Thursday, October 11, 2012

Nobelprisen

Først vil jeg gerne lige reklamere for min december extravaganza her på bloggen. Jeg er blevet så misundelig på andre blogge og alle deres læsere, og jeg har analyseret mig frem til (det tog meget lang tid, en meget dyb analyse) at det skyldes at jeg ikke opdaterer ofte nok! Så derfor glæd jer til december og Det Vilde Vestens store blog extravaganza julekalender!

Men nu til sagen: I går vågnede jeg op og opdagede jeg havde utroligt mange emails, eller i hvert fald flere end normalt. Jeg åbnede den første og der stod "Wow" næste "OMG" og efter ca. tyve sekunder havde jeg gættet hvad der var sket. Min professor/tidligere professor Brian Kobilka havde vundet Nobel prisen i kemi. Nu er det jo ikke hver dag det sker, så derfor havde jeg da også modtaget emails fra flere tidligere kollegaer og andet godtfolk. Jeg fløj selvfølgeligt op af sengen og ud for at tjekke nyhederne og resten af mine emails. Jeg havde blandt andet modtaget 4 emails fra forskellige nyhedsbureauer der spurgte folk i hans lab om de havde nogen gode historier eller billeder de ville dele.  Gode historier er der nok af, men når man har sin egen blog sælger man jo ikke bare ud af den slags! Så ville jeg jo miste mit trofaste publikum, det er klart!
Jeg cyklede over på Stanford for at se hvad der skete, men da jeg kom ind på lab var der helt tomt. Heldigvis var der en sekretær der fortalte mig at de allesammen var til pressemøde, så der fløj jeg over og fik det hele med. Måske ikke verdens bedste billede, men det eneste jeg tog:
Her er et link til pressekonferencen: http://www.youtube.com/watch?v=lN2NER8CSzU

Nu er der nok nogen der sidder derude og siger: "Jamen hvad er det egentligt han har lavet der er så godt?". Og der kan jeg jo blandt andet henvise til dette glimrende blog-indlæg. Nå ja ok, det er så nok ikke lige mit projekt der vandt Nobel prisen, men nok nærmere sådan ca. 30 års arbejde, som han forsøger at forklare lidt om ca. 9 min. inde i pressekonferencen. Senere på dagen var der en reception for instituttet og andre nysgerrige. Jeg har fået tilsendt dette billede der blev taget af hovedpersonen i midten og så forskellige sekretærer, en pedel, en tidligere graduate studerende og ja så også lille mig.
Det kommer fluks i scrap-bogen. Hvor tit kan man lige sige at man kender en nobel pris tager!

Stort tillykke med prisen, den er velfortjent og spændende at ha' været vidne til arbejdet fra sidelinien!