Thursday, November 1, 2012

Pandahatten

Så så man lige The San Francisco Giants vinde World Series (igen!) og alt sammen på grund af mig og min Pandahat!
Som jeg har skrevet tidligere, er vi jo Giants fans! Til de ikke indviede drejer det sig om San Franciscos baseball hold og World Series er så hvad der svarer til superbowl/finalen for baseball!!
Vi kom videre efter at ha' tæsket Saint Louis Cardinals i 4 ud af 7 kampe. Forrige fredag havde jeg aftalt med min lab mate, som er Cardinals fan, at se kamp nummer 5 på en bar i Palo Alto, det stod på det tidspunkt 3-1 til Cardinals i kampe, så der var ikke rigtigt nogen der troede på at vi ville kunne vinde tre kampe i træk og komme i World Series, men så var det jeg tog min hat på! Og siden har vi faktisk ikke tabt en eneste kamp!
Ja så er der jo nok nogen der sidder og tænker hvorfor har du dog den fjollede hat på?! Det skal jeg sige jer. På San Francisco Giants baseball hold er der en spiller som de kalder Pandaen (eller han hedder Pablo Sandoval, men bliver kaldt pandaen) og man kan derfor købe pandahatte på stadium. Da Frederik og Line var på besøg indkøbte de en af disse flotte hatte og straks fulgte jeg efter og købte en i orange.
Jeg havde selvfølgeligt taget min hat med ned på baren og som den eneste i baren sad jeg så med min pandahat på og som et mirakel begyndte de at score og det ikke mindst spilleren de kalder pandaen. Min kollega blev selvfølgeligt mere og mere stille og mente at det var på tide jeg tog den hat af.
Men næ nej, det kunne jeg sandeligt ikke, der hvilede et stort ansvar på mine skuldre.
Der er bare det med baseball at de spiller HELE tiden, næsten hver dag så det var altså rimeligt mange dage jeg måtte skynde mig hjem fra arbejde for at tage min hat på.
Men jeg fik heldigvis var der fuld opbakning på hjemmefronten.
Jeg er glad for sæsonen er overstået, så jeg kan ligge hatten lidt på hylden, den er lidt varm sådan et hat, men alletiders til tandpine viser det sig. Og nej jeg har ikke tandpine nu, men det havde jeg og der var den altså god.

Hep hey for Giants!

Stay tuned, December blog extravaganza er kun en måned væk!