Det vilde vesten live

Thanksgiving weekend

2011-11-28T20:46:00.000-08:00

Holiday greetings fra Californien! Så startede holiday season herovre og vi besluttede os for at afholde vores første Thanksgiving. Jeg stod for madlavningen og menuen stod på: Kalkun, kartoffelmos, stuffing, cornbread, bønnesalat, cranberry-sauce, salat og gravy. Så der var en del at tage fat på. Først indkøb af kalkun, det blev til en 10 pound dybfrossen fugl der skulle indkøbes flere dage i forvejen og så tøs op i køleskabet. Den er godt nok klam sådan en krabat når den er rå, det var lidt af et projekt at hive diverse tråde og indmad og ting og sager ud af fuglen og derefter stoppe en masse i den igen og binde den sammen men det lykkedes da og her er udviklingen som dagen skred frem.

Til arrangementet havde vi inviteret udelukkende danskere, hvilket jo tog presset lidt af mig, for så er der da ingen der kan sige: "Du gør det helt forkert" eller "min mor gør det altså altid sådan her". Og hvis jeg selv skal sige det blev det også et ganske fint arrangement, med dejlig mad. Og vi spiste efterfølgende kalkun i tre dages tid. Kalkun sandwich, kalkun biksemad og bare kalkun med kartoffelmos, det er godt der er en lille kalkunpause nu.
Resten af weekenden blev afholdt i en form for julehygge agtig stemning. Andet højdepunkt var da jeg var en tur i Castro Theater med Kiki og to andre danske piger og se Sound of Music Sing-a-long. Det er et arrangement hvor man ved indgangen for udleveret et par rekvisitter som for eksempel et lille stykke stof og en edelweiss, man så skal sidde og vifte med på passende tidspunkter. Vi blev instrueret i at sige buuuuh hver gang vi så en nazist, og der er en del i den film og sige nåååårrrhhh hver gang lille Gretl var på skærmen. Det var en fest hvor der også blev givet en præmie for bedste udklædning, min favorit var nok en voksen mand i nonnekostume.

Således i julestemning er der blevet taget fat på december med højt humør og jeg har allerede bagt både æbleskiver og jødekager:

Men det er nu svært at være i rigtig julestemning her i solskinnet, så jeg glæder mig til at komme hjem til Danmark om et par dage!
Vi ses

Demokratiets festdag

2011-10-11T13:35:00.001-07:00

I anledningen af vores allesammens demokrati holdt jeg for nogen uger siden en dag fri for at fejre valget og spise noget stegt gris. Til formålet havde jeg inviteret to danske piger: Julie og Kiki. Og det skulle jo vise sig at blive en dag i kvindernes tegn.
Dagen før have jeg været byen rundt for at lede efter et ærligt stykke flæsk, men det er ikke sådan at kølediskene flyder over med flæsk herovre, selv på valgdagen. Næste problem var jo så, hvad kalder man flæsk på engelsk: Flesh, bacon... Ja det dur jo ikke. "Can I please have a piece of flesh to celebrate democracy". Ved hjælp af google fandt jeg dog ud af det drejer sig om et stykke bacon der ikke er røget og ikke er skåret i strimler og at man med fordel kan kalde dette stykke kød pork belly. Så ved I det, hvis I nogensinde skulle stå i samme kattepine. Kartofler, persille og fløde er der heldigvis ikke nogen mangel på i amerikanske supermarkeder, så det tegnede lyst.
Her ser I middagen med Margrethe i baggrunden, kvinden der jo senere skulle vise sig at blive valgets helt store vinder:

Da gæsterne ankom var den første exit pole allerede afsløret og det tegnede jo lyst for de røde og lilla så stemningen var god da vi satte os til bordet og stak gaflen i det første stykke flæsk. Mmmm det smager jo bare dejligt sådan noget flæsk.

Ja, man kan godt blive en anelse fjollet når man spiser flæsk som det tydeligt ses på billederne. Julie havde meget passende taget en rød-hvid tærte med som vi så fik til dessert, ikke mindst fordi det jo endte med en sejr til de røde.

Et stort tillykke skal der lyde fra staterne til Helle T., held og lykke med det. Og tillykke til Danmark for at have valgt den første kvindelige statsminister.

Outside lands

2011-09-01T15:49:00.000-07:00

Med skam i stemmen må jeg krybe til korset og indrømme at jeg aldrig har været på Roskilde festival, blev nok skræmt væk fra festivaler efter en meget regnfuld uge på Midtfynsfestival i 1998. Besluttede mig for at det med festivaler ikke lige var mig, men efter en 13 års tænkepause besluttede jeg mig for lige at gi' konceptet en chance til, enter Outside Lands festival i San Francisco.
Outside Lands festival i San Francisco er en tre dages musik, kunst, mad og vin festival i Golden Gate park. Der kom omkring 2 bands jeg kendte så det virkede som en alletiders mulighed.
Vi lagde ud fredag med at tage offentlige transportmidler til San Francisco, og det endte med at vi brugte det mest af dagen på transport, så lørdag lod vi toget stå og tog bilen i stedet.

Konceptet var noget i retning af at man sad på en græsplæne og hørte musik og drak alkohol, mest i form af vin (Ja det var en lidt fancy festival). Her nyder vi lidt vin sammen med Kiki og Andreas og nogen andre danskere:

Et koncept der var meget skønt på festivalen var det såkaldte Wine land. Her havde en masse forskellige wine yards taget opstilling og så kunne man ellers gå på tasting. Hver taste kostede 2 dollars. Men man får jo ikke meget vin med sådan en tasting så det var om at finde den bod der var meget generøs med deres tasting, og den fik vi hurtigt lokaliseret: Banshee. Så hvis jeg nogensinde ser en vin fra den vingård vil jeg da helt sikkert støtte foretagendet, et skønt firma.

Vi hørte en del musik jeg nævner i flæng: The Shins, Artic Monkeys, Muse, Arcade Fire og Julieta Venegas... Og nogen flere! Og Kris fik en ny hat:

Ulf opdagede en ny San Francisco mode (ja muligvis global mode) hvor man lige ruller sine cowboy bukser op en enkelt gang, så det ligner man har lidt for korte bukser på, rigtigt smart:

Højdepunktet var nok da Muse spillede lørdag aften, med lysshow, fuldmåne, balloner og jeg skal komme efter dig:

En herlig, men noget udmattende festival. Efter festivalen lagde Kris sig syg med forkølelse og ondt i øret i to ugers tid, smittede mig så jeg tog 3 dage på langs og Kiki tog også lige en tre sygedage... Man kan godt mærke man ikke er 28 år længere!

The Prince and Me

2011-07-07T16:18:00.000-07:00

Som en lille notits bør jeg vel lige skrive lidt om mødet med prins Henrik til dem der ikke allerede har læst om det i BT. Det er jo snart et par uger siden, men ikke desto mindre en begivenhed der er et blogindlæg værdigt! Efter endt vintur tog Marie og jeg en tur ind til Solvang hvor vi nød eftermiddagen i selskab med hans kongelige højhed Prins Henrik. Han var i byen for at fejre byens 100 års fødseldag og pudsigt nok faldt det sammen med hans egen 77 års fødselsdag.

Der var skam ikke sparet på noget i Solvang den lørdag, de havde både kage til prinsen og et mindre symfoni-orkester der spillede både den danske og amerikanske nationalsang. De havde sandeligt også fået en sanger til at synge for, hun havde en skøn amerikansk accent, jeg tror faktisk ikke helt hun vidste hvad det var hun sang. Så var det godt at både Marie og jeg og ikke mindst prinsgemalen var der til at hjælpe hende.

Efter Prins Henrik havde givet en lille tale og sagt tak for den fine modtagelse gik han på vandring rundt i Solvang. Og her så vi så vores snit til at få det gode billede til bloggen, som sande sladderbladjournalister jagtede vi sammen med resten af pressen prinsen rundt på gaderne, og her er resultatet:

Ja det er vist godt vi ikke er ansat af billedbladet! Vi holdt heller ikke ud så længe, derefter gik vi på restaurant og fik os en omgang frikadeller og flæskesteg, man er vel udenlandsdansker!

Endnu et stort hul i jorden, nu fyldt med vand!

2011-07-05T14:18:00.001-07:00

I weekenden satte vi os for at udforske nord-Californien og syd-Oregon, begge steder vi ikke har været før. Vi forlod Bay-area, hvor solen skinnede og de lovede 30 grader, og kørte mod sne! Turen gik op igennem Sacramento Valley, fluks forbi afkørslen til Wilbur spa og så videre op mod nord. Efter et pitstop i Red Bluff med omkring 35 grader (ja Marie det bliver en blog med mange temperaturer, kan godt li' lige at have et nummer på varmen, sådan er jeg bare!) kørte vi mod Lassen Volcanic park. Op op op indtil jeg siger til Kris "Se der er sne" hvortil han svarer "nej det kan ikke passe her er jo 25 grader", men som sædvanligt havde jeg ret :-)!

Begejstrede steg vi ud af bilen og tog en masse billeder. Det havde vi ikke behøvet, for da vi kom helt ind i parken blev sne-landskabet endnu vildere. Men man er jo bare en dum turist!
Inde i parken blev jeg endnu engang mindet om den søde tid i Wilbur-spa, da jeg lugtede den velkendte lugt af prut! Det er en lugt man kan få mange sjove kommentarer ud af kan I tro. Igen drejede det sig dog ikke om en prut, men ganske enkelt om svovlfyldte varme kilder:

Man kan ikke køre igennem hele parken på den her årstid fordi vejene stadigt er lukkede pga. sne og det forstår man godt når man ser hvormeget sne der er faldet

Det var et sandt winter wonder land i 25 grader:

Efter et par timer i Lassen Volcanic park kørte vi videre mod nord og fik lige set Mount Shasta på vejen, her suser vi forbi:

Og så posede vi lige:

Efter en overnatning på Rogue Rengency Inn and Suites i Medford Oregon drog vi søndag mod Crater lake. Det er en ca. 1,5 times tur igennem ingenting og skov. Crater lake er en vulkan der er kolapset for ca. 7700 år siden og siden er blevet fyldt med smeltevand og det har dannet USA's dybeste sø. Da vi var der var der helt vindstille og flot solskin og det var utroligt flot. Vi tog rigtigt mange billeder da det var en helt ekstraordinær fotogen sø, her kommer et udpluk:

Kan næsten høre min mor sige "Ret ryggen Rie" og ja ja mor det skal jeg nok!

Efter en længere vandring ned af krateret kom vi også helt ned til søen og vandet var helt utroligt klart og dybt:

Men man tager jo ikke hele vejen til Oregon uden også lige at tjekke vin-produktionen ud, de skulle efter sigende have nogen skønne Pinot'er og dem har jeg jo altid været en stor fan af. Så mandag susede vi lige igennem en vin-dal og købte 6 flasker Oregon vin, tjek, og så ellers mod syd igen tilbage på arbejdspladsen, hvor I nok kan fornemme at jeg har rygende travlt!! Så kan man bare sidde og drømme sig tilbage til det skønne Oregon som varmt kan anbefales!

En tur på stranden uden badetøj

2011-06-28T21:57:00.000-07:00

Ja med den overskrift sidder I spændte læsere nok og tænker: Så blev hun alligevel nudist! Snydt igen! Stadig ikke nudist!!

I søndags tog vi en tur nordpå til Muir beach. Det ligger ca. en halv time nord for San Francisco ud mod stillehavet. Planen var at vi skulle have lidt motion samtidigt med vi så på det skønne natur, og der blev vi ikke skuffede.
Her ser man Kris med Muir beach i baggrunden:

Der var folk ude i badetøj der lå og solbadede, men ikke mange modige mennesker i det sikkert ret kolde vand. Vi mærkede faktisk ikke engang på vandet for vi havde travlt med at få noget af vores elskede motion!

Derfor bevægede vi os af smalle stier afsted op af bakkerne, og tog en masse billeder.

Fremme ses stien vi gik af... Det var noget af en bjergbestigning op og ned af bakker, men udsigten var ganske fin!

Hvis man ser godt efter kan man se San Franciscos skyline i baggrunden, et rigtigt kodak moment... Måske havde det været bedre hvis jeg havde flyttet mig!

2011-06-20T16:42:00.000-07:00

Det viser sig at jeg ikke er så frigjort som jeg lige gik og troede! I weekenden havde vi (eller det vil sige Maries veninde) arrangeret en tur til et spa nord for San Francisco for hende, Marie og jeg. Hun havde præsenteret ideen som et ganske almindeligt spa-ophold og vi var hoppet i med begge ben. Så viser det sig i midlertid at spa-opholdet består af en overnatning under stjernerne på en træplatform. Men vi er friske og frigjorte som bare satan så den hopper vi på. Alt er planlagt da hun smider sidste trumf på bordet, det er et nudist spa vi er på vej til! Aha javel ja! Så har vi vist fået pakket for meget tøj! Efter en 2,5 times køretur nordpå og 10 minutters køretur af grusvej ankommer vi til Wilbur spa.
Her ser vi før billedet af Marie:

Lettere utryg ved situationen! Vi starter med at bevæge os ud på en mindre vandretur op til vores træplatform med soveposer, liggeunderlag og min velsignede luftmadras. På vejen ser vi både en hjort og flere egern, jamen hvor idyllisk. Idyllen er kun ødelagt af alle de nøgne hippier for slet ikke at tale om de varme kilder der lugter af svovl (AKA prutlugt). Jeg ved ikke med jer, men jeg har bare ikke specielt meget lyst til at springe i et kropsvarm prutlugtende bassin når det er 30 grader udenfor, men nuvel!
Næste del af bloggen er censureret da det ikke var tilladt at tage billeder indenfor badeområdet, men jeg kan fortælle at der var en masse nøgne mennesker og vi så en masse tatoveringer.
Efter aftensmaden tilberedt i fælleskøkken hører vi en dejlig historie fra en anden gæst om at der er klapreslanger i området og vi lige skal passe på med at træde på dem. Det var så der vi besluttede lige at drikke lidt mere vin før vi gik op på platformen.
Udsigten fra vor platform:

Og her er vi så som vi så ud næste morgen:

Bemærk det fedtede hår! Her er brugt lidt snyd for som den opmærksomme læser kan se ligger Marie på en luftmadras og det gjorde hun ikke i løbet af natten! Faktisk lå hun på et liggeunderlag og frøs i sin tynde sovepose, alt imens jeg lå som en dronning på min luftmadras og med min nye sovepose! Det handler altsammen om udstyr!
Næste dag efter at have overlevet potentielle slange-farer, nøgenbadning og et egern der prøvede at spise vores morgenmad var vi lettere desperate for at vende tilbage til civilisationen! En verden hvor folk har tøj på, hvor der er mobil signal og man må spise frugt og grønt udenfor sæson uden folk kigger skævt til én... AAAHHHH

Sideways!

2011-06-16T15:13:00.000-07:00

Fredag satte vi Marie og jeg os ind i Billy og kørte mod syd, ud i det blå som man siger! Efter en dejlig middag i Paso Robles, min anden hjemby i Californien tog vi en overnatning i San Luis Obispo og fortsatte så videre syd mod Santa Barbara. Her blev vi klokken 9.30 hentet af Tom der skulle køre os rundt på vin-tur. Vi havde store planer om at lave en efterligning af Sideways-filmen, men vi gik lige på kompromis her, ingen drunk driving til os.
Vi var "heldige" at selv samme weekend havde Universiteterne graduation, det vil sige at der ikke var særligt mange der skulle med på vintur (8 stks), men det betød så tilgengæld også at vi betalte en mindre formue for at bo dernede.
Tom er en festlig fyr der ved utroligt meget om utroligt mange mærkelige ting, som for eksempel indianer og film-industrien og så snakker han meget om sin mor, ellers det vil sige at det var kun i starten hvor han stadigt fik et ord indført! Her ser vi mig ved vinmarker stadig ædru:

Klokken er nu omkring 10.30 og vi indtager vores første genstande:

Her falder vi så også i snak med vores medpassagerer, tre unge par fra Californien. Meget flinke mennesker! Og jo mere vi får at drikke jo flinkere bliver de faktisk, det er sjovt som det alkohol virker. Ved ankomsten til næste vingård tager Marie en executive decision "Vi deler da lige en flaske Pinot til frokost", hun er klog den pige!
Her ses så Rie spise frokost med den skønne Pinot Noir fra Fess Parker vingården, skøn Pinot skøn Pinot!

Og så begynder det for alvor at være festligt at være på vintur, billederne bliver bedre og bedre:

Og så lige et gruppebillede med vores skønne medpassagerer, nu med lukkede øjne:

Parret til højre kommer fra Orange County og fortalte at de et par weekenden forinden havde været til fest i Playboy mansion og også var blevet inviteret til at være med i både Survivor (robinson ekspeditionen) og The amazing race (også et herligt reality program), og der var det vi blev enige om at det var da nogen utroligt fascinerende mennesker vi var på tur med.
Marie fandt da også lige manden i sit liv, ja han er lidt lav, men en sød fyr:

Resten af billederne stikker lidt af, der er for eksempel et billede af mine fødder, hvorfor Marie? Og en video som burde være et billede og så videre. Senere på dagen tog vi så lettere berusede til Solvang for at møde prins Henrik, men den historie kender I jo nok, ellers kan den læses i BT.

Pusling!

2011-05-16T13:11:00.001-07:00

Vi ved jo allesammen hvordan jeg er bidt af sport! Nu har jeg fundet en ny sport at dyrke: puslespil AKA pusling! Ja det er rigtigt det er måske ikke på det olympiske program endnu, men jeg dyrker pusling i stor stil for tiden. Som en semi-professionel pusler drog jeg derfor i sidste weekend ud for at indkøbe et pusletæppe... Skulle være så moderne (ja ok moderne er måske ikke det helt rigtige ord i den sammenhæng)! Man ruller det ud og så kan man ellers til en hver tid rulle sit puslespil sammen så man kan få gæster. Vi har ikke haft en eneste lille gæst siden sidste weekend så det har ærligttalt ikke været nødvendigt, og det viser sig at det er møg-irriterende for man kan ikke glide brikkerne rundt på bordet. Nå men nu ejer jeg altså et pusletæppe så I kan bare komme forbi, det er jo lige om hjørnet.

Denne gang har jeg påbegyndt et puslespil af en tegning af Las Vegas, og Kris har været så vittig at gemme billedet væk så man kan sige at jeg free-style pusler denne gang, det er en meget spændende udfordring! Og må jeg i den sammenhæng takke Kris for den store støtte han har været igennem min pusling. Den anden dag satte han sig for at hjælpe mig med at lave kanten færdig. Det tog omkring en halv time at få de sidste tre brikker på plads, her ser vi det fine resultat! Det var en kæmpe hjælp!!

Jeg sidder nu på min arbejdsplads og det kribler bare i fingrene for at komme hjem og pusle videre... Jeg er slet ikke til at stoppe!! TV hvad er det? Nej bare stik mig et puslespil og min lykke er gjort. Puslespillet er ved at være færdigt, så er det godt jeg har mit strikketøj og måske kommer der også snart en blog om hvordan man laver dejlige småkager.

MVH Bedste!!

Det var ligesom dengang på Hawaii!

2010-12-24T07:24:00.000-08:00

Glædelig jul!! Sneen ligger dybt og bornholm er sneet helt inde og så var det jeg sad og huskede tilbage til dengang på Hawaii. Det er ikke mere et par uger siden jeg befandt mig på den anden side af kloden under noget varmere himmelstrøg på Hawaii, nærmere bestemt Waikiki Oahu. Mette og jeg tog afsted tirsdag og imens jeg nød spændende foredrag om mine ynglingsreceptorer nød Mette surfing og dykning og andre sjove ting.

Fredag kom Kris så forbi og hyggede sig weekenden over... Og nød blandt andet en meget fin solnedgang eller to:

Sammen med de andre turister:

Her drog jeg så afsted til juleaften, eller jeg blev i hvert fald distraheret og har så været distraheret lige siden... Men måske skulle jeg lige få afsluttet indlægget, har trods alt en del gode billeder fra Hawaii.

Om fredagen kom Kris over og holdt weekend og tog med en tur rundt om øen i en lejet bil og så på flotte strande og den slags. Først lige et par billeder af den fine bil vi lejede:

Ja jeg er vist ikke den fødte model, men det blev da bedre i løbet af dagen:

Jeg føler mig stadigt ikke helt tilrette, men så begynder det at ligne noget:

Jeg er sikker på at model-bureauerne vil stå på spring efter dette indlæg!
Men udover at tage billeder så vi også en masse fine strande og andre flotte ting:

Og så tog vi lige lidt flere sjove billeder af Mette som abe:

Nuj hvor jeg savner Hawaii... Kunne godt lige bruge en uge derovre right about now!

Det store hul i jorden, den døde dal og frilandsmuseet på amerikansk!

2010-11-17T15:00:00.000-08:00

Selvom jeg efterhånden har været herovre i det vilde vest et stykke tid er der stadigt en del jeg ikke har fået set og da mine forældre var på besøg i et par uger virkede det som oplagt mulighed for at få set nogen af de ting jeg manglede. Vi planlagde hvad der skulle vise sig at blive en ret ambitiøs roadtrip. Torsdag aften fløj vi til Las Vegas hvor vi havde bestilt hotel på The Strip, mine forældre blev tildelt en suite med jacuzzi, stue og soveværelse mens jeg sov på noget der mest af alt mindede om et venteværelse (til samme pris). Jeg kom ind af døren til værelset og var noget overrasket over ikke at finde en seng! Efter en mindre brydekamp med sofaen viser det sig dog at sengen kan hives ud af væggen og sofaen dermed forvandles til en seng. Det var så meningen at man kunne holde sengen ned mod jorden med sin vægt når man lagde sig i den, men der er det ikke så smart at være lidt tynd i det, for jeg lå og svævede hele natten og håbede bare på at sengen ikke klappede sammen og jeg fløj op i væggen! Men jeg overlevede og efter at have tabt 3 dollars på spil drog vi i en lejet bil mod Grand Canyon. På vejen fik vi lige set Hoover Dam.

Og den fine nye bro de havde bygget og åbnet et par dage før vi ankom:

Efter en køretur igennem det temmeligt flade Arizona nåede vi senere på aftenen frem til Grand Canyon. På det tidspunkt var der dog for mørkt til at vi kunne se noget så vi faldt i søvn spændte på hvad morgendagen ville bringe! Nogen mere spændte end andre da det for en af passagererne jo også var ca. 29 år siden hun var blevet født!

Efter at være blevet vækket med skønsang drog vi mod det store hul i jorden. Nøj, det er stort må jeg nok sige! Jeg tog utroligt mange billeder og her kommer lige et par eksempler:

Her har vi et fint eksempel på hvordan et hul kan blive så stort at selv en voksen mand må holde lidt fast i et træ af frygt for at falde ned i hulllet...

Det er lidt svært fange hvor stort og imponerende Grand Canyon er på billeder specielt når solen ikke rigtigt vil skinne igennem og give noget ordentligt lys at fotografere i. Efter en køretur tilbage til Las Vegas og en noget fødselsdagsmiddag bestående af en avokado på et meget skummelt casino i Las Vegas begav vi os næste dag ud på endnu en køretur, denne gang igennem Death Valley.

Hvor vi var ved at fryse væk i Grand Canyon var det dejligt varmt i Death Valley og skønt vejr til at vandre lidt rundt og se på den døde dal. Vi fandt dog lidt liv bl.a. nogen ræve og en sprældlevende fugle-edderkop. Fugle-edderkoppen mødte vi da vi var ude at gå i en Canyon.

Vi kørte fra Death Valley i solnedgang og omkring 25 grader og op over nogen bjerge og laaaang tid i den dal og efter 3-4 timer blev vi mødt af regn/slud-storm og varsel om at vejen til Yosemite var lukket pga. sne... Det var lidt uheldigt eftersom det var den vej vi havde tænkt os at køre af næste dag. Men intet er jo som sagt så skidt at det ikke er godt for noget og det gav os muligheden for næste dag at se os lidt omkring i Bodie town. Jeg har gerne ville til Bodie town i mange år nu og synes da bestemt også det er et besøg værd. Bodie-town er en ghost-town dvs. en gammel guldgraverby som blev forladt omkring 1930 og nu bare står tilbage som et museum. Nu er jeg jo en stor fan af frilandsmuseet, så det var lige noget for mig.

Med forladte hoteller, saloons og en skole:

Desværre kom vi ikke forbi Yosemite i denne omgang, men må sige at køreturen op langs den østlige side af Sierra Nevada var meget flot med sne på bjergene, efterårsfarver.

Jeg siger mange tak for turen, den var tæt pakket, men vi fik en på opleveren!!

Rundrejse i syd-Peru

2010-11-14T16:28:00.000-08:00

Så er det Rie's søster Mette der er tilbage med en gæsteblog fra de fjerne lande - nærmere oktober i Peru:

Så kom den dejlige Bibi langt om længe på besøg i Peru - sikke herligt! Det passede glimrende med at jeg hungrede tilpas meget efter at komme ud og besøge nogle af alle de smukke kulturskatte der er at finde i Cusco, Valle Sagrado og ikke mindst det nærtliggende Machu Picchu. Sikke spændende det skulle blive!
Bibi kom i en weekend, og vi kunne derfor med det samme komme i gang med at se kulturskatte - sikke et held!

CUSCO & MACHU PICCHU
Bibi fik i hendes første uge også glæden af at gå i skole med mig og hun blev samtidig lært lidt op i kunsten at danse salsa og gå ud på hverdage!
Vi fandt hurtigt ud af at Bibi og jeg ikke havde en helt fantastisk effekt på hinandens heldbred, hvilket førte til at vi opfandt de faglige betegnelser: "jeg har en række", "2 rækker" eller "pladen fuld". Dagen før vi skulle på vores 4 dage/3 nætters "camino inca"/inka-trek var vi begge meget nervøse for at vi havde "pladen fuld"... Det eneste positive der var at sige om situationen umiddelbart var at det gav mig en glimrende lejlighed til at træne at være læge - så jeg ordinerede lige en dejlig kur antibiotika, og vi medbragte derudover et helt medicinskab bare for en sikkerheds skyld!
Afsted kom vi... - det skulle vise sige at vi "sagtens" kunne trodse sygdommen og komme over de der "små" bjergpas og kæmpe os vej til smukke Machu Picchu uden de helt store problemer. Det hjælper en hel del med frisk luft, noget smukt at se på og godt selskab!
Her et forsøg på at vise hvor utrolig smuk en tur det var. Man kan jo desværre ikke fange helt hvor storslået det hele er billeder, men man skal jo også vinde lidt ved selv at være der.
Efter inka-trekket var vi en enkelt overnatning i Aguas Caliente der (som navnet hentyder til) er kendt for sine varme bade. De varme bade var dejligt varme må man sige. Vandet var dog mildest talt grumset... Men hva faen.
Da vi ankom til Cusco dagen efter, ankom vi vældig timet midt i vores værtsfamilie frokost hvilket betød at de inviterede os på mad - de endte med også at invitere på husly endnu en nat - sikke rart! Vi fik dog ikke brugt vores senge så meget den nat da vi havde travlt med at feste for sidste gang i Cusco med vores "hermana peruana"(peruvianske søster).

PUNO
Dagen efter gik turen til Puno... Eller skal vi sige Puja..?! Trætte efter manglende søvn og lang bustur checkede vi ind på vores bestilte hostel. I receptionen mødte vi to danske piger jeg tidligere havde set på skolen i Cusco og vi aftalte at gå ud og spise med dem og to andre danske piger de netop havde mødt. Der skulle ikke gå lang tid på hostellet før at vi opdagede der lå en lille lort på vores gulv. "Er det en lort?" - spørger Bibi. - og det må jeg give hende ret i. Da vi kun skal være der en overnatning hvorefter vi skal på 2 dage/1 nat udflugt på Lago Titicaca beslutter vi dog bare at fjerne lorten og prøve at glemme det.
Langt værre skal det vise sig at være da vi vender tilbage efter vores (by the way) fantastiske tur på Titicaca søen. Da jeg får taget min taske på fornemmer jeg en mærkelig lugt og noget mærkeligt på min taske... Mon det er en lort?! Ja - bonus!

Her har vi så landsbyer bygget på siv-øer. Sær idé må man sige!

Vi overnattede hos en familie på Isla Amantaní der om aftenen mente vi skulle iføre os disse farverige dragter og tage til fest med de andre turister i farverige drager - vældig yndigt!

Efter vi havde opdaget at der var lort på min taske forsøgte vi at skynde os videre med natbus til Arequipa. Dette lykkedes dog ikke da der var udsolgt og vi blev tvunget til endnu en nat i Puno. Men så fik vi lejlighed til at opleve måske verdens sejeste toilet med fin kunst som man ser ovenfor.

Vi fik også lov til at hænge ud en hel nat i fuldskab med vores nye ven fra turen på Titicaca-søen, Andy. Han var nu en hyggelig fætter, og så skulle det vise sig at han var utrolig god til at synge "La camisa negra".

AREQUIPA & COLCA CANYON
Langt om længe kom vi til Arequipa, hvor vi desværre måtte indse at der igen var nogen der havde "pladen fuld"... Derfor blev til det et par afslappende dage hvor vi prøvede at komme lidt til hægterne igen inden vi skulle ud og trekke i Colca Canyon. Men når man skal trekke skal man jo alligevel helst være på antibiotika - bare for en sikkerheds skyld, hm!

Herlig udsigt fra tagterassen på vores hostel!

Der sad vi nu meget godt!

HUACACHINA
Huacachina er et kapitel for sig. Det er en meget lille oase der ligger lige udenfor byen Ica. Et sted der er så lille at man let kan opleve det i løbet af et par dage... Vi kom til at hænge fast lidt længere end det og fik oplevet hvor gakket et sted det er. Jeg vil ikke komme mere i detaljer end at der var overordentlig mange hankønsvæsener i forhold til hunkønsvæsener, rivaliserende grupper, en bartender der med stolthed i stemmen hævdede at han kendte nogen fra Hells Angels i Danmark og desuden var han vældig glad for at true folk på livet, en spansk fyr der rejste på 5. år og drak vodka til morgenmad, en tørlagt stofmisbruger, en fyr der promoverer sandboarding i Peru og udlandet, en surferdude der også ku' sandboarde, vores bodyguard fra australien og mange mange flere særlige personligheder.

Bibi, jeg og aftenstemning i Huacachina.

PARACAS & ISLAS BALLESTAS
Her tog vi forbi en smuttur på vores vej mod Lima. Vældig fint og helt vildt så mange fugle der var, og søløver for den sags skyld!

Der var virkelig mange store pelikaner i Paracas.

Himmelen over Islas Ballestas - pas på ikke at få en klat i hovedet!

LIMA
På vores vej til Lima fandt vi ud af at det var onsdag og ikke torsdag - hvilket var lidt ligesom at vinde i lotto. Vi havde dermed en dag mere til at hænge lidt ud og opleve noget af Lima sammen.

Bibi slænger sig i "Parque del Amor", Miraflores, Lima

Jeg takker endnu engang for at have fået lov til at gæsteblogge. Jeg vender muligvis senere tilbage med en blog om livet i Peru efter Bibi drog hjem.
For den særligt interesserede læser: der er flere billeder at finde på min facebook profil.
- Mette

GOOOOOO GIANTS!!

2010-10-12T15:34:00.000-07:00

Indtil for et par uger synes jeg at baseball var en af de mest kedelige sportsgrene jeg nogensinde har været vidne til! Måske hang min aversion mod baseball sammen med den milde form for post-traumarisk stress disorder jeg ligger inde med efter gentagende gange at være blevet valgt sidst i rundbold i folkeskolen. Stakkels Rie tænker I nok, men jeg kan faktisk godt forstå jeg blev valgt sidst når jeg tænker på min fuldstændige mangel på boldøje.
Men alt det er glemt nu hvor jeg er blevet Giants-fan! Det viser sig at når man får forklaret reglerne er det faktisk slet ikke så kedeligt! Det er godt nok stadigt utroligt langtrukkent, men det viser sig at selvom man tænker "jamen der sker jo ingenting" så kan det være ganske interessant. Hvis jeg nu skal være helt ærlig så hænger det måske også en lille smule sammen med at det lokale hold "The Giants" har klaret sig rigtigt godt denne sæson og nu spiller i anden runde i play-offs.
To play-off billetter og et styks Giants T-shirt rigere drog vi fredag aften mod SF for at se vores favorithold forsøge at slå The Atlanta Braves.

Udover den fine nye T-shirt kan man på billedet ovenfor også se de to pompomer vi fik udleveret på stadium. Nøj jeg havde meget sjov med de pompomer. På et tidspunkt måske lidt for sjovt da jeg ramte manden bag mig lige i hovedet af bar' begejstring.

Ja jeg har også haft meget sjov ud af dem efter kampen!
Vi førte næsten hele kampen og der blev råbt og skreget, men så fik de andre desværre et home-run og så var stemningen pludseligt ikke så god mere.

"Vi" endte med at tabe kampen, men det heldige ved baseball er jo at så kommer der bare en ny kamp et par dage efter og en til og dem vandt "vi" heldigvis, så nu er "vi" klar til anden runde af play-offs... Uh det er spændende!

En tur til vinlandet

2010-09-28T20:29:00.001-07:00

I weekenden havde vi besøg af Kris' fætter, Ulf, der bor i Berkeley. Han kom helt ned til Menlo Park for at besigtige vores nye lejlighed. Fredag aften blev brugt på den lokale franske restaurant og efterfølgende på en bar med at indtage alkoholiske drikke. Derefter sagde jeg pænt godnat og blev lagt i seng hvorefter fyrene tog videre ud i nattelivet for at underholde sig sammen med andre studerende. Denne morskab resulterede i at det næste dag blev mit ansvar at køre bilen hele vejen til Sonoma Valley og retur!

Grundet indtaget af alkoholiske drikke aftenen forinden kom vi lidt sent ud af fjererne og kørte først nordpå omkring kl 2 og endte derfor først i Sonoma valley kl. 4... Det viste sig at alle de steder man kan smage vin lukker ca. kl. 5 så vi fik travlt med at komme ud og smage på vinen, vi er ikke voldsomt rutinerede vinsmagere! Ulf lavede i sindrigt point system over vinene der gik fra 0 til et par hundrede... Der var faktisk en vin der fik 0, den kan ikke anbefales!

Efter et par vingårde var den glade stemning fra aftenen før genoplivet hos fyrerne... Ja jeg var jo selvfølgelig pinlig ædru og købte derfor heller ingen vin, hvorimod Kris købte en flaske og Ulf kom hjem med 6 flasker hvidvin.

Nu var det tid til en fotosession foran vindruerne... Først en serie hvor Ulf har prøvet at tidsindstille kameraet så vi kan få et billede med alle tre personer foran vindruerne:

Og så lykkedes det endeligt:

Og så lige et sidste billede af mig med vindruer i hånden.... De smagte faktisk dejligt!

Gæsteblogger identitet afsløret!

2010-09-21T12:40:00.000-07:00

P.S. Min særlige gæsteblogger korrespondent er min søster!

Gæsteblog med nyt fra Cusco

2010-09-20T20:17:00.000-07:00

Jeg har fået æren af at være gæste-blogger i anledning af at jeg er på den samme side af Atlanten som min søster. Jeg befinder mig dog en smule mere sydligt, nærmere i Peru. Her kommer derfor et forsøg på en malerisk beskrivelse af Cusco og livet her, hjulpet på vej af lidt billeder.

Her ser vi så Cusco fra flyveren (ikke klar dag)

Cusco, en by der ligger i 3300 m’s højde og i nærheden af turistmagneten Machu Picchu. Byen ligger smukt placeret i en dal mellem imponerende bjerge, hvor man på klare dage i det fjerne kan se den sneklædte bjergtop Ausangate (6384m). Cusco by imponerer med sine arkitektonisk flotte kirker og hyggelige byområder med franske balkoner (nok nærmere spansk inspirerede i virkeligheden). Kommer man lidt væk fra centrum ser man dog hurtigt at der ikke er tale om et I-land, her er faldefærdige huse lavet af ler, ledninger over det hele, folk der sidder og spiser morgenmad lige ved siden af meget trafikkerede veje, biler der oser med sort os og gade hunde i hobetal. Hele døgnet er gaderne fyldt med liv; gamle kvinder med langt mørkt hår og farvestrålende tæpper på ryggen fyldt med tunge varer, gamle rynkede mænd, unge mænd og kvinder der tilbyder frie drinks, massage, solbriller, malerier og diverse alpaca-ting, kvinder med deres børn på ryggen, skolebørn med uniformer og børn i gaderne der sælger diverse småting og pudser sko, mennesker iført traditionelt tøj i håb om at turisterne vil betale et par håndøre for at tage et billede af dem. Hvad der selvfølgelig også fylder i gadebilledet er turisterne hvis mest brugte vending er ”no gracias” – der bliver brugt i forsøg på at afvæbne alle sælgerne.

Her ser vi så en af de mange plazaer
denne ligger lige i nærheden af det hostel jeg boede på de første dage.

Det gode ved at være ude at rejse alene er at man som udgangspunkt helt selv kan bestemme hvad man laver og hvem man er. Jeg besluttede mig for de første dage at iføre mig identiteten som den typiske backpacker. Jeg tjekkede ind på et af de mest populære hostels i byen og fandt hurtigt ud af at jeg ikke var den eneste dansker med selv samme tanke. Tror vi var 5 danskere på hostellet de dage jeg boede der, hvoraf jeg kom til at hænge en hel del ud med 2 danske piger, Josephine og Christina. Hostellet Pariwana er så fikst indrettet at de har et skema for hvilke ture de tilbyder de forskellige ugedage – hvilket er en let løsning hvis man ikke lige har nogen planer. Dette kom til at betyde at jeg og pigerne anden dag vi var i byen tog på et trek i bjergene omkring Cusco. De to guider der var med på vores trek skulle på ridetur dagen efter – hvilket heller ikke lød tosset i vores danske øre, et tilbud vi også måtte takke ja til. Begge dele var virkelig smukke og hyggelige ture.

Det med at tage billeder på hesteryg er ikke altid lige let.
På billedet ser man Josephine og en af vores guider Carlos.

Det er en blid overgang fra det trygge Danmark og til at rejse alene i et fremmed land sådan at hænge ud sammen med danskere. Lørdag aften stod den på trafiklys fest, og nu vi var blevet så vandt til at lave hvad der stod på skemaet vi skulle, så kunne vi lige så godt deltage – desuden skulle en af vores guider stå i baren. Trafiklysfesten betød at jeg søndag var lettere(øhm) ramt af tømmermænd da jeg blevet hentet af min nye peruvianske mor klokken 12. Heldigvis var hun virkelig sød og imødekommende selvom der måtte siges at være en smule sprogbarriere. Derhjemme havde hun disket op med det helt store frokostbord med 3 retters menu, der lige skulle fortæres inden jeg kunne trække mig tilbage.

Her har vi udsigten fra taget på mit nye hjem. Det er barnebarnet Valeria der lige har sneget sig med på billedet.

Dagen efter stod den på første skoledag på sprogskolen. På sprogskolen er en masse meget imødekommende og friske unge mennesker der er friske på at laveen masse ting sammen, hvilket nok har en del at gøre med at ca. alle er af sted alene. Rart er det at have mulighed for at bare at hænge på. Jeg går i skole 4 timer hver morgen mandag til fredag, og prøver at bruge noget af det jeg lærer i skolen når jeg kommer hjem til familien. Det er sjældent de store samtaler jeg får mønstret med familien, men det går da fremad på trods af at jeg desværre ikke bliver flydende i spansk over natten. Familien der bor i huset består af forældre, deres datter og barnebarn. Alle i familien er alle tiders og imødekommende, og vi bruger en del tid om spisebordet, hvor jeg prøver at følge med i samtalerne og sige ja og smile på de rigtige tidspunkter. De er udstyret med en enorm mængde tålmodighed når vi prøver at bevæge os ud i samtaler der handler om andet end at maden smager godt og at det er koldt indenfor.

Plaza Armas by night

- her ligger vrimler det med restaurenter, diskoteker, katedraler, sælgere og turister.

Efter jeg er begyndt i sprogskolen har jeg ikke været så utrolig kulturel, dette udskyder jeg lige lidt da jeg ved at min veninde Bibi kommer inden længe, og hun sikkert også gerne vil se mange af de samme ting som jeg. Derfor går tiden meget med bare at hænge ud med de andre studerende, danse salsa, drikke Pisco sour (typisk Cusco-drink), læse bog, lave lektier og hænge ud med familien.

Det var vist alt for denne gang - man ved aldrig hvornår jeg vender tilbage som gæsteblogger. Muligvis når jeg været mere kulturel med Bibi (og har lært at styre skrifttypen i denne her blog lidt bedre - hjæælp Rie!)

Chicago

2010-09-18T09:03:00.000-07:00

Sidste weekend drog vi på udflugt fra vest mod øst hele vejen til Chicago. Kris skulle til noget symposium om finanser af en eller anden slags og jeg skulle være turist. Jeg tog afsted med flyvemaskinen fredag aften sammen med Cata - en medfølgende hustru om man så må sige. Første dag brugte vi på at shoppe og studere byen uden mændene.

Det ligner da noget fra skadestuen (ER) eller er det bare mig?

Her er vi på arts and crafts marked hvor jeg fik mig en ny taske

Dagen startede med at Cata fik blodige vabler på begge fødder fordi hun havde valgt at tage et par nye støvler med til Chicago, det var da dumt tænker I nok, men så skal I bare høre hvad jeg havde gjort. Jeg havde valgt at tage mine behagelige lærredssko med. Mit rationale var at de var rare at gå i og lidt varmere end sandaler, da der nok ville være koldere oppe mod nord. Første dag regner det selvfølgeligt så mine fødder var gennemblødte efter 7 min. ca. Tanken om regn havde slet ikke stejfet mig... Det har jo ikke regnet her i 4 måneder og så glemmer man! Man skulle tro jeg ikke var vokset op i Danmark. Nå men et par nye nye sko og en del plaster rigere brugte vi resten af dagen på at spadsere byen rundt.

Aftenen blev brugt i en bar i en skyskaber med udsigt over byen og champagne i hånden.

Udsigten fra vor bar

Da mændene havde fået fri fra deres konference søndag fik vi lige set alle attraktionerne:

Den såkaldte "Bean"

Hvis man står på den anden side kan man se hele skyline spejle sig i bønnen, den er meget fascinerende og flot.

Hvis I kigger godt efter er det her et gruppebillede

Cata og Felipe i kø til Sears tower, nu kaldet Willis tower

Jeg kan berette at Willis tower er den højeste bygning i nordamerika og den 5. højeste bygning i verden. Fra toppen kan man se fire forskellige stater i godt vejr (Illinois, Michigan, Indiana, Wisconsin).

Udsigten fra Willis tower

På toppen var der en lille indelukket balkon lavet i plexiglas man kunne gå ud på og se direkte ned... Det var meget skræmmende og jeg var kun derude i kort tid!

Senere på dagen var vi på en slags kanalrundfart der handlede om Chicagos arkitektur.

Det gode ved Chicago er at de også har en strand her brugte vi lidt af mandagen og så shoppede vi og sightseeede vi også lidt mere.

Vi fik ikke lige testet den klassiske Chicago hotdog, men Kris fik den ikke helt så klassiske mexikanske version af hotdog i selskab med en øl. Det var en skøn lille ferie.

Til de interesserede kan jeg varmt anbefale Chicago. Det er en form for lille version af New York, men lige ud til en flot sø og med en masse hyggelige små kvarterer og dejlig shopping.

Cribs volume 2

2010-08-28T11:22:00.000-07:00

Hvis du går og tænker "jeg har en sær trang til at sende lakridser over atlanten, men hvor i al verden skal jeg dog sende dem til?" så har jeg løsningen:

980 Middle Ave. #1

Menlo Park CA-94025

USA

Det er vores nye adresse, for d. 15. august flyttede vi fra vores lille lejlighed på campus til en ny lejlighed i Menlo Park. Menlo Park er byen nord for Palo Alto og til dem der har været fordi bor vi nu meget tæt på Safeway. Det er en 3 værelses lejlighed med to soveværelser og en stue. Vi har planer om at bruge det ene soveværelse til kontor og gæsteværelse i tilfælde af vi har gæster og det andet soveværelse som soveværelse.

Der har været en del efterspørgsel på billeder af lejligheden og jeg vil prøve at efterkomme kravet så godt som muligt. Først havde jeg planer om at vente til lejligheden var indrettet og billederne sad på væggen, men kan godt se på det hele at så ville det her indlæg nok først komme om en del måneder... Så her kommer en reportage om en masse tomme rum, billeder taget med iPhone fordi jeg ikke aner i hvilken kasse opladeren til kameraet befinder sig!

Halvdelen af stuen, måske skal vi kalde det spisestuen... Ligenu fungerer den mest som balsal, hvor vi danser tango hver aften! Eller måske ikke hver aften, faktisk har jeg ikke lige fået overtalt Kris til det endnu, men måske i aften. Hvis man drejer til venstre ved stolen kommer man ind i køkkenet:

Køkkenet er faktisk som det eneste rum helt udpakket. Vi har fået gaskomfur, det skulle jo også være så moderne og så virker ovnen, hvilket min bagemaskine er meget glad for.

Anden halvdel af stuen. Som I kan se har vi forsøgt at arrangere et sofa-lignende arrangement ved hjælp af et styks fatboy og en dyne og nogen puder. Det kæmpestore tv blev efterladt af de tidligere lejere og der er lidt delte meninger om hvorvidt det skal blive!

Det er så vores nye seng, med belejligt placeret i soveværelset! Ud af vinduet kan I måske se en del af den fælles have der hører til de 4 lejligheder der er i bygningen.

Ja så er der selvfølgeligt også et badeværelse og et andet værelse med en masse flyttekasser og andet rod, så det tror jeg lige vi venter med at vise frem. Alle mine kære læsere kan se frem til cribs volume 3 med indrettet lejlighed... Noget som jeg efterhånden også selv glæder mig en del til, sådan en fatboy sofa bliver lidt belastende i længden.

Husmor på barrikaderne, kan ikke finde gær!

2010-07-26T09:32:00.000-07:00

Jeg har købt en røremaskine:

Dels fordi jeg synes at brøddet herovre er dårligt og jeg gerne ville bage mit eget, men også fordi jeg synes det var en flot maskine. Men hvad bager en klog kone så? Jeg lagde ud med et brød, og som jeg har lært skal man bruge gær for at få brød til at hæve! Jeg tager et hurtigt smut i det lokale supermarked og går mod æg og smør og forventer at finde en lille pakke gær. Men der er ingen gær... Jeg finder en ekspedient og spørger "Where do you keep the fresh yeast?", og får svaret "det har vi ikke for tiden for det er udenfor sæson!". På det tidspunkt har jeg nok lignet et stort spørgsmålstegn? Måske er det bare mig der ikke ved noget som helst om gær, men på hvilken plante gror det på og bærer de kun den sjældne gær-frugt om efteråret?

Lettere skuffet købte jeg en pakke af deres bedste tørrede gær, men det er jeg ikke en ørn til at bruge! Første brød fra maskinen blev meget tungt og ikke særligt let og luftigt. Derudover har jeg lavet en omgang kammerjunker, der smager dejligt, men en lille smule som vaniljekranse. Jeg har lavet koldskål, som hvis jeg selv skal sige det blev himmelsk! Og med de overskydende æggehvider nu to gange forsøgt at lave marengs, det gik heller ikke helt vildt godt... Jeg giver vores elendige ovn skylden for de ikke blev helt så luftige som planlagt, men de smagte nu alligevel godt.

Efter en del søgen fandt jeg endeligt en butik med gær! Henrykt købte jeg tre pakker for senere at finde ud af de kostede 2,50 dollars stykket, og her snakker vi altså for 25 gram gær... Det er outrageous som man ville sige herovre, men sådan går det når man køber gær udenfor sæson! Næste punkt på bageprogrammet er at forsøge at lave en surdej... hvor svært kan det være!

Science blogging

2010-07-23T16:21:00.001-07:00

Nu har en stor del af mit blog-publikum jo været til mit PhD forsvar, men for dem der enten ikke var til stede eller dem der måske ikke lige fik alle detaljerne med kommer her en science-blog. Det kan så også være en lille øvelse i at formidle sin forskning, hvilket vil sige en del af mit arbejde og kan derfor forklare hvorfor jeg sidder og skriver det i arbejdstiden!

Jeg har snydt lidt og kopieret en del af det jeg skrev til min Lundbeckfond ansøgning (det er markeret med "-tegn)! Det var meningen jeg skulle skrive en populær udgave af min projektbeskrivelse. Jeg vil kommentere og vise fine billeder imens jeg gennemgår teksten!! Er der overhovedet nogen læsere tilbage??

"G-protein koblede receptorer (GPCR) er en type molekyler, der fungerer som vigtige kemiske sensorer i dyre-celler og modtager signaler fra fx hormoner, nerve-transmittere og duftstoffer. De er involveret i en lang række sygdomme fra kræft til fedme og HIV og er derfor også på nuværende tidspunkt den type molekyler, de fleste lægemidler udfører deres effekt gennem."

En pige der er syg

En G-protein koblet receptor (også kaldet en 7TM receptor, ja præcis som i firmaet 7TM Pharma!)

"Den beta-2 adrenerge receptor (beta-2AR) er en del af GPCR familien og er en af de mest velkarakteriserede receptorer i familien. Beta-2AR er bl.a. vigtig for regulering af blodtryk. Stoffer, der hæmmer denne receptor, kaldes beta blokkere og bruges ofte i behandling af forhøjet blodtryk."

Her kommer lige et par billeder til at fange interessen, kort fortalt det handler om forhøjet blodtryk (hvem kender ikke til det) og medicinen det hjælper på forhøjet-blodtryk:

Så er baggrunden for projektet fortalt og her kommer så en fortælling om hvad det er jeg vil lave af forsøg:

"Projektet søger at kortlægge, hvorledes den tredimensionelle struktur af beta-2AR molekylet ændrer sig, når det aktiveres. Denne viden kunne hjælpe til at designe bedre og mere specifikke lægemidler i fremtiden."

Ja ja det siger de allesammen...

"De første tredimensionelle strukturer af beta-2AR i dens inaktive form blev publiceret af professor Kobilkas laboratorium for 2 år siden."

Ja det er så på hans laboratorie jeg befinder mig!

"For at studere aktiveringsprocessen og dynamikken af beta-2AR vil vi anvende en særlig metode (kaldet NMR), som giver direkte information om den tredimensionelle struktur, og hvorledes den ændrer sig, når man tilsætter forskellige aktiverende eller inaktiverende stoffer til receptoren."

Et styks NMR apparat (900 MHz)!

Til den meget interesserede læser der undrer sig over hvorfor jeg har været så meget i Berkeley på det sidste er forklaringen at NMR apparatet (800 MHz) i Stanford ikke virker for tiden og jeg derfor er nødt til at køre helt til Berkeley og bruges deres 900 Mhz maskine. Og så er det jo faktisk også en bedre maskine de har deroppe.

"Ved at mærke forskellige dele af receptoren med NMR-aktive markører, kan vi i et enkelt eksperiment undersøge, hvordan forskellige dele af receptorerne ændrer sig på samme tid."

Så er det den vakse læser tænker, jamen sig mig hvordan har I tænkt jer at gøre det? Det skal jeg fortælle jer! Vi har nogle insektceller som vi sørger for udtrykker vores receptor. Ved at fodre cellerne med et specielt medie der indeholder en aminosyre der har en NMR-aktiv markør sørger vi for at de receptorer insektcellerne udtrykker er mærkede med NMR-aktive markører. Så skal vi bare have adskilt de receptorer vi er interesserede i fra resten af hvad der er i sådan en celle (DNA, fedt, andre proteiner, enzymer, RNA osv. osv.). Det gør vi i flere forskellige trin, hvor et er dem er at vi har en søjle lavet af et specielt materiale der binder receptoren.

En søjle med receptor bundet. Vi har været så smarte at sørge for at receptoren er pink, så vi hele tiden kan se hvor den er.

Når vi så har vasket vores receptor fra alle de andre ting i cellerne tilsætter vi en væske der får receptorerne til at forlade søjlen igen.

Vi starter ud med omkring 20 liter cellekultur og skal gerne ende op med en 300 uL NMR-prøve (det vil sige ca. en tredjedel af en milliliter).

NMR-prøve klar til en tur til Berkeley!

"Viden om, hvad der foregår af tredimensionelle ændringer af strukturen under aktivering kan hjælpe til en bedre forståelse af hvordan lægemidler binder til receptorer og hvilke dele af receptorerne, der ændrer sig når forskellige lægemidler binder."

Indtil videre går det meget fint med projektet, vi har testet forskellige prøver, og prøver nu at finde ud af hvad alle vores data betyder! Forhåbentligt betyder det noget spændende, så jeg i nærmeste fremtid kan skrive et lille blog-indlæg om hvordan man aktiverer sådan en receptor.

Nyt fra haven

2010-06-15T19:22:00.000-07:00

På opfordring hele vejen fra Madrid kommer her et spændende indlæg om mine planter. Eller måske gik opfordringen mere på at skrive et eller andet og det eneste jeg så kunne finde på at skrive om var mine planter... Muligvis ikke vildt interessant, men ikke desto mindre min store interesse i disse dage.

Jeg ligger på nuværende tidspunkt inde med to træer, to tomatplanter, en oregano plante, en rosmarin, en rosen"busk" og en blomst af en art. Det lykkedes denne gang Kris at holde alle mine planterne i live selvom rosenbusken og det ene træ så noget sløjt ud da jeg vendte tilbage, men efter en omgang førstehjælp bestående i vandning, er der igen liv i dem.

Det mest spændende er nok citrontræet, muligvis ikke så spændende hvis man er vokset op et sted med citrontræer, men hvis kommer fra Danmark er det meget spændende at se om der mon kommer fine gule citroner på, der er allerede små grønne citroner på.

Derudover håber jeg også meget at jeg i år når at smage mere end en af mine tomater. Det er nu meget sjovt at have tomatplanter de gror og gror og nu krydser jeg bare fingre for det er nogen gode tomater jeg har valgt.

Ja så tror jeg vist ikke der kan skrives meget mere om de planter...

Forresten vil jeg også lige fortælle om et andet lille gør det selv projekt jeg hyggede mig med i Danmark og lige netop nåede at gøre færdigt før jeg tog tilbage: Min Marilyn Monroe lavet i perler. En morgen da jeg tænder for morgen-tv mødes jeg af et "spændende" indslag fra Jim Lyngvild, det drejer sig om hvordan man kan købte et saml-selv perlepladesæt i Panduro hobby og så ellers udfra et billede lave et perleplademønster, som man så efterfølgende kan ligge i perler. Det kunne jeg ikke stå for så 400 kr senere er jeg den lykkelige ejer af sådan et samlesæt. Efter en del forskellige ideer til perlepladen ligger jeg mig, i samarbejde med Mette, fast på at fabrikere et billede af Marilyn Monroe i perler. Det viste sig selvfølgeligt at det er en anelse kedeligt at ligge så mange perler, men jeg havde en god hjælp i Mette, der til gengæld modtog resten af perlerne og samlesættet i gave da jeg ikke kunne have det i kufferten. Her er det færdige resultat:

Ja der er jo nok mange af jer der tænker "ej det må jeg da bare ha' sådan et billede" og til det kan jeg bare sige: Det kan fås i Panduro hobby, man skal bruge en PC (ikke mac, suk!!) og en ca. 7 timer og vupti har du et kunstværk lige til at hænge op på væggen.

En lille weekend-getaway

2010-02-26T10:44:00.000-08:00

Sidste weekend var vi på en action-packed tur til Lake Tahoe. Kris' skole havde lejet en hytte deroppe og så kunne man ellers bare melde sig til en tur i winter-wonderland. Turen derop gik som smurt og uden problemer og vi klarede den på lidt under 4 timer.

Kris havde ondt i foden pga. noget sportsskade! Så jeg måtte afsted på ski alene, jeg fik ikke lige taget nogen billeder oppe på bakken, var så optaget af ikke at brække noget og komme levende ned af bakkerne.

Godt træt i benene ankom vi til hytten op af eftermiddagen og blev glædeligt overrasket af fin udsigt, opvaskemaskine og udendørs-spa.

Vores housemates, som jeg ikke kendte før vi tog afsted, var næsten allesammen russere og meget rutinerede i arrangering af skitur i hytte. De havde købt ind til mad og drikke, så vi skulle faktisk bare slappe af. Mest rutineret var nok indkøb af champagne til at nyde i spa-badet, her kommer lige en billed-serie af Rie der bliver mere og mere afslappet og fuld af champagne i spa-badet:

Bemærk det hvide... Det er sne! Der var simpelthen så meget sne har sjældent set noget lignende, og da vi sad i spa-badet og nød vores champagne faldt der endnu mere... Og det stoppede ikke før ja det ved jeg ikke for vi kørte derfra i snevejr.

Her er lige et stemningsbillede foran pejsen imens sneen vælter ned udenfor. Næste dag var jeg igen på ski imens Kris så misundeligt på og nød lidt vintersport i tv. Da vi havde spist aftensmad satte vi os ud i passaten og troede så at vi skulle køre lidt op af bakken og så ellers ud på ryddede veje, men sådan gik det ikke. Sådan en passat med sommerdæk kan altså ikke komme op af en bakke med sne og is på! Så tilbage i garagen med os og med hjælp fra to russere fik vi sat snekæder på... Det var da godt vi havde fået indkøbt dem sidste år! Og så rullede vi ellers afsted over bjergpas i sneglende fart og kom vel hjem på noget i retningen af 5,5 time.

En tur på stranden i februar

2010-02-18T20:19:00.000-08:00

Jeg havde næsten glemt hvor dejligt det var at læse en bog i solen imens man hører havets brusen, men det skulle vise sig at det stadigt er rart. I går tog jeg på udflugt til Santa Cruz, vejrudsigten sagde solskin og 22 grader, så jeg tænkte at det var en god dag at tage på stranden. Der er faktisk ikke så langt derned bare en 55 min køretur.

Det var faktisk varmere dernede end jeg lige havde regnet med og jeg måtte da også smide strømpebuksen for at få lidt solen på benene.

Jeg var ude og føle lidt på stillehavet, men det var dog ikke så varmt at jeg følte stor fortrydelse over ikke at have taget badetøjet med... Tilgengæld havde jeg taget en bog med, så jeg fik mig en hviler på stranden med en bog i hånden, det er nu en rar form for arbejdsløshed.

Jeg fik også set lidt på dyrelivet i Santa Cruz, just havde jeg købt mig en iskage ude på molen da jeg hørte en høj uuuhhhaaahhh-agtig lyd. Men nu er jeg jo heldigvis BIOkemiker, et studie hvor man lærer utroligt meget om dyr, så jeg genkendte straks lyden af søløve. Og ganske rigtigt da jeg kiggede ned i vandet svømmede tre søløver rundt og lavede en skrækkelig larm.

Og for at det ikke skulle være nok så jeg endnu et dyr da jeg gik en tur rundt om molen. Der på gelænderet sad en pelikan, hvor heldig har man lov at være.

Med røde kinder, brune arme og mættet af iskage og oplevelser drog jeg tilbage mod the bay-area hen af eftermiddagen.

Fatboy

2010-02-10T09:43:00.000-08:00

Vi satser på indenfor en overskuelig periode at finde noget andet og bedre at bo i end vores lille rækkehus. Og da vi har lejet stedet her møbleret og de fleste steder man kan leje ikke er møblerede satser vi på at skulle ud og købe lidt møbler. I den anledning købte jeg i sidste uge en Fatboy sækkestol som jeg i lang tid har ønsket mig.

Jeg ventede spændt hele tirsdagen på at min Fatboy skulle komme og netop som jeg havde opgivet at få den leveret den dag og havde sat mig ud i bilen for at køre ned og købe ind rullede FedEx bilen ned ad gaden, hvor heldig har man lov at være!

Det var en stooooor kasse og da jeg åbnede den viste det sig rigtigt nok at den indeholdt en fatboy :-)!

Ok det er ikke en helt sand historie... Sagen er den at det viste sig at være meget sjovt at lege med kassen den ankom i. Selvom det faktisk er ret svært at komme ud af sådan en kasse når man først er kommet derned når man fx ikke er større end mig. Så er det bedre at sætte sig ned og nyde lidt afslapning i stedet:

Den ser lidt sort ud i det lys, men den er faktisk mørkeblå. Den fungerer også fint hvis man har haft en hård dag på skolen hvor man har regnet på en masse ting og måske kommet et skridt nærmere på hvordan vi kommer ud af den finansielle krise:

Det viser sig at man kan også bruge Fatboy til at sidde og skrive blog i... Alt i alt er jeg godt tilfreds med købet.

Fra polarekspedition til forårsstemning

2010-02-09T11:12:00.000-08:00

Dem der siger at jetlag mod USA er nemmere at komme over end jetlag fra USA mod Danmark lyver... Eller, det gælder i hvert fald ikke for mig! Har nu brugt ca. en uge på at komme ind i den rigtige tidszone og kan med stolthed meddele at jeg er i dag sov helt til kl. 9.30!

Her kommer først et par højdepunkter fra min tid i Danmark opfanget med min altid nyttige iPhone.

Første begivenhed var under mit ophold på Amager, ud af bloggens begrænsede publikum har de fleste jo nok allerede hørt historien, men her kommer den igen. Miljøaktivist som jeg er gik jeg glad (en smule tilfældigt) med i den største demonstation i Danmarkshistorien mod global opvarmning, just var jeg ankommet til min midlertidige bolig på Amager da politiet laver en knivtangsmannøvre og anholder en masse aktivister og placerer dem på den kolde gade lige udenfor min hoveddør (eller i hvert fald tæt på).

Der kan jeg så sidde med TV2 news kørende i baggrunden og demostration kørende udenfor vinduet og føle jeg befinder mig lige præcis hvor det sker... Der blev ikke skrevet meget PhD den dag!

Planen var at PhD'en skulle være færdig før Kris ankom før jul, men det lykkedes ikke! Så julen blev holdt med en PhD rapport hængende over hovedet, men jul blev det da.

Men PhD'en blev afleveret, og her ville jeg så gerne have vist et billede af førsteudgaven, men det må I forestille jer, for jeg printede den aldrig ud. Herefter arbejdsløs gik jeg i gang med projekt "strik en poncho" og "slap så meget af du kan uden at falde i søvn", og må sige det går indtil videre meget fint.

Et par dage før jeg tog tilbage til de forenede stater og kyndelmisse ramte overmåde hvas og hård lavede Marie og jeg denne rapportage fra Sortedamssøen:

Så gik turen ellers retur til staterne hvor temperaturen er en lidt anden og forårsstemningen er på vej. Her har jeg som sagt fået tiden til at gå med at komme mig over jetlag, jagte sekretærer og overveje om man skulle forberede sig lidt på forsvaret.

I fredags var jeg en tur i San Francisco og se på butikker

Det lignede sig selv, gaderne er stadigt meget stejle og der er stadigt en masse mærkelige mennesker der har glemt at 70erne er 30 år siden!

Blandt andet så jeg denne gang en mand der lavede en form for pole-dance omkring busstoppestedet... Forestil jer at han hopper op og svinger rundt om busstoppestedstangen (om man så må sige). Først tænkte jeg at han nok bare var glad og tænkte det ville da måske være sjovt at svinge om sådan en stang, men han blev ved, så jeg kom til den konklusion at det nok var en slags street-art. Måske en stakkels mand der har søgt job på op til flere strip-klubber, men grundet den finansielle krise ikke er blevet tilbudt et eneste job og nu må free-lance pole-danse. Havde utroligt meget lyst til at tage et billede, men så skal man jo spørge først og det kunne jeg simpelthen ikke overskue.

Det var alt hvad jeg havde på hjertet, en omgang blandede bolsjer til deling! Jeg vender stærkt tilbage.

Efterårsstemning i Palo Alto

2009-11-01T10:19:00.000-08:00

I går morges, eller det vil sige eftermiddag for de fleste mennesker, sad vi og indtog morgenmad ude foran vores lille rækkehus på caféen. Jeg har været en tur i IKEA og købt os et lille café sæt, så vi kalder det nu caféen. Herfra kan man se ud på Billy, mine fine planter og græsplænen med træer i efterårsfarver:

Mens vi sad her, kom vi til at diskutere at efteråret ikke virkede så trist og gråt i år som det plejede, måske er det fordi det er ca. 15 grader varmere end vi er vandt til og solen skinner, nuvel.

Når man sådan sidder og nyder sin morgen/eftermiddags kaffe/juice uden foran sit hjem kan man jo nemt falde i snak med sine naboer... Ja vi er rigtigt faldet til herude i forstaden. Sidste år havde vi ikke meget med naboerne at gøre, men i år har vi fået nogen meget ivrige naboer.

Det hele startede for et par måneder siden da det bankede på døren og et par stod ude foran og og spurgte om vi kunne hjælpe med at flytte deres seng indenfor, vi sendte huset stærke mand, Kris. Vi fik os en lille snak, flinke mennesker. En uge gik og det bankede på igen, samme par, nu med hjemmebagte småkager som tak for hjælpen, "ih tak rare naboer". Vi begyndte at hilse på dem og snakke lidt med dem når de kom forbi caféen og jeg fik vist nævnt at jeg havde fødselsdag sidste fredag, fredag hænger der så et stort kort med tillykke da vi kommer hjem fra fødselsdagsmiddag. Samtidigt fik vi også en invitation til at komme forbi og skære i græskar og spise pizza sammen med de andre naboer. Kan I se hvad jeg mener med ivrige?

Jeg skar det lille græskar og bagefter ristede vi kernerne i ovnen og spiste dem... Det kalder jeg integration. Der er kun en ting der er lidt specielt ved vores nye naboer: De kommer fra Utah var første hint, de har gået på BYU var det andet, at vi igår fik historien om profeten Joseph Smith var det tredje. Vi er jo nysgerrige mennesker så vi spurgte ivrigt ind til denne religion, og lærte da også en del, men måske kom vi til at give udtryk for at der var en chance for at få os omvendt så vi endte med denne gave:

Har læst lidt i den, man kan jo ikke tillade sig andet når nu man får en gave, men jeg kan da berolige med at jeg ikke er blevet omvendt.

Chip og Chap

2009-10-10T11:27:00.000-07:00

De seneste par uger har jeg fået en ny forståelse for hvordan Disney fandt på figurerne Chip og Chap. Jeg har ellers altid synes at egern var meget nuttetede med deres buskede haler, men den tid er slut nu. Det vrimler med egern herovre...
Da jeg for lidt tid siden tænkte, at jeg måtte have et billede af et dyr gik jeg såmænd bare udenfor og vupti sad der lige en og ventede på at komme med på bloggen... Så mange er der!!
Her kommer problemet:
Det er måske nok lidt svært at se, men de graver i min jord! Muligvis leder de efter nødder, men jeg har altså ikke gemt nødder i jorden, så nu synes jeg godt de kunne stoppe. Og så spiser de de nye blomster-skud... Og vupti var de ikke nuttede mere! Her er endnu et eksempel på dyrenes anti-nuttethed:

Nu er der jo ikke mig der har ansvaret for græsplænen, men der kommer en flink mand et par gange om ugen og ligger nyt græs på det græs de har gravet op.

Efterhånden følte jeg mig som Mickey Mouse og jeg besluttede at gøre noget ved sagen. Jeg søgte lidt rundt på nettet og fandt et råd der går på at drysse chili ud på planterne, det kan de små dyr ikke li' og så kan de lære det håbede jeg... Men de har åbenbart ikke lært det for i morges havde de igen været i planterne. Som uerfaren havekvinde spørger jeg nu derfor der store internet, hvad gør man når man har jordegern i planterne?

Oktoberfest!

2009-10-03T10:51:00.000-07:00

Der skal nok være en læser eller to der over sommeren hørte om min tur til München, en uge med NMR, øl, svinekød, knödel, sauerkraut, mere svinekød og pretzels. Jeg fik en geding overdosis af hele pakken, så jeg har ikke haft meget lyst til svinekød eller øl siden. Men så gik det hverken værre eller bedre end at Kris spurgte om jeg ville med til en oktoberfest i San Francisco med flere af dem han læser sammen med, og man skal jo have materiale til sin blog, så jeg hoppede på tilbuddet.

Det hele startede med en tog-tur til San Francisco. Af mystiske årsager har de gjort det lovligt at drikke øl på toget og på stationerne, selvom det som bekendt ikke er lovligt at gå rundt at drikke øl offentligt noget andet sted i Californien, stort set. At drikke øl i toget minder mig mest om turen til fælledparken 1. maj i gymnasiet, med andre ord det er mange år siden jeg har siddet i et tog omgivet af mennesker der prøver at blive så fulde som muligt inden toget når frem.

Vi nåede frem til "Oktoberfest by the bay", der viste sig at være det værste fra den tyske kultur blandet med det værste fra den amerikanske. Et stort pakhus fyldt med landborde og ølborder og en enkelt madbod. Køen til madboden var derfor af gode grunde utroligt lang! Tilgengæld kunne man få alt indenfor svinekød i rigtig tysk stil, jeg valgte mig en wienerschnitzel, der går man aldrig helt galt i byen, og sprang sauerkraten over i dagens anledning, og den skuffede ikke.

Midt i pakhuset spillede et band iført lederhosen op til dans. Jeg havde forventet edelweiss og "anton aus tyrol" og andre gamle kendinge, men tilgengæld fik vi DJ Ötsig oversat til engelsk og gamle amerikanske som fx "take me home country road, to a place I beloooooong" (den tror jeg vi hørte 5 gange).

Tre danskere, fra venstre Kris, Jacob og Ulf (Kris' fætter der lige er flyttet til Berkeley!)

Men det endte da med at være meget sjovt efter vi havde drukket et par øl, desværre skal man jo bare ret tidligt hjem med toget, hvis man ikke har taget en bil med til fest, så kl. 12 sluttede festen.

Det var så den sommer... eller var det?

2009-09-20T11:15:00.000-07:00

Så er jeg tilbage! Nogen ville måske mene at der har været lidt lav aktivitet på bloggen på det sidste, men da mine læsere fortrinsvis (nogen ville måske sige udelukkende, men man ved aldrig hvem der sidder og lurer derude) bor i Danmark, og idet Danmark er hvor jeg har opholdt mig hele sommeren, så har energien for blog-skriveri været lav. Men jeg tænkte jeg lige ville lave en opsummering af sommeren, så alle kan følge med.
For at runde sidste sæsons "Det vilde vesten" af må jeg hellere lige vise min store stolthed:

Tada!! Jeg tror jeg fik spist tre styks modne/næsten modne tomater, mmmmm de var gode, og så tog jeg afsted. Kris havde fået strenge instrukser om vandning og pasning af mine planter. Men da jeg spurgte til dem, efter at have været i Danmark i en uge, kunne jeg fornemme at han ikke havde tænkt meget på dem efter jeg var taget afsted. Som en lille service sendte Patricia mig senere på sommeren dette billede, for at fortælle at vi endeligt havde fået græs uden foran lejligheden, men hov vent hvad var det jeg så: Og vi zoomer:

Man skal vist ikke være den store plante-kender for at se at det er ikke glade tomat-planter! Hvis jeg havde været en lidt mere rutineret bloggger havde jeg taget et billede da jeg kom tilbage, men de visne brune rester af planter var så triste at jeg skyndte at smide dem ud og købe nogen nye:

Til Kris' forsvar må jeg vist hellere nævne at halvdelen af de ny-indkøbte blomster er lidt slatne allerede, det er faktisk lidt svært holde dem i live i hedebølge... Så fik jeg også lige den information sneget med ind!

Nå jeg der skete også andre ting den sommer... Det hele startede jo med at meine kleine bror blev student:

Det resulterede i et par besøg på Espergærde gymnasium, hvor den gode gamle kantine-Bjarne stadigt kunne huske mig, muligvis fordi jeg var en trofast kunde i sin tid "Et oregano-flüte med kalkun og ekstra tomat, tak!", dem laver de vist desværre ikke mere, de var nu ellers gode.

Af andre højdepunkter kan jeg nævne ankomsten af Anne og Carstens lille Anton, og fordi han er så nuttet synes jeg også lige have skulle have et billede på bloggen... nååårhh

Der er måske en opmærksom læser der tænker "sig mig det ligner da ikke Carsten", og her snakker jeg om ham der holder barnet!! Og det er korrekt det er jo Martin fra kollegiet, men jeg har simpelthen ikke fået taget noget billede af barnet med forældrene, så i stedet dette billede fra et besøg i Lasses sommerhus.
Kris var en tur i Danmark og vi fik deltaget i Jens og Christina's bryllup. Her er det smukke brudepar:

Og så skete der også så utroligt mange andre ting den sommer... Men jeg har ikke været flittig med kameraet og det skulle jo nødigt være sådan at nogen følte sig overset. Så mange tak for glimrende underholdning over sommeren, jeg savner jer allerede og glæder mig til vi ses i December.

Cheesus

2009-05-18T10:53:00.000-07:00

Her har vi beviset, amerikanere er lidt skøre:

http://www.ktla.com/news/landing/ktla-video-cheesus,0,3496538.worldnowvideo

Jeg kan ikke lade være med at tænke på hvormange gange jeg muligvis har spist jesus...

I'm going to Miami, bienvenido a Miami!

2009-05-09T10:16:00.001-07:00

For en uge siden satte jeg mig på et fly og fløj tværs over kontinentet på weekend-tur til Miami. Det lyder godt når jeg skriver det, sådan lidt jet-set agtigt! Jeg skulle over og mødes med Anne, Carsten og Kaya. Carsten skulle en til konference om øjne og vi andre skulle bare hygge os, og det gjorde vi så!! Sidste gang jeg så Kaya kunne hun sige "mor", "bog" og andre korte ord, men denne gang kunne man faktisk snakke med hende, fascinerende som hun er blevet et rigtigt lille menneske.

Vi boede nord for Miami i en lejlighed på 16. sal, Carsten havde fundet på nettet. Som I kan se var det tæt på stranden og første dag brugte vi mest på at smøre os ind i solcreme, finde et supermaked, besøge stranden og besøge poolen. Det gik hurtigt op for mig at det tager lidt længere tid at komme ud af døren når man skal have en to-årig med end når man bare tager sin hat på og går. Dagen efter var ambitions-niveauet dog sat lidt op og vi besluttede at udforske den rige forstad mod nord "Palm Beach", så afsti afsted det gik i den lille bus Anne og Carsten havde lejet til lejligheden:Hvis der er en læser der tænker er hende Anne ikke blevet lidt tyk, så er det korrekt observeret, inden længe forventes der en Kaya (eller Kayo) den anden af Holbæk. Vi fandt hurtigt ud af at det med at folk fra Palm Beach har mange penge er en underdrivelse, jeg har aldrig set så mange mansions og yachter samlet på et sted og jeg har ellers været en tur i Beverly hills. Vores første stop var fx denne tilfældige lystbådehavn:

Vi prøvede mere eller mindre desperat at finde en sugar-daddy der ville give os en tur i hans yacth og tage os ud til en frokost med en masse champagne, men der var desværre ingen held, så vi måtte bare gå rundt og drømme os til en sejltur.

Efter et stop ved lystbådehavnen gik turen til stranden, og vi var heldige at finde en strand der ikke var privat, tror det meste af kysten er privat strand til de kæmpe store mansions.

Det med strande det kan de bare på Floridas sydspids! Kaya var lidt bekymret over vandet til at starte med, men efter et stykke tid var hun slet ikke til at få op igen, men der var ingen vej udenom for det er altså lidt tungt at bære rundt på en to-årig og hoppe over bølger samtidigt i længere tid ad gangen.
Derefter gik turen tilbage til Fort lauderdale med sang fra bagsædet "tinky vinky, dipsy, laa laa og po" "teletubbies, teletubbies", den er meget let at få på hjernen den sang, så jeg går stadigt og nynner den engang i mellem.

Fort lauderdale by minder mest om en blanding af Fuengirola og Kos, besynderligt sted! Omgivet af underlige mennesker fik Kaya og jeg os en svingom på promenaden, der var noget live, musik på den anden side af gaden...

Efter en lang dag med de andre øjne-nørder fik vi også følgeskab af Carsten, men han var nu ikke helt så frisk en danser som os andre:

Og det var så den dag....

Næste dag drog vi på nye eventyr, denne gang en tur til South-beach Miami for at se på pastel-farvede huse og ligge på stranden: Og vi fik set mange pastel-farver, det var faktisk ca. som jeg havde forestille mig det, en slags 60'erne møder 80'erne på stranden. Stranden var som forventet utrolig flot og vejret var upåklageligt, så da vi kørte fra Miami beach direkte til lufthavnen var jeg godt gnaven over allerede at skulle tilbage på arbejdet, og jeg går faktisk stadigt og surmuler lidt over det... I får lige et par billeder af Miami beach til at slutte af på:

Nårrhhhh....

Farmer's market

2009-04-26T14:08:00.000-07:00

Det er søndag og det betyder farmer's market. Hver søndag fra 9-13 er det farmer's market i Palo Alto, og nu sker der generelt ikke vildt meget i Palo Alto, så det kan nok betegnes som ugen højdepunkt. Farmer's market er meget udbredt i Californien (og muligvis også resten af USA), og for dem der ikke er bekendte med konceptet så drejer det sig om et marked hvor lokale landmænd kommer og sælger frugt og grønt og hvad de ellers har at byde på. Nu er situationen den at jeg faktisk ikke var til farmer's market i dag, men i stedet var en tur på lab. (næsten ligeså sjovt), men jeg har snydt lidt (ligesom når man leger tv-køkken) og her kommer en beretning om et farmer's market for et par uger siden.

Solen skinnede og det var dejligt forårsvejr i Palo Alto, just som jeg sad og nød min morgenmad tikkede der en besked ind fra min veninde Patricia. I beskeden stod: "farmer's market???", hun er god til præcise formuleringer. Jeg tænkte "det lyder som en dejlig idé", jeg fattede min genbrugspose (det er meget vigtigt man ikke tager en plastikspose med, for der er en lidt hippiestemning til sådan en omgang farmer's market) og afsted drog jeg til Patricia's lejlighed.

Patricia poser

Jeg er glad for farmer's market, jovist, men Patricia er über-begejstert så hun ordner indkøb af hele ugens grønsager og frugt om søndagen, hvor jeg mere leder efter dejlige snacks. En favorit er boden hvor de sælger tørret frugt, uh jeg er vild med de frisk-tørrede-abrikoser.
En anden favorit er den bod hvor de sælger afghansk mad, i det her tilfælde drejer det sig om en slags pandekage med spinat i og forskellige dressinger/pesto'er/youghurt-ting, udover det smager herligt er en stor bonus at de giver utroligt mange gratis smagsprøver, men kan faktisk spise sig mæt i smagsprøver fra boden.... mmm.

Nu elsker jeg jo artiskokker, der er snart ikke den veninde jeg ikke har serveret en artiskok for, og det er jo så heldigt at landmændene heromkring faktisk dyrker artiskokker og dem kan man også købe på farmer's market:

Da vi havde fyldt poserne travede vi hjemad på rigtig øko-vis. Senere samme dag tikkede der en besked ind hvor der stod "pool??", men den historie må I få en anden gang.

Søndagsudflugt i det grønne

2009-04-03T17:34:00.000-07:00

Aktiviteten på bloggen har ikke været noget at prale af de sidste par uger, men jeg har en god undskyldning! Sidste weekend holdt jeg foredrag for en masse NMR nørder, ja der kunne skrives et helt indlæg om den forsamling af mennesker, men jeg var for travlt optaget af at være nervøs over foredraget til at få taget billeder. Den sidste uge har jeg så lidt af post (ikke specielt traumatisk faktisk) stress syndrom der har manifesteret sig i overvældende dovenskab, men nok af gode undskyldninger, nu er jeg tilbage. Som det fremgik af sidste blogindlæg er min nye hobby mine planter, jeg passer og plejer dem som var det mine børn. Folk med børn viser jo altid billeder, så så kan jeg vel også vise hvor fint mine blomster vokser:

Den opmærksomme læser vil måske bemærke at der er kommet flere blomster til siden sidste indlæg, det skyldes at der var jordbærplanter til salg sidste søndag da jeg var på farmer's marked:

Jeg er lidt bekymret over at de står så tæt, men de vokser og vokser og de stod ikke så tæt da jeg plantede dem. Tomatplanterne er ved at få blomster og jordbærene blomstrer også, så i stil med Mrs. Obama vil vi forhåbentligt snart kunne høste egne grønsager

Nå nok om planterne... Nu må det her indlæg vist have lidt ekstra krydderi.

Forrige weekend drog Kris og jeg afsted på søndags-udflugt. Vi startede med at køre over bjergene ud til stillehavet sådan ca. en 40 min. tur.Ude ved stillehavet gik vi en tur ved en strand, her er et par billeder:

Vi spiste frokost på en fiskerestaurant i Half moon bay, et meget specielt sted vi burde have taget flere billeder af. Der var helt proppet med tingel tangel og fuldt af lokale gamle amerikanerne, meget amerikansk og meget sjovt sted.

Derefter kørte vi længere nordpå og kom en tur over Golden Gate:

Mig med vind i håret... Der var en stiv kulling fra vest som I nok kan se.Et stykke af turen mindede faktisk meget om big-sur, hvilket jo er rart at vide hvis man gerne vil se den slags flotte natur, men ikke gider at køre 3-4 timer på en meget svingende vej. Til sidst lige et par klassiske billeder af Golden Gate og San Francisco i baggrunden, det var en dejlig tur fyldt med kodak moments.

America's next top model

2009-03-18T17:35:00.000-07:00

Sidste uge blev jeg så træt af at prøve at vokse mit hår langt at jeg i protest gik ned til en frisør og fik klippet en god portion af det af. Jeg var lidt spændt på hvordan frisøren var og om jeg kunne forklare hvad jeg gerne ville have, men det gik altsammen meget smertefrit og jeg fik ovenikøbet en lille massage oveni hatten... slet ikke dumt!

Jeg vil nu forsøge at illustrere hvordan mit nye hår ser ud i temaet: America's next top model (ANTM). Jeg har set en del (underdrivelse) afsnit af ANTM med vores allesammens Tyra Banks og jeg mener selv jeg har opsnappet et par tricks til at få et super high-fashion billede. En af de vigstigste ting Tyra altid siger er at det handler om øjnene: "You have to smile with your eyes", ellers kan det meget hurtigt gå hen og blive for "commercial" som Tyra siger:

Det var lidt det jeg prøvede, men når jeg smiler med øjnene ser det mest lidt skræmmende ud... Var nok ikke kommet langt i ANTM, slet ikke med min højde, det går bare slet ikke i high-fashion med mindre man er Kate Moss, som Tyra siger. Meget kan man sige, men nogen Kate Moss bliver jeg aldrig. Her er jeg så med vrede øjne:

Jeg glad for der ikke gik for mange mennesker forbi da jeg holdt fotosession foran hovedøren for lidt siden. Sidst men ikke mindst har vi lige det mere "commercial look", man må ikke smile i high-fashion, som Tyra siger.

Hvis du kære læser er i den uheldige situation at du aldrig har set ANTM så fortvivl ikke, næste del af bloggen omhandler et helt andet emne nemlig vores ny-anlagte have! Ja, jeg var en tur i Home Depot i går, USA's svar på Silvan og købe to krukker og en hel del planter og en pose jord. I går aftes brugte jeg så på at plante de fine planter i krukkerne og nu venter jeg bare på at vi kan spise hjemmegroede tomater, chili'er og purløg. Planterne er stadigt i live i dag og jeg har lige vandet dem, men jeg har min tvivl om hvor lang tid de overlever, har aldrig haft grønne fingre.

Sidst men ikke mindst som en lille sløjfe på indlægget dette billede:Håret bagfra med blomsterne i baggrunden. Det kan jeg godt afsløre ikke var helt nemt når man nu ikke kan se kameraet imens man tager billedet.

Sommer og sol med stjernerne

2009-03-05T11:23:00.000-08:00

Efter at Billy ikke havde været på tur i en hel weekend virkede det kun rimeligt at den blev luftet lidt. Så taskerne blev pakket og iPod'en sat i stereoen og så gik det ellers sydpå for fulde gardiner. Pia var på besøg i ti dage, så hun skulle jo også luftes lidt.
Første stop på vejen sydpå var min anden hjemby i Californien, Paso Robles. Vi overnattede dog ikke denne gang, men indtog en dejlig frokost og hilste på en "veninde" Mette og jeg havde fået efter vores vinsmagning sidste besøg. Sjovt nok kunne hun huske mig da jeg for anden gang på en måned kom ind for at købe en pesto (den smager nu så dejligt!). Hun sagde "you guys had so much fun the last time", hvilket i virkeligheden nok kan oversættes til I var vist ikke helt ædru sidste gang I var forbi... Men det var jeg denne gang for Billy skulle jo videre sydpå. Ud mod vandet med os, et lille stop ved et par søelefanter og så ellers hele vejen til Santa Barbara hvor vi fandt et motel og overnatte på.

Der er nu rart i Santa Barbara specielt når det er et par og tyve grader og solskin. Vi brugte tiden fornugtigt på at shoppe lidt og slentre hen af stranden... Men det blev faktisk ikke til meget slentren for vi havde et meget stramt program. Så ind i Billy igen og langs vandet mod LA. Vi spejdede og spejdede efter de kendte hele vejen igennem Malibu, men de var åbenbart ikke interesserede i at hilse på to friske piger fra Danmark, lidt skuffende!

Det var Pias første gang i LA, så vi skulle lige have klaret turistattraktionerne i en fart. Det inkluderede en køretur igennem Santa Monica, Beverly hills (hellere ikke her så vi en eneste stjerne!) og så en tur til Hollywood. Her et klassisk turistbillede, Pia foran hollywood skiltet:

I Hollywood fik vi heldigvis set et par stjerner selvom det var af den lidt stenede slags, her er to af mine favoriter:

Hollywood er på mange måder en turistfælde og ikke et særligt charmerende sted. Men når man nu har set det så mange gange i tv er det nu meget sjovt at se i virkeligheden. Sådan er det faktisk med det meste af LA, det er lidt som om man kører rundt i en kulisse.
Jeg mangler en meget spændende reportage om vores tur i Warner Brothers Studios, men tror lige den må vente et par dage... Jeg vender stærkt tilbage! Jeg har også overvejet lidt andre emner til bloggen, her er et par forslag: Facebook, et amerikansk supermarket, science-blog og så endeligt et indlæg om weber-grillen. Hvis der er ønsker blandt forslagene eller helt nye forslag så er jeg åben for ideer.

Søens elefanter

2009-02-20T21:26:00.000-08:00

Nu er det jo ikke den store overraskelse at vi rendte ind i et par søelefanter da vi var på roadtrip op ad Californiens kyst, men eftersom det er blevet lovet at jeg ville forfatte et lille indlæg herom og vi tog helt utroligt mange billeder vil jeg her folde mig ud med lidt ekstra fakta om søelefanter. Måske er der en lille biolog gemt et sted lang lang inde i mig.

De nordlige søelefanter lever i stillehavet og yngler på en strækning mellem Alaska og Baja California, de har fire ynglesteder ud for Californiens kyst, men så vidt jeg kan læse mig frem til er der kun to steder man kan komme til uden at sejle (ja det vil sige de holder til på øer udenfor Californiens kyst!). Ved et rent tilfælde nåede Mette og Fie at besøge begge steder under deres besøg... Vi kørte nordpå for at se på skøn natur og pludseligt var der udkig til søelefanter igen. Vi kom dog ikke så tæt på anden gang. Her ses de selvom de måske mest ligner sten på billedet:

Hvert år omkring januar måned svømmer søelefanterne ind til kysten for at føde deres unger, i hun-søelefanternes tilfælde, og gøre hun-søelefanter gravide, i han-søelefanternes tilfælde. Når ungerne er født får de mælk af deres mor omkring en måned, hvorefter hun efterlader dem, her ligger de så og tænker over tilværelsen en måneds tid indtil de bliver så sultne at de begiver sig mod vandet og lærer at klare sig selv...
Søelefanter er gravide i 11 måneder så det passer lige med at de passer deres unge en månedstid, bliver gravide igen:
Og så kan de vende tilbage samme sted året efter og gøre det hele forfra.
Han-søelefanterne bruger som sagt deres tid på at befrugte hunnerne, de er territorielle dyr der slås om hunnerne og de kan have harem af hunner på op til 50... Det har nu altid undret mig lidt hvad der sker med de hanner der ikke har et harem, for der må jo være en del hanner til overs... nuvel!

Så er der ikke flere fakta om søelefanter for den 25 øre... Så fik jeg vist også min indre biolog tilfredsstillet.

Ski, sne og sø

2009-02-19T20:47:00.001-08:00

Efter en vellykket roadtrip sydpå drog vi for et par weekender siden østpå for at finde sne og bjerge. Hvis man kører 4 timer østpå fra San Francisco kommer man til Lake Tahoe. Det er en sø der ligger omgivet af bjerge og skiområder. Vi havde booket et hotel før vi tog afsted og det viste sig at det var både et hotel og et kasino, så når man skulle ind til værelset skulle man lige igennem et mini Las Vegas, meget mærkeligt sted...

Lake Tahoe er lidt anderledes end de fleste europæiske skisteder da man som regel ikke bor i gåafstand til lifterne, men skal køre afsted til skistederne og så kan man jo prøve flere forskellige steder. Det sneede en del så jeg måtte investere i et par skibriller, det viste sig at børnebrillerne var billigst og her er det en fordel at have et utroligt lille hoved. Så her er jeg med mine flotte nye lyserøde skibriller.

Mette og jeg prøvede at lave flere flotte hop og vi synes selv vi fløj utroligt højt og var meget vovede, men efter at have set billederne er jeg pludseligt ikke så imponeret over vores svæveteknik...

Det flotte ved Tahoe er at man kan se helt ned til søen når man skal ned af bakkerne, faktisk ligner det nogengange at hvis man bliver ved så ender man med at svømme rundt i søen.

Vi fik prøvet to skiområder, en biograf et kasino og flere restauranter... En meget aktiv ferie.

Da vi vendte bilen (Billy) mod San Francisco begyndte det virkeligt at sne, det blev faktisk snestorm, så turen tilbage tog lidt længere end forventet. Håber jeg kan lokke nogen med på ski igen snart for det er nu en rar form for ferie.

Vin og vand

2009-02-02T18:48:00.000-08:00

Hermed første gæsteindlæg kreeret af Sofie og Mette, som sammen med Rie var på weekend road trip i den flotte nye passat til det sydligere Californien.

Dag 1 - fra Palo til Paso

Første stop på turen blev San José, hvor Mads' nye og også flotte håndtaske-model af en computer blev samlet op. Sikke en lille smart sag, vi nyder den så længe det varer.

Den dyre vin (læs herom længere nede) og den lækre lille laptop

Herefter gik turen videre med fart i sejlene og total meget cruise-control på the highways - lige ud og helt uden speeder - uden stop til selveste Paso Robles, en af flere dejlige californiske vindistrikt-villages. Vi tjekkede ind på Paso Robles Inn, nød frokost i meget stegende sol (no complaints), hvorefter Sofie tog et hvil i en af the queen-size beds, mens Mette og Rie drog på vinsmagningstour i den lille by. Rie og Mette nød godt af de søde californiske vine, der viser sig ikke at have meget af den der "mnach" (=tør gane, beskhed), som man ellers synes at finde i især franske vine. Derimod har de søde californiske vine en dejlig rund smag, en god "body" og nogle flotte "ben"... Tja... I takt med at Rie og Mette blev bedre og bedre til det der californiske småsnakkeri, blev de også klogere og klogere på de californiske vine. Rie og Mette drog tilbage til Sofie der rigtig fes den af med sine betændte mandler og det dejlig store tv med de mange kanaler. Her hyggede de alle tre med en halv Juno og så måtte Rie og Mette igen ud, nu nærmest i nattelivet i Paso Robles. De fangede en vidunderlig pizza, måske en særlig Paso Robles-style, som mest af alt mindede om fladbrød med ost - imponerende udrulnings-skills de må have haft.

Dag 2 - dyrkning af bl.a. dyre vine og vilde dyr

Endnu en dejlig solskinsmorgen skulle fejres - idag med en tur i Paso Robles Inn spa for de raske's (læs: Rie og Mette) vedkommende. Mmm... se hvor dejligt det ser ud.

Med Jason Mraz i cd-afspilleren cruisede passaten videre, op ad bjerget til fx vingården Wild Horses, hvor Rie fandt måske verdens bedste - og dyreste? - Pinot Noir, som hun forærede sin kære Kris. Sikke en heldig mand.

Efter endnu en omgang vinsmagning i hvad der nu kaldes "barakken" (pga. sur vin og service med tømmermænd), headede passaten mod stillehavskysten og den smukke scenery-road #1 nordpå. Langt var vi ikke nået, før et lille vistapoint viste sig at huse i hvert fald hundredevis af, ja man tror det ikke, søelefanter! Vi kom på besøg på det mest belejlige tidspunkt på året, da der både var fødsler og parringer igang - utrolig actionpacked oplevelse. De lå bare der og enten sprøjtede sand over deres enorme kroppe, kæmpede med andre brunstige han-elefanter eller parrede sig på mærkværdig og højlydt vis.

Her er det vigtigt at du, kære læser, ser den lille videoptagelse! Vi ved, at Rie har planer om uddybende blog om disse sjove dyr, så vi stopper her.

Det var svært at skulle videre, but we did it, og sad måbende i passaten. Store rå klipper, grønne bløde bakker, små romantiske broer, måske et glimt af en hval? - og en breathtaking sunset over det store store hav... Man kan slet ikke beskrive med ord og egentlig heller ikke med billeder, hvor umådelig smukt det var - vi prøver dog alligevel.

Chauffør Rie. Smukt.

Den flotte stillehavskyst bag flotte Mette

Den prægtige passat samt Rie og Sofie ser på solens nedgang.

Mette og Sofie siger tak, fordi vi måtte gæsteblogge, og ikke mindst for en dejlig weekend road trip, med godt selskab, flot køretøj og uforglemmelige oplevelser.

Cribs

2009-01-25T22:44:00.000-08:00

Der har været flere efterspørgelser på dette indlæg, men jeg har hele tiden udskudt det i håb om at der ville komme et tidspunkt hvor her var pænt og rent og alle billederne hang på væggen og møblerne var dækket til med et eller andet dekorativt for at skjule dem, men det tidspunkt er aldrig rigtigt indtruffet, så derfor kommer nu en gennemgang af vores ydmyge hjem råt og uforsødet.

Vi bor i hvad man vel kan betegne som et rækkehus i to planer. Her ses huset udefra:

Det er malet i en lidt cremet-brunlig-agtig farve som noget nær alle huse på Stanford er malet i... Sikkert noget med at man prøver at ramme en slags Mexico agtig stil, men den bliver lidt kedelig i længden.

Den opmærksomme læser har måske bemærket at det ligner lidt at vi bor midt på en byggeplads og det er ikke helt ved siden af. For at forskønne vores omgivelse har de beslutte at erstatte den asfalt der lå udenfor huset med... tata... ny asfalt! Ligenu ligger der så jord uden foran vores dør, så vi er blevet meget glad for den fine måtte vi fik fra Agnete og Tue. Udover at det sviner lidt med jord allevegne så kan jeg fortælle at det også larmer når man fjerner asfalt, så vi fik en brat opvågning den morgen de startede lige uden foran vores vindue... bonk bonk bonk... Ja det er gode minder.

I underetagen har vi et køkken/stue/kontor/spisestue. Som I kan se er der kommet lidt billeder op og jeg har da også fået dækket sofaen til med et tæppe og et par puder og spisebordet til med en dug. Møblerne var der da vi flyttede ind og man kan ikke få dem opbevaret noget sted, så selvom man til tider får lyst til at skifte et par møbler ud så er der ikke så meget at gøre ved det. Hvis man går ovenpå finder man et badeværelse med badekar:
Og et soveværelse/hems. Som jeg har prøvet at illustrere, er soveværelset og stuen faktisk et rum i to etager, hvilket giver en del luft, men også er lidt irriterende når den ene vil se tv og den anden vi læse (gæt selv hvem den ene og hvem den anden er).

Som det er traditionen i cribs skal man jo altid se de rige og berømtes køleskabe, så her er et kig ind i vores.
Spændende... Hvis I nogensinde skulle komme et smut forbi Stanford byder jeg da gerne på en rugbrødsmad med spegepølse og et glas mælk til! Ja integration er ikke noget vi dyrker i stor stil herovre...

Slumdog Millionaire

2009-01-15T09:22:00.000-08:00

På anbefaling fra mange forskellige mennesker kom jeg i går endeligt i biografen og så den indiske/britiske film "Slumdog Millionaire". Den handler om en ung mand der deltager i "hvem vil være millionær" og kan svare på alle spørgsmålene på trods af at han er opvokset i et slumkvarter i Mumbai. Ved tilbageblik følger man hans opvækst og får samtidigt en forklaring på hvorfor han kan svare på spørgsmålene. Der er kærlighed, aktion og flotte billeder hvad mere kan man ønske sig? Her kommer i hvert fald min varmeste anbefaling af filmen, gå ind og se den når den engang får premiere i Danmark!

Over and out... Eller tilbage til forskningen.

DYT DYT

2009-01-13T09:21:00.000-08:00

Jetlaget er ved at have lagt sig, forsøgene er ved at blive startet op igen og vi har købt en bil. Ja du læste rigtigt! I går blev vi officielt ejere af en Volkswagon Passat og her er et billede af vidunderet.

Vi endte med at købe bilen privat, det vil sige af en israeler der skulle tilbage til Israel efter at have boet her nogle år. Vi besøgte også flere brugtbilsforhandlere, men det viser sig at brugtbilforhandlere herovre er et meget specielt folkefærd der ikke overraskende er meget ihærdige efter at sælge biler. Den ene brugtbilsforhandler vi besøgte nåede at halvere prisen på en af de biler vi kiggede på før vi igen forlod hans forretning... Ja det er desperate tider herovre.
For at fejre bilkøbet besluttede jeg mig for at køre en tur op i bjergene i søndags. Folk på mit lab. snakker meget om hvordan de cykler op på det ene bjerg og ned af det andet, og jeg har da tit overvejet om det måske var noget for mig at gå Lance Amstrong i bedene, men som det tit går for mig, når det kommer til motion, er det aldrig rigtigt blevet til noget. For ligesom at snuse terrænet lidt af besluttede jeg mig derfor for at køre (i bil) op ad den meget omtalte cykelrute, og jeg må sige at jeg er glad for jeg lige prøvede den i bil før jeg tog cyklen. Der er langt op og der er mange mange sving og biler og motorcykler og cykler i en vild forvirring og jeg tror ærligttalt at jeg skal mange timer i træningscentret før jeg kan gøre mig nogen forhåbninger om at komme op til toppen på cykel i live. Men så er det jo godt man har en bil, for der er rigtigt flot deroppe... Her med udsigt over bugten:Og så lige et med udsigt over stillehavet:

Nu hjalp det jo også på kvaliteten af udflugten at det var 20 grader og solskin (skulle lige have sneget det ind). Alt i alt en dejlig weekend med bil og solskin.

New York (fortsat)

2008-12-09T21:22:00.003-08:00

Udover at fejre thanksgiving fik jeg også nydt lidt kunst i storbyen. Her kommer et lille udpluk. Jeg havde aldrig set The Metropolitan Museum of Art, så afsted drog jeg med Tue og Agnete under armen. Det er stooort, meget stooort... Jeg tror vi fik set sådan ca. en 1o. del af museet og vi var der i omkring 3 timer. Vores plan var at klare oldtiden og så springe hele middelalderen over og gå direkte til den moderne kunst, og det gik også næsten efter planen bortset fra Tue på mystisk vis fik trukket mig igennem våben- og rustning-delen, selvom jeg havde gjort det klart at det langt fra har min interesse. Selvom jeg ikke er den store kunstekspert genkendte en del af billederne i den moderne afdeling, og det er da altid sjovt at se originalen når man set kopien mange gange: Fra den lidt mere klassiske kunst til lidt mere specielle kunst. Et mere eller mindre hemmeligt sted i SOHO kan man ringe på en dør, gå op på anden sal og finde denne lejlighed: Og hvad er så det? Jo det er en lejlighed fyldt med jord. Er der ikke mere? Nej, det er en lejlighed fyldt med jord! Så kunne jeg forstille mig I tænkte "Og hvad vil kunstneren så sige med det?", og her kommer et par ideer: ...??...??? . Jeg ville da gerne have den lejlighed midt i SOHO hvis ikke lige den var fyldt med jord, så det virker mest som spild af god lejlighed i mine øjne.

Sidst men ikke mindst fik Agnete og jeg også set udstillingen Canstruction. En række forskellige kunstnere har lavet skulpturer ud af dåser. Her er fx en luftballon lavet af tun-dåser:

Det er ikke fordi man går rundt og tænker "gid jeg havde den skulptur stående hjemme i stuen", men det var da ret imponerende hvad man kan lave med et par dåser og lidt gaffa-tape.

Alt i alt må min konklussion udfra det kunst jeg så i New York være at det ikke længere er nødvendigt at kunne hugge i sten, male eller tegne for at kunne kalde sig kunstner. Nu om dage skal du bare kunne slæbe jord op af en trappe eller være fiks med gaffa-tape.

New York (thanksgiving)

2008-12-06T09:45:00.000-08:00

Jeg har de seneste uger været ramt af en voldsom omgang skriveblokkering, men nu er jeg tilbage med reportage fra New York.
I USA fejrer de jo som bekendt Thanksgiving den sidste torsdag i November, ved at spise en masse kalkun og holde fri. Som jeg har fået forklaret af forskellige amerikanere, fejrer man at indianerne hjalp de første bosættere i Amerika, som tak hjælpen slog bosætterne så indianerne ihjel, og tynget af dårlig samvittighed besluttede man sig for at begynde at fejre indianernes hjælp ved at holde thanksgiving. I anledning af denne højtid fik jeg lige sneget et besøg til New York ind. Jeg ankom i New York thanksgiving morgen lige i tid til at tage til Times Square og se Macy's Thanksgiving Day Parade. Det går i alt sin enkelthed ud på at en masse oppustelige tegneseriefigurer bliver trukket af Broanway fra Central Park ned til Times Square.

Det var ret imponerende så store de oppustelige dyr var

Der var også et par kendte der blev kørt ned igennem gaden på vogne, men da der stod ca. 30 rækker mennesker foran os var det lidt svært at se hvilket berømthed vi kiggede på. Arrangementet var generelt nok mest rettet mod børn, men det er jo ikke hver dag man har mulighed for at se en oppustelig Buzz Lightyear.

Resten af dagen blev brugt på at fejre thanksgiving.Vi var blevet inviteret til thanksgiving hos en fra Agnetes lab., så der blev fejret på den amerikanske måde.

Nederst ses det mest spøjse tilbehør vi fik: Yams med skumfidusser. Det vil sige en slags søde kartofler med skumfidusser og så i ovnen... Meget mærkeligt og lige sødt nok til mig. Muligvis det samme amerikanere ville sige hvis de fik serveret brunede kartofler.

fortsættes...

Når julen kommer imens det stadigt er sommer!

2008-11-22T11:14:00.000-08:00

Så er det snart jul. Der spilles julemusik i alle butikkerne og i tv er der reklamer for alle de dejlige butikker man kan købe julegaver i. I søndags var jeg en tur i San Francisco og der er det mindsandten også blevet jul inde. Juletræet er kommet op på Union square og venter på at blive tændt.
Jeg kom nu langt fra i julestemning af at se juletræet, det var lidt svært når det var 25 grader og solskin. For at hjælpe julestemningen lidt ekstra på vej havde de sat en skøjtebane op midt på pladsen, og selvom isen havde hårde vilkår i varmen blev den flittigt brugt. Ja bare fordi man bor i en by hvor det så godt som aldrig bliver frost skal man da ikke gå glip af glæden ved at skøjte... Det er altså fjollet!

Vores nye hood

2008-11-16T20:34:00.000-08:00

Nu er jeg jo meget glad for kort. Jeg kan bruge meget lang tid på Google Earth, specielt hvis jeg skal lave noget meget kedeligt på lab. Derfor vil jeg i dag også begynder med et kort, nemlig kortet over Stanfords campus. Jeg har tidligere skrevet at jeg ville skrive et indlæg om Stanford og det er så nu det kommer!

På kortet har jeg forsøgt at markere forskellige vigtige steder. Som I kan se bor vi nærmest på campus og har ikke særligt langt på arbejde. Det tager mig 5-10 min. at cykle hjemmefra til lab., så har I en fornemmelse af afstanden.

Nu til lidt facts: Stanford blev grundlagt i 1885 af guvernøren for Californien, den tids Schwarzenegger. Der er indskrevet omkring 6700 undergraduates og omkring 8000 graduate studerende, og det siges at målt på areal er det det største universitet i verden.

Stanfords campus er noget mere overdådigt end fx Berkeleys. Main campus består af en stor gård med lange søjlegange, fine blomsterbede og en kirke i midten.

Når man kører op mod Stanfords hovedbygning kører man af Palm drive, der er en omkring 1 km lang palme allé der ender i en stor oval græsplæne foran hovedbygningen. Alt sammen meget fornemt og en anelse country-club agtigt i stemningen. Slet ikke som Berkeley, der er meget præget af at det er en by med en masse studerende, er Stanford mest præget af at de har mange penge og er omringet af Silicon Valley hvor folk generelt også har mange penge. Da jeg i går tog på research-tur for at få materiale til bloggen var det så heldigt at campus var helt proppet med fodboldfans. I går blev en af årets vigtigste kampe nemlig spillet på Stanfords stadion (se evt kort!). Indenfor amerikansk fodbold er der en tradition for at man hele dagen hvor kampen spilles holder en fest rundt omkring stadion. Så stiller folk en trailer op eller åbner baggagerummet på bilen og så bliver der ellers grillet og drukket øl.

Vi var så heldige at vi var blevet inviteret til en af disse fester, så afsted vi drog. Og efter en hotdog og en øl gik vi videre på stadion for at støtte hjemmeholdet.
Stadion var helt proppet med mennesker og pinligt nok var de fleste ikke fra Stanford, men fra modstandernes hold. Men vi fik da heppet og da Stanford var tilstrækkeligt langt bagud og de havde spillet i ca. 3,5 time (de er uendeligt lange de kampe) vendte vi snuden hjemad.

Yes we can!

2008-11-08T10:17:00.000-08:00

Så kom 4. november endeligt, valgdag. Dagen startede med at jeg cyklede afsted på arbejdet og blev mødt af en hær af studerende der ville have mig til at stemme, og helst på Obama og for gay-marriage. Californien har jo ikke haft mange besøg af de to præsident-kandidater da det længe har været sikkert at Californien gik til Obama, men ikke desto mindre har man ikke været i tvivl om at der var valgkamp. Herovre er det jo meget normalt at skilte med hvem man holder med, ved at sætte et skilt midt på græsplænene der fx siger: "Obama for change 2008". Har faktisk ikke set et eneste skilt hvor der stod McCain på, tror måske dem der stemte på McCain har været for flove til at stille et skilt midt i haven, de ville jo sikkert blive mobbet af naboerne. Vi bor lige ved siden af et valgsted og da jeg kørte forbi kl 9 om morgnen var der kø hele vejen rundt om huset. Udover at de skulle stemme for en ny præsident og en senator for Californien skulle de også stemme om ca. 12 andre punkter. Ja systemet er lidt anderledes herovre, så vidt jeg forstår kan man få et lov forslag til folkeafstemning bare man har nok underskrifter. Så de stemte om homoseksuelles ret til at blive gift, om dyrevelfærd, om retten til at få foretaget en abort uden forældres godkendelse og noget med grøn energi osv. De sidste dage op til valget har der været propfyldt med reklamer for de forskellige forslag.
Jeg havde gået og glædet mig over at vi bor på vestkysten fordi vi så ville være vågne indtil valget var afgjort, men det viste sig slet ikke at være en fordel. Valget var jo mere eller mindre afgjort før jeg overhovedet fik fri fra arbejdet. Og da valgstederne lukkede i Californien kl 8 gik der ca. et minut til de annoncerede på CNN at Obama havde vundet. Men vi nåede da lige at drikke en øl på den lokale cafe for studerende og mærke stemningen. Det var en stor oplevelse og der var mange der var meget rørte over at få en den første sorte præsident. Nu må vi håbe at Obama kan leve op til forventningerne.
Desværre gik det ikke helt ligeså godt med Prop. 8, homoseksuelles ret til at blive gift, og der har været demonstrationer lige siden valget, men mon ikke de kan samle nok underskrifter ind til at de kan stemme om det igen om et par år. Så må vi bare håbe at mormonerne fra Utah ikke igen sprøjter millioner afsted til reklamer mod homoseksuelle ægteskaber.
Over and out...

En stor dag for socialdemokrater i Palo Alto

2008-11-01T13:04:00.000-07:00

Til tider kan livet i Palo Alto synes en smule forstadsagtigt uden store begivenheder at skrive hjem om, men så sker der alligevel noget hvor New York og andre spændende storbyer godt kan pakke deres storbysliv sammen og bare sige "gid jeg var i Palo Alto". Polle kommer på besøg! Ja ingen ringere end Poul Nyrup Rasmussen lagde i onsdags vejen forbi Stanford. Jeg så det som en oplagt mulighed for en god historie på bloggen og ikke mindst en mulighed for at møde andre danskere i området.

Titlen på hans talk var: "Can We Globalize Markets and Safeguard Social Welfare? Seeking answers in Flexicurity and a New European Left". Flexicurity, så lærte jeg også et nyt ord den dag. Mest var det en reklame for det danske velfærdssumfund og hvor dygtig han havde været som statsminister, og det var da som sådan meget spændende, selvom jeg havde hørt det meste før.
Det var svært at få et ordentligt billede af manden, og det virkede for anmassende at liste op foran og blitze løs. Efter foredraget var der reception med Poul og alle tilhørerne. Jeg vil tro 2/3 var danskere, så det var da meget sjovt lige at se hvem der ellers bor i området, men som blogskribent var jeg mest optaget af at få et billede med Poul, og efter lang tids venten og en del oste-, pølse- og jordbær-snacks lykkedes det:

Han er en flink mand. Spurgte mig hvad jeg lavede herovre og om vi arbejdede hårdt og jeg svarede. Jeg havde desværre ikke forberedt en kvik bemærkning så det blev mest bare til "det var spændende, tak".

P.S. For den lidt mere nørdede læser! Jeg mødte en dansker der arbejder herovre med at lave interview af forskellige personligheder som fx Poul Nyrup. Han skulle i December lave et interview med en nobelpristager i medicin, har glemt navnet. Han var meget begejstret for at møde mig da han hørte jeg var biokemiker, og spurgte straks om jeg kendte til polymerase, jeg sagde "ja, jeg har da hørt om polymerase", han fortalte mig så at det er en slags maskine i cellerne der bruger, og her havde han så svært ved at huske ordet, men han mente det var, proteider som byggesten. Jeg forklarede ham at det var ikke helt rigtigt, men han blev ved med at fortælle om de er maskiner i cellerne som man nu kunne tage billeder af og se alle atomerne. Til sidst sagde jeg bare "Det var da spændende" fik et visitkort og gik hjem.

At slå katten af tønde på amerikansk

2008-10-28T19:42:00.000-07:00

I et forsøg på at integrere mig bedre i et amerikanske samfund deltog jeg i søndags i "Pumpkin Carving" med vores naboer. Kris mente ikke det var en aktivitet for ham, så jeg tog alene afsted for at møde nye mennesker og skære lidt i et græskar.
Det bedste ved arrangementet var at der var en masse slik, og jeg eeeelsker slik. Halloween er Amerikas svar på fastelavn, hvor alle børnene klæder sig ud og går rundt til forskellige huse og siger "trick or treat", det er så meningen at man skal give børnene slik og hvis man ikke gør det laver de et "trick". Jeg har fået forklaret at børn, eller måske mere teenagere, kan finde på at dekorere din have med toiletpapir for rigtigt at drille... uh. En skøn måde at lære de unge mennesker at afpresning leder til slik.
Sådan ud fra fri fantasi skar jeg et lille mønster i græskaret:

Kan I se hvad det ligner? Måske hjælper det her:
Så siger jeg ikke mere! Ok, det er ikke helt sandt at jeg bare selv fandt på mønstret, for vi fik faktisk forskellige mønstre at vælge imellem, men er nu alligevel meget godt tilfreds med resultatet. Nu står græskaret ude foran vores dør og venter på der kommer nogle børn forbi. Der bor ikke så mange børn i vores område så der er nok desværre ikke udsigt til at få udklædte børn på besøg fredag, men jeg håber stadigt og jeg skal da nok have slik klar... Det værste der kan ske er vel at vi selv må spise det.

Blomsten af amerikas ungdom på tur...

2008-10-26T11:11:00.000-07:00

I torsdags var det som bekendt min fødselsdag (tak for alle hilsnerne!). Det havde jeg i år besluttet at fejre ved at tage på retreat med mit lab. Det er et arrangement der er hvert år, hvor hele den afdeling mit lab. hører til, tager på et par dages tur og fortæller hinanden hvad de sådan går og laver. I år gik turen til Monterey, der ligger 1,5 time syd for Palo Alto ude ved vandet. Vi ankom sent fredag, men nåede da lige at høre et par foredrag fra et lab. der tog fine billeder af hjernen, det var sådan ca. hvad jeg fik ud af de foredrag! Afdelingen mit lab. hører til hedder Molecular and Cellular Physiology, og da jeg for længst har fortrængt så godt som alt jeg har lært om physiologi så havde jeg en del problemer med at følge med i mange af foredragene. Aftenen sluttede af med bonfire on the beach og der blev pænt pakket sammen kl 10, så var det nok sjov for den aften!

Fredag formiddag nød vi lidt flere foredrag, hvorefter eftermiddagen var fri til leg. Jeg brugte den sammen med tre andre fra mit lab., med at se lidt på hvad Monterey og omeng har at byde på. Vi startede på en tur på det meget berømte akvarium de har i Monterey. Jeg har godt nok lige været der for fire uger siden med Kris' studie, men jeg kan bare ikke få nok af fisk, plus denne gang huskede jeg mit kamera:
Det viste sig at det er utroligt svært at tage et billede af en haj eller en fisk der svømmer afsted, de bevæger sig simpelthen for hurtigt.

Men så kan jeg da fortælle at der var hammerhajer, små fisk, store fisk, store hajer, små hajer,blæksprutter og meget andet. Jeg fandt da også ud af at bruge videofunktionen på mit kamera, nu bliver det spændende om jeg kan få det til at virke på bloggen:

I det hele taget et rigtigt flot akvarium må jeg sige, men nu er jeg måske også nem at imponere eftersom jeg ikke har været på et akvarium siden jeg var barn.
Vi fik også lige kørt en tur ned af den berømte 17-miles drive der går fra Monterey til Carmel, det er nu er utrolig fin tur, også selvom man har kørt den nogen gange efterhånden.

Lørdag aften sluttede af med en Halloween-fest, hvor det var meningen de forskellige lab. skulle være klædt ud i temaer... Desværre var mit kamera på det tidspunkt løbet tør for strøm, så jeg har desværre ikke billeder af professorer klædt ud som Sarah Palin og John McCain eller et lab. klædt ud som de syv små dværge med deres mandlige professor klædt ud som snehvide. Der er nu noget facinerende over at en samling, af hvad man må antage er meget kloge mennesker, kan opføre sig så fjollet når de får lidt alkohol indenbords.

Hip hip hurra

2008-10-21T22:10:00.000-07:00

Det ser ud som om jeg har været en artig pige i år:
Det var alt herfra i denne omgang, godnat.

Tænk at man kan savne 150S!!

2008-10-19T10:39:00.000-07:00

Hvis I har fulgt lidt med i valgkampen herovre, ved I nok at der er en del fokus på miljø. Selvfølgeligt ikke i forhold til finanskrisen, men dog alligevel. USA vil gerne være uafhængig af mellemøsten og dermed selvforsynende med olie. Det kan de bliver ved enten at skære ned på deres forbrug, eller bore efter mere olie. Og her kommer så et forslag til hvordan de kan skære ned på forbruget, og samtidigt et surt opstød!
Vi bor omkring 40 minutter syd på San Francisco i bil, men vi har ikke nogen bil. Derfor har jeg nu prøvet ganske mange gange at tage toget fra Palo Alto til San Francicsco og det er en noget blandet oplevelse. Den anden dag da jeg tog turen med Agnete og Tue rejste vi sågar en tur frem i tiden:

I vidste nok godt at vi bor i en anden tidszone, men hvormange vidste at man kunne komme år frem i tiden bare ved at rejse til USA? Men når de har så dårligt styr på tiden er det jo heller ikke så mærkeligt at de har svært ved at få toget til at gå til tiden.

Problemet med at toget ikke altid går til tiden er nu ikke det største af problemerne. Her ser I fx et udklip af køreplanen for lørdag og søndag. Af det jeg har klippet fra kan man se at det sidste tog mod Palo Alto går kl 9 søndag aften og kl 12 lørdag. Så hvis politikerne ikke kan forstå hvorfor der er så meget "drink and drive" herovre så har jeg her svaret.
Og nu det altså ikke fordi vi bor på en strækning hvor der ikke bor andre mennesker. Det er det eneste tog der forbinder Stanford University og San Francisco for ikke at snakke om hele Silicon Valley og San Francisco, mit bud er at der på den strækning bor omkring 1,5 million mennesker. Da jeg tog toget med Agnete og Tue var der da også meget fyldt og DG måtte sidde ovenpå hinanden hele strækningen.

Jeg må sige at jeg savner den i sammenligning fremragende offentlige transport i Danmark, og må konstatere at vi hurtigst muligt skal skaffe os en bil.

Uh sport er det ikke dejligt

2008-10-12T17:46:00.001-07:00

Nu har jeg jo altid været en stor sportsfan, der er snart ikke den sport jeg ikke går voldsomt op i. Trods det har jeg aldrig været til en amerikansk fordboldkamp, men nu jeg befinder mig i guds eget land var der en gylden mulighed. Så afsted drog vi for at se Stanfords fodboldhold spille mod Arizona University.
Stanford er de røde og hvide, også kaldet the Cardinals. Her er de ved at komme bagud da Arizona Univerity er lige ved at få touch-down.

Stanford er jo en skole der prøver at være det bedste til alt, så derfor har de selvfølgeligt også nogle ret imponerende sportfolk tilknyttet, faktisk havde de hele 47 atleter med til de olympiske lege i Beijing, og de kom hjem med 25 medaljer!! Det er vist mere end Danmark kan prale med... Men lige deres fodboldhold er faktisk ikke specielt gode, så vi gik ikke ind med de store forventninger og de kom da også hurtigt bagud.

I pausen blev vi underholdt af "The marching band" der stillede op i fjollede formationer og gjorde grin med Arizona:

Hvis der er nogen der har set American Pie, så er "The marching band" sådan ca. samme typer som i filmen. De spillede også undervejs i kampen fx når Stanford fik et touch-down.

Her ser vi Kris stå og studere spillet i sin røde trøje, som han havde taget på i dagens anledning:

Jeg nægtede at give min støtte til Stanford ved at iføre mig rødt tøj. Man kan jo ikke den ene dag holde med Berkeley og så den anden holde med Stanford, det er simpelthen for useriøst! Man hvad ved Kris om at være trofast overfor et enkelt hold...

Det var en dejlig dag i solen med hotdog og det hele, og da Stanford fik touch-down et minut før kampen sluttede endte det ovenikøbet med at de vandt. Jeg måtte da også op og stå og klappe lidt af fodboldspillerne, så måske er jeg også ved at blive en lille smule Stanford-fan.

En lille cykeltur

2008-10-06T21:25:00.000-07:00

I weekenden havde vi besøg af AK og Tue, også kaldet Agnete og Tue eller simpelthen DG (de gifte). De ankom fredag aften og blev budt velkommen med en rugbrødsmad og en Pinot Noir, fusionkøkken når det er bedst. Efter en hurtig tur på campus (tror jeg lige jeg skriver et blogindlæg om senere) tog vi toget til San Francisco og legede turister. Agnete og Tue skulle bo et par nætter i San Francisco før de drager på den helt store bilferie igennem sydvest USA med Tues forældre.

Lørdag brugte vi det meste af tiden på Haight street, der hvor alle hippierne holder til i San Francisco, men hvor der også er en række dejlige butikker at købe sig fattig i. Men det blev da også til et par enkelte turistbilleder på vejen:

Vi fik også nydt en dejlig frokost, der inkluderede en omgang flæskesvær, det er nu alligevel utroligt som de amerikanere mere og mere overtager den danske kultur:

Og sådan gik den dag...

Næste dag havde Agnete og Tue besluttet at vi skulle cykle os en frisk lille tur over Golden gate bridge. Jeg var personligt lidt bekymret over om jeg kunne følge med familien Kirkeby-Rossel over broen, men det gik nu fint nok, vi havde en masse dejlige pauser med mulighed for at fotografere udsigten.

Jeg var ikke den eneste der flittigt brugte sit kamera:

På den anden side af broen kørte vi mod Sausalito (heldigvis nedad bakke hele vejen!), i Sausalito var der en fin udsigt over mod San Francisco og man kan tage en færge tilbage til San francisco igen. Jeg fik taget utroligt mange billeder for det var en dag proppet med kodakmoments, så har kommer der lige et par stykker til:

Det havde været en lang dag på cyklen, og man kan jo blive så træt hvis man får for meget frisk luft. Så på færgeturen tilbage var der ikke meget ork tilbage og vi forsøgte det første stykke tid at nyde udsigten ved at strække os:

Men det blev hurtigt et svært projekt at se over alle de ivrige turister og det viste sig da også hurtigt at det var værd at stille sig op og tage et billede. Jeg vil slutte af med udsigten fra the bay mod the bridge:

90210

2008-09-30T23:24:00.000-07:00

Vi har købt os et tv, men vi har endnu ikke fået kabel-tv. Nu skal det jo ikke være nogen hemmelighed at jeg elsker tv, så det har været et stort savn, men så er det så heldigt at i USA kan man se alle serier de viser i tv over nettet og med meget færre reklamer, en win-win situation. Jeg gik selvfