I weekenden havde vi besøg af Kris' fætter, Ulf, der bor i Berkeley. Han kom helt ned til Menlo Park for at besigtige vores nye lejlighed. Fredag aften blev brugt på den lokale franske restaurant og efterfølgende på en bar med at indtage alkoholiske drikke. Derefter sagde jeg pænt godnat og blev lagt i seng hvorefter fyrene tog videre ud i nattelivet for at underholde sig sammen med andre studerende. Denne morskab resulterede i at det næste dag blev mit ansvar at køre bilen hele vejen til Sonoma Valley og retur! Grundet indtaget af alkoholiske drikke aftenen forinden kom vi lidt sent ud af fjererne og kørte først nordpå omkring kl 2 og endte derfor først i Sonoma valley kl. 4... Det viste sig at alle de steder man kan smage vin lukker ca. kl. 5 så vi fik travlt med at komme ud og smage på vinen, vi er ikke voldsomt rutinerede vinsmagere! Ulf lavede i sindrigt point system over vinene der gik fra 0 til et par hundrede... Der var faktisk en vin der fik 0, den kan ikke anbefales! Efter et par vingårde var den glade stemning fra aftenen før genoplivet hos fyrerne... Ja jeg var jo selvfølgelig pinlig ædru og købte derfor heller ingen vin, hvorimod Kris købte en flaske og Ulf kom hjem med 6 flasker hvidvin. Nu var det tid til en fotosession foran vindruerne... Først en serie hvor Ulf har prøvet at tidsindstille kameraet så vi kan få et billede med alle tre personer foran vindruerne:
Og så lykkedes det endeligt:
Og så lige et sidste billede af mig med vindruer i hånden.... De smagte faktisk dejligt!
Jeg har fået æren af at være gæste-blogger i anledning af at jeg er på den samme side af Atlanten som min søster. Jeg befinder mig dog en smule mere sydligt, nærmere i Peru. Her kommer derfor et forsøg på en malerisk beskrivelse af Cusco og livet her, hjulpet på vej af lidt billeder.
Her ser vi så Cusco fra flyveren (ikke klar dag)
Cusco, en by der ligger i 3300 m’s højde og i nærheden af turistmagneten Machu Picchu. Byen ligger smukt placeret i en dal mellem imponerende bjerge, hvor man på klare dage i det fjerne kan se den sneklædte bjergtop Ausangate (6384m). Cusco by imponerer med sine arkitektonisk flotte kirker og hyggelige byområder med franske balkoner (nok nærmere spansk inspirerede i virkeligheden). Kommer man lidt væk fra centrum ser man dog hurtigt at der ikke er tale om et I-land, her er faldefærdige huse lavet af ler, ledninger over det hele, folk der sidder og spiser morgenmad lige ved siden af meget trafikkerede veje, biler der oser med sort os og gade hunde i hobetal. Hele døgnet er gaderne fyldt med liv; gamle kvinder med langt mørkt hår og farvestrålende tæpper på ryggen fyldt med tunge varer, gamle rynkede mænd, unge mænd og kvinder der tilbyder frie drinks, massage, solbriller, malerier og diverse alpaca-ting, kvinder med deres børn på ryggen, skolebørn med uniformer og børn i gaderne der sælger diverse småting og pudser sko, mennesker iført traditionelt tøj i håb om at turisterne vil betale et par håndøre for at tage et billede af dem. Hvad der selvfølgelig også fylder i gadebilledet er turisterne hvis mest brugte vending er ”no gracias” – der bliver brugt i forsøg på at afvæbne alle sælgerne.
Her ser vi så en af de mange plazaer denne ligger lige i nærheden af det hostel jeg boede på de første dage.
Det gode ved at være ude at rejse alene er at man som udgangspunkt helt selv kan bestemme hvad man laver og hvem man er. Jeg besluttede mig for de første dage at iføre mig identiteten som den typiske backpacker. Jeg tjekkede ind på et af de mest populære hostels i byen og fandt hurtigt ud af at jeg ikke var den eneste dansker med selv samme tanke. Tror vi var 5 danskere på hostellet de dage jeg boede der, hvoraf jeg kom til at hænge en hel del ud med 2 danske piger, Josephine og Christina. Hostellet Pariwana er så fikst indrettet at de har et skema for hvilke ture de tilbyder de forskellige ugedage – hvilket er en let løsning hvis man ikke lige har nogen planer. Dette kom til at betyde at jeg og pigerne anden dag vi var i byen tog på et trek i bjergene omkring Cusco. De to guider der var med på vores trek skulle på ridetur dagen efter – hvilket heller ikke lød tosset i vores danske øre, et tilbud vi også måtte takke ja til. Begge dele var virkelig smukke og hyggelige ture.
Det med at tage billeder på hesteryg er ikke altid lige let. På billedet ser man Josephine og en af vores guider Carlos.
Det er en blid overgang fra det trygge Danmark og til at rejse alene i et fremmed land sådan at hænge ud sammen med danskere. Lørdag aften stod den på trafiklys fest, og nu vi var blevet så vandt til at lave hvad der stod på skemaet vi skulle, så kunne vi lige så godt deltage – desuden skulle en af vores guider stå i baren. Trafiklysfesten betød at jeg søndag var lettere(øhm) ramt af tømmermænd da jeg blevet hentet af min nye peruvianske mor klokken 12. Heldigvis var hun virkelig sød og imødekommende selvom der måtte siges at være en smule sprogbarriere. Derhjemme havde hun disket op med det helt store frokostbord med 3 retters menu, der lige skulle fortæres inden jeg kunne trække mig tilbage.
Her har vi udsigten fra taget på mit nye hjem. Det er barnebarnet Valeria der lige har sneget sig med på billedet.
Dagen efter stod den på første skoledag på sprogskolen. På sprogskolen er en masse meget imødekommende og friske unge mennesker der er friske på at laveen masse ting sammen, hvilket nok har en del at gøre med at ca. alle er af sted alene. Rart er det at have mulighed for at bare at hænge på. Jeg går i skole 4 timer hver morgen mandag til fredag, og prøver at bruge noget af det jeg lærer i skolen når jeg kommer hjem til familien. Det er sjældent de store samtaler jeg får mønstret med familien, men det går da fremad på trods af at jeg desværre ikke bliver flydende i spansk over natten. Familien der bor i huset består af forældre, deres datter og barnebarn. Alle i familien er alle tiders og imødekommende, og vi bruger en del tid om spisebordet, hvor jeg prøver at følge med i samtalerne og sige ja og smile på de rigtige tidspunkter. De er udstyret med en enorm mængde tålmodighed når vi prøver at bevæge os ud i samtaler der handler om andet end at maden smager godt og at det er koldt indenfor.
Plaza Armas by night
- her ligger vrimler det med restaurenter, diskoteker, katedraler, sælgere og turister.
Efter jeg er begyndt i sprogskolen har jeg ikke været så utrolig kulturel, dette udskyder jeg lige lidt da jeg ved at min veninde Bibi kommer inden længe, og hun sikkert også gerne vil se mange af de samme ting som jeg. Derfor går tiden meget med bare at hænge ud med de andre studerende, danse salsa, drikke Pisco sour (typisk Cusco-drink), læse bog, lave lektier og hænge ud med familien.
Det var vist alt for denne gang - man ved aldrig hvornår jeg vender tilbage som gæsteblogger. Muligvis når jeg været mere kulturel med Bibi (og har lært at styre skrifttypen i denne her blog lidt bedre - hjæælp Rie!)
Sidste weekend drog vi på udflugt fra vest mod øst hele vejen til Chicago. Kris skulle til noget symposium om finanser af en eller anden slags og jeg skulle være turist. Jeg tog afsted med flyvemaskinen fredag aften sammen med Cata - en medfølgende hustru om man så må sige. Første dag brugte vi på at shoppe og studere byen uden mændene.
Det ligner da noget fra skadestuen (ER) eller er det bare mig?
Her er vi på arts and crafts marked hvor jeg fik mig en ny taske
Dagen startede med at Cata fik blodige vabler på begge fødder fordi hun havde valgt at tage et par nye støvler med til Chicago, det var da dumt tænker I nok, men så skal I bare høre hvad jeg havde gjort. Jeg havde valgt at tage mine behagelige lærredssko med. Mit rationale var at de var rare at gå i og lidt varmere end sandaler, da der nok ville være koldere oppe mod nord. Første dag regner det selvfølgeligt så mine fødder var gennemblødte efter 7 min. ca. Tanken om regn havde slet ikke stejfet mig... Det har jo ikke regnet her i 4 måneder og så glemmer man! Man skulle tro jeg ikke var vokset op i Danmark. Nå men et par nye nye sko og en del plaster rigere brugte vi resten af dagen på at spadsere byen rundt.
Aftenen blev brugt i en bar i en skyskaber med udsigt over byen og champagne i hånden.
Udsigten fra vor bar
Da mændene havde fået fri fra deres konference søndag fik vi lige set alle attraktionerne:
Den såkaldte "Bean"
Hvis man står på den anden side kan man se hele skyline spejle sig i bønnen, den er meget fascinerende og flot.
Hvis I kigger godt efter er det her et gruppebillede
Cata og Felipe i kø til Sears tower, nu kaldet Willis tower
Jeg kan berette at Willis tower er den højeste bygning i nordamerika og den 5. højeste bygning i verden. Fra toppen kan man se fire forskellige stater i godt vejr (Illinois, Michigan, Indiana, Wisconsin).
Udsigten fra Willis tower
På toppen var der en lille indelukket balkon lavet i plexiglas man kunne gå ud på og se direkte ned... Det var meget skræmmende og jeg var kun derude i kort tid!
Senere på dagen var vi på en slags kanalrundfart der handlede om Chicagos arkitektur.
Det gode ved Chicago er at de også har en strand her brugte vi lidt af mandagen og så shoppede vi og sightseeede vi også lidt mere.
Vi fik ikke lige testet den klassiske Chicago hotdog, men Kris fik den ikke helt så klassiske mexikanske version af hotdog i selskab med en øl. Det var en skøn lille ferie.
Til de interesserede kan jeg varmt anbefale Chicago. Det er en form for lille version af New York, men lige ud til en flot sø og med en masse hyggelige små kvarterer og dejlig shopping.
Posts
