med natbus til Arequipa. Dette lykkedes dog ikke da der var udsolgt og vi blev tvunget til endnu en nat i Puno. Men så fik vi lejlighed til at opleve måske verdens sejeste toilet med fin kunst som man ser ovenfor.


Vi fik også lov til at hænge ud en hel nat i fuldskab med vores nye ven fra turen på Titicaca-søen, Andy. Han var nu en hyggelig fætter, og så skulle det vise sig at han var utrolig god til at synge "La camisa negra".

AREQUIPA & COLCA CANYON
Langt om længe kom vi til Arequipa, hvor vi desværre måtte indse at der igen var nogen der havde "pladen fuld"... Derfor blev til det et par afslappende dage hvor vi prøvede at komme lidt til hægterne igen inden vi skulle ud og trekke i Colca Canyon. Men når man skal trekke skal man jo alligevel helst være på antibiotika - bare for en sikkerheds skyld, hm!


Herlig udsigt fra tagterassen på vores hostel!





Der sad vi nu meget godt!



HUACACHINA
Huacachina er et kapitel for sig. Det er en meget lille oase der ligger lige udenfor byen Ica. Et sted der er så lille at man let kan opleve det i løbet af et par dage... Vi kom til at hænge fast lidt længere end det og fik oplevet hvor gakket et sted det er. Jeg vil ikke komme mere i detaljer end at der var overordentlig mange hankønsvæsener i forhold til hunkønsvæsener, rivaliserende grupper, en bartender der med stolthed i stemmen hævdede at han kendte nogen fra Hells Angels i Danmark og desuden var han vældig glad for at true folk på livet, en spansk fyr der rejste på 5. år og drak vodka til morgenmad, en tørlagt stofmisbruger, en fyr der promoverer sandboarding i Peru og udlandet, en surferdude der også ku' sandboarde, vores bodyguard fra australien og mange mange flere særlige personligheder.






Bibi, jeg og aftenstemning i Huacachina.



PARACAS & ISLAS BALLESTAS
Her tog vi forbi en smuttur på vores vej mod Lima. Vældig fint og helt vildt så mange fugle der var, og søløver for den sags skyld!


Der var virkelig mange store pelikaner i Paracas.


Himmelen over Islas Ballestas - pas på ikke at få en klat i hovedet!

LIMA
På vores vej til Lima fandt vi ud af at det var onsdag og ikke torsdag - hvilket var lidt ligesom at vinde i lotto. Vi havde dermed en dag mere til at hænge lidt ud og opleve noget af Lima sammen.

Bibi slænger sig i "Parque del Amor", Miraflores, Lima

Jeg takker endnu engang for at have fået lov til at gæsteblogge. Jeg vender muligvis senere tilbage med en blog om livet i Peru efter Bibi drog hjem.
For den særligt interesserede læser: der er flere billeder at finde på min facebook profil.
- Mette