Thursday, December 20, 2012

20. afsnit

Når man har startet en julekalender må man jo også afslutte den! Jeg er ankommet til Danmark i fin stil, så jeg er klar til at se mine læsere i øjnene.
Her kommer en god gammel kending fra mandril aftalen. Jeg er vild med Gentleman-Finn, altså figuren ikke personen!!



Gentleman-Finn bliver jo senere både pædofil og TV2-ansat hvis man skulle ha' lyst til at se det.

Tuesday, December 18, 2012

18. afsnit

Så sidder vi i lufthavnen og venter på flyet går om et par timer, så blog julekalenderen holder lige pause! Danmark vi ses om lidt!

Monday, December 17, 2012

17. afsnit

Se nu der, sørme om Linda P. ikke har lavet en sang til os:



Jeg ved godt der er meget delte meninger om hendes sjovhed, men jeg synes altså hun er sjov!

Sunday, December 16, 2012

16. afsnit

Så er det vist blevet tid til en lille juleopdatering. Den anden dag da jeg kørte hjem fra arbejde tog jeg lige en ekstra runde i kvarteret for at se på julepynt. Der er specielt en gade ikke langt fra os hvor det virker som om der nærmest er en konkurrence igang om hvormange lys og plastikting man kan ha' i haven. Første bud på den ene side af gaden:

 Og så zoomet ind:
Det så slet ikke ud som om der var nogen hjemme, så det er åbenbart ikke for egen fornøjelses skyld. På den anden side af gaden havde de så taget konkurrence op og fået sat en oppustet julemand i haven:
 Men det var ikke nok, så de har også lige sat en på taget:
Herhjemme er der ikke meget julepynt, bare en julesok og et lille træjuletræ med små skuffer hvis julemanden skulle finde på at ligge vejen forbi. Måske skulle man sætte lidt mere op, men det er lidt svært at tage sig sammen til når man skal afsted til Danmark inden længe.

Saturday, December 15, 2012

15. afsnit

Så kommer der lige en opfølger på 5. afsnit:

Over and out, ha' en fornøjelig weekend!

14. afsnit

Ja der gik lidt kuk i julekalenderen i går! Men da jeg først var klar til at skrive et afsnit havde jeg siddet og set CNN i flere timer og var ikke i humør til at ligge et sjovt klip op.
Det er ikke mere end 3 dage siden jeg havde en meget ophedet debat på mit lab. om våbenlovgivningen herovre, jeg må sige at det der skete i Connecticut er først og fremmest tragisk, men så er det også vand på min "strammere våbenlovgivnings"-mølle! Ja så blev det også lidt politisk her i december, vender stærkt tilbage!

Thursday, December 13, 2012

13. afsnit

Jeg præsenterer her Antoine Dodson. Det er jo som sådan ikke en sjov historie, men der er noget virkeligt sjovt over hans reaktion:

Efterfølgende blev der lavet en sang over interviewet:

Ja man kan godt få den lidt på hjernen.

Wednesday, December 12, 2012

12. afsnit

Nu bliver det frækt! Men i anledning af julen så synes jeg godt lige vi kan se denne klassiske Saturday night live sketch. Justin Timberlake et sandt multitalent:

Tuesday, December 11, 2012

11. afsnit

Nu er Downton Abbey jo snart tilbage på de danske og amerikanske tv-skærme!! Men imens vi venter så fandt jeg denne sketch fra britisk tv. Jeg er godt klar over at det her klip faktisk ikke er særligt sjovt med mindre man har set Downton Abbey, men hvis man stadigt ikke har set Downton Abbey så kan jeg da kun anbefale man kommer igang! Det er en dejlig serie med gode og onde og rige og fattige og masser af kærlighed og godt skuespil! Ja jeg vil gå så vidt som at sige det er min nye Matador.

Monday, December 10, 2012

10. afsnit

Nu prøver jeg lige med lidt julestemning her på en mandag: 
Pyh 24 afsnit er mange afsnit! Giiiiiiid det snart var jul. 

Sunday, December 9, 2012

9. afsnit

Glædelig anden søndag i advent! Jeg håber der bliver klippet og klistret indendørs, imens sneen stille daler ned derude. I sådan et vintervejr kan man jo nemt gå hen og få sig en slem omgang forkølelse, så husk at få et halstørklæde på når I skal ud!


Saturday, December 8, 2012

8. afsnit

Her kommer sidste afsnit med Grethe!

Håber julestemningen har indfundet sig i Danmark og tømmermændene efter diverse julefrokoster ikke er for slemme.

Skulle der sidde en enkelt læser derude og tænke "ej nu bliver den blogjulekalender simpelthen for fjollet" så har jeg her svaret. Idag er dagen hvor nobelprismodtagerne holder "The Nobel Lecture":



Efter at ha' set det vil jeg sige at det er ikke ligefrem let underholdning, men mon ikke der sidder en eller to derude som vil kunne få noget ud af foredraget, og måske ligefrem synes det er spændende. Har du bedre ting at lave end at sidde og se en times foredrag om G-protein koblede receptorer, er det baaaare i orden!

Friday, December 7, 2012

7. afsnit

Så er der lidt til de sports-interesserede. Nu følger jeg ikke rigtigt med i det nye talkshow selv, men jeg fik anbefalet dette klip af en trofast læser, og jeg må da indrømme jeg synes det er morsomt.



Det er jo bare et eller andet over at tæske svensken i fodbold.

Thursday, December 6, 2012

6. afsnit

En god gammel hjemmevideo som altid kan få smilet frem hos mig:



Det er da et kreativt bryllup!
Nu skriver jeg snart om New Orleans, men i morgen skal jeg holde lab. møde og klog som jeg er (med PhD og det hele) har jeg stadigt ikke forberedt mig overhovedet. Så jeg er den der er smuttet, håber videoen får alle i godt humør og fortsat god torsdag!!

Wednesday, December 5, 2012

Femte afsnit

Forhistorien til dette klip først er fremmest at jeg synes Sarah Silverman er helt vildt sjov! Jimmy Kimmel har et late-night talkshow der kører alle hverdage, da dette afsnit blev vist i tv var han kæreste med Sarah Silverman (det er så ikke mere, jeg ved ikke om der er nogen sammenhæng). Hver aften i hans talk-show sluttede han af med at sige "we are out of time" og at der desværre ikke blev tid til at få Matt Damon i studiet.



Lidt tid efter kom så dette svar fra Jimmy Kimmel:



Så kan I jo selv sidde og tælle hvormange kendte mennesker der er med i den lille video.

Tuesday, December 4, 2012

Fjerde afsnit

Skulle vi nu ikke se hvordan det gik med Grethe og Henning:



Som Grether siger: "Det var baaaaare dejligt".

Monday, December 3, 2012

Tredje afsnit

Lad mig dedikere denne opdatering til folk der siger virkeligt dumme ting. Man er altså selv ude om det hvis man som kendt melder sig til et quizprogram og man ikke ved at Europa ikke er et land.



Her er der en mand der er decideret tarvelig overfor sin kone:



Men det kan også være svært med den slags komplicerede udregninger.

Sunday, December 2, 2012

Andet afsnit

Nu er det jo juletid og en traditionernes tid, og så kan det være godt med en gammel kending. De fleste har sikkert set dette klip før, men jeg må indrømme at jeg griner hver gang!



Glædelig første søndag i advent!

Saturday, December 1, 2012

Første afsnit

Så blev det endeligt december! Julen er nær! Glædelig jul!! Men så er det jo også starten på blog-julekaldenderen. Jeg er allerede nu rendt ind i en form for skriveblokering, havde ellers store planer om at ligge ud med et indlæg om vores tur til New Orleans, men det må vente. Derfor kommer der nu et af mine absolutte ynglings youtube klip, eller i hvert fald starten af sketchen:



Hvis I kunne tænke jer at se hvordan det går Grethe og Henning, så må I huske at følge med på bloggen her i december måned.

Thursday, November 1, 2012

Pandahatten

Så så man lige The San Francisco Giants vinde World Series (igen!) og alt sammen på grund af mig og min Pandahat!
Som jeg har skrevet tidligere, er vi jo Giants fans! Til de ikke indviede drejer det sig om San Franciscos baseball hold og World Series er så hvad der svarer til superbowl/finalen for baseball!!
Vi kom videre efter at ha' tæsket Saint Louis Cardinals i 4 ud af 7 kampe. Forrige fredag havde jeg aftalt med min lab mate, som er Cardinals fan, at se kamp nummer 5 på en bar i Palo Alto, det stod på det tidspunkt 3-1 til Cardinals i kampe, så der var ikke rigtigt nogen der troede på at vi ville kunne vinde tre kampe i træk og komme i World Series, men så var det jeg tog min hat på! Og siden har vi faktisk ikke tabt en eneste kamp!
Ja så er der jo nok nogen der sidder og tænker hvorfor har du dog den fjollede hat på?! Det skal jeg sige jer. På San Francisco Giants baseball hold er der en spiller som de kalder Pandaen (eller han hedder Pablo Sandoval, men bliver kaldt pandaen) og man kan derfor købe pandahatte på stadium. Da Frederik og Line var på besøg indkøbte de en af disse flotte hatte og straks fulgte jeg efter og købte en i orange.
Jeg havde selvfølgeligt taget min hat med ned på baren og som den eneste i baren sad jeg så med min pandahat på og som et mirakel begyndte de at score og det ikke mindst spilleren de kalder pandaen. Min kollega blev selvfølgeligt mere og mere stille og mente at det var på tide jeg tog den hat af.
Men næ nej, det kunne jeg sandeligt ikke, der hvilede et stort ansvar på mine skuldre.
Der er bare det med baseball at de spiller HELE tiden, næsten hver dag så det var altså rimeligt mange dage jeg måtte skynde mig hjem fra arbejde for at tage min hat på.
Men jeg fik heldigvis var der fuld opbakning på hjemmefronten.
Jeg er glad for sæsonen er overstået, så jeg kan ligge hatten lidt på hylden, den er lidt varm sådan et hat, men alletiders til tandpine viser det sig. Og nej jeg har ikke tandpine nu, men det havde jeg og der var den altså god.

Hep hey for Giants!

Stay tuned, December blog extravaganza er kun en måned væk!

Thursday, October 11, 2012

Nobelprisen

Først vil jeg gerne lige reklamere for min december extravaganza her på bloggen. Jeg er blevet så misundelig på andre blogge og alle deres læsere, og jeg har analyseret mig frem til (det tog meget lang tid, en meget dyb analyse) at det skyldes at jeg ikke opdaterer ofte nok! Så derfor glæd jer til december og Det Vilde Vestens store blog extravaganza julekalender!

Men nu til sagen: I går vågnede jeg op og opdagede jeg havde utroligt mange emails, eller i hvert fald flere end normalt. Jeg åbnede den første og der stod "Wow" næste "OMG" og efter ca. tyve sekunder havde jeg gættet hvad der var sket. Min professor/tidligere professor Brian Kobilka havde vundet Nobel prisen i kemi. Nu er det jo ikke hver dag det sker, så derfor havde jeg da også modtaget emails fra flere tidligere kollegaer og andet godtfolk. Jeg fløj selvfølgeligt op af sengen og ud for at tjekke nyhederne og resten af mine emails. Jeg havde blandt andet modtaget 4 emails fra forskellige nyhedsbureauer der spurgte folk i hans lab om de havde nogen gode historier eller billeder de ville dele.  Gode historier er der nok af, men når man har sin egen blog sælger man jo ikke bare ud af den slags! Så ville jeg jo miste mit trofaste publikum, det er klart!
Jeg cyklede over på Stanford for at se hvad der skete, men da jeg kom ind på lab var der helt tomt. Heldigvis var der en sekretær der fortalte mig at de allesammen var til pressemøde, så der fløj jeg over og fik det hele med. Måske ikke verdens bedste billede, men det eneste jeg tog:
Her er et link til pressekonferencen: http://www.youtube.com/watch?v=lN2NER8CSzU

Nu er der nok nogen der sidder derude og siger: "Jamen hvad er det egentligt han har lavet der er så godt?". Og der kan jeg jo blandt andet henvise til dette glimrende blog-indlæg. Nå ja ok, det er så nok ikke lige mit projekt der vandt Nobel prisen, men nok nærmere sådan ca. 30 års arbejde, som han forsøger at forklare lidt om ca. 9 min. inde i pressekonferencen. Senere på dagen var der en reception for instituttet og andre nysgerrige. Jeg har fået tilsendt dette billede der blev taget af hovedpersonen i midten og så forskellige sekretærer, en pedel, en tidligere graduate studerende og ja så også lille mig.
Det kommer fluks i scrap-bogen. Hvor tit kan man lige sige at man kender en nobel pris tager!

Stort tillykke med prisen, den er velfortjent og spændende at ha' været vidne til arbejdet fra sidelinien!

Tuesday, August 14, 2012

En tur tilbage til barndommen

Jeg har fået nyt job! Jeg arbejder nu som soigneur for Kris, hvilket blandt andet indebærer at køre fra etape-start (vores hjem) til etape-slutning og evt i visse tilfælde afhente cykelrytter undervejs på etapen i tilfælde af styrt eller skade. Mit nye job har indtil videre bragt mig til Half Moon bay og Santa Cruz! Det er et udemærket job idet jeg som soigneur kan slappe af i bilen og spise is og ligge på stranden imens jeg venter på feltet ankommer. Den anden dag efter afhentelse ved Half Moon bay berettede Kris at han havde cyklet forbi en kæmpe labyrint af halm. Og straks vendte tourbussen snuden mod syd og kørte efter labyrinten:
Det er faktisk ret sjovt i sådan en labyrint! Man kan fare hel vild:
Men vi fandt da ud til sidst!! Apropos barnelige ting var vi den anden dag ude og spille minigolf, og jeg vandt selvfølgeligt stort:
Ok jeg vandt overhovedet ikke, jeg lod Kris vinde... Ok det er heller ikke helt sandt... Jeg er vildt dårligt til alt der involverer en bold, sådan det er sandheden!! Heldigvis er jeg rimelig god til at lave desserter:
Det er nu rart at være voksen, så kan man bare spise dessert til aftensmad på en helt almindelig hverdag. MMMMM!

Monday, August 6, 2012

Solformørkelse

Nå hvor var vi kommet til! Jeg tror det må være dengang månen slog sin vej ind foran solen og det blev halv-mørkt tidligt på eftermiddagen! En af de store fordele ved at bo et sted hvor solen altid skinner (og så er det ikke engang løgn, i lørdags var der overskyet om formiddagen og jeg gik rundt og gloede på himlen som om jeg aldrig havde set en sky før!) er at det virkeligt er et optimalt sted at se en solformørkelse. Endnu bedre havde det nok været at være i Utah og se den lysende ring udenom solen, men det blev ikke denne gang da vi først opdagede at der var solformørkelse ca. 1 time før den var maksimal og så hurtig kan vi altså ikke køre til Utah! Men hvordan ser man så på sådan en sol uden at blive blind? Efter lidt søgning på nettet kom jeg op med denne model:
Man laver et lille hul i et stykke papir og holder det over et andet papir og ser man på solens silhuet:
Det er noget man kun behøver hvis man ikke som vores nabo, der er pensioneret radiolog, lige ligger ind med noget x-ray paper (dansk?!), de medicinsk kyndige blandt læserne vil måske kunne genkende et røntgen-billede af en brystkasse i bunden:
Eller man som vores anden nabo har fået udleveret sådan en smart tingest:
Jeg havde dog slet ikke behøvet at opfinde det lille papir trick for skyggerne fra træerne kunne det samme trick:
Og så lige et efterbillede for at overbevise skeptiske læsere om at der ikke er tale om et træ med utroligt mærkelige blade, sådan ser det normalt ud:
Jamen det er da sjovt! Jeg synes i hvert fald det var ret sjovt, men jeg er måske lidt en naturvidenskabs-nørd...

Friday, July 20, 2012

Opdatering...

Ja, det har stået sløvt til med at få opdateret bloggen. Det er ikke fordi jeg ikke har oplevet noget det sidste halve år, selvom det kunne man nemt fristes til at tro! Det kan virke uoverskueligt at tænke på alle de indlæg jeg kunne skrive men ikke har skrevet så i stedet kommer her en samling af billeder med ganske lidt tekst så jeg kan komme up to date, og så kan jeg starte igen herfra! Første indlæg jeg havde planer om at skrive, men som aldrig blev skrevet omhandler min tur til Galveston (Texas) i marts!!! Jeg havde ovenikøbet fundet på en titel til indlægget: Houston we have a problem! Ja det er jo hylende morsomt, det er nu ærgeligt det aldrig blev til noget... Jeg var i Galveston/Houston til en konference, og det var så her jeg boede:
Galveston er en charmerende lille by, med en sydstatsstemning:
Det er nok denne del af min tur der skabte den største interesse hjemmefra, egentligt mærkeligt at der var mere interesse for det end den spændende SEC machinery:
Og ja så var det da også dejligt at mærke sommervarme i marts! I januar havde vi besøg af Mads, der var på besøg i forbindelse med en fysik konference, det blev blandt andet til en virkelig sjov by-tur i SF, der endte på et karaoke hotel i japan town. Her fik man privat værelse så der blev sunget virkeligt igennem:
Og vi fortsætter, dog ikke helt kronologisk... Jeg var jo også hjemme til jul og der blev taget nogen fine billeder da jeg var ude og genopleve København med Agnete og lille Sally, her er vi på grød restaurant og vi får et sjældent, men dejligt smil fra Sally:
Jeg nåede da også lige at lære hende at elske teletubbies, det er jeg sikker på forældrene har holdt ved lige??
Opholdet hjemme blev jo lidt længere end forventet, men så fik jeg da lagt et mindre puslespil, jeg spilder ikke tiden:
I marts havde jeg også besøg af kollegie-Mette, det var vildt hyggeligt og vi fik så lige oplevet San Francisco, i mit tilfælde jo genoplevet:
Her er apropos et billede af Sallys famous sandwiches:
Ja så var jeg også en tur i New York til Henriettes bachelorette party i april. Hun blev gift i maj i Danmark, og da jeg ikke kunne komme med til brylluppet var jeg meget glad for at kunne deltage i hendes bachelorette party! Vores transport til den planlagte vintur:
Henriette efter et par vinsmagninger, muligvis ikke helt ædru:
Jeg fik da også lige tid til at se mig lidt omkring i NYC, det er nu en dejlig by!
Og sådan nåede vi til omkring april... Jeg er allerede lidt udmattet, så jeg tror jeg fortsætter min beretning om solformørkelse og tur til Yosemite i næste indlæg!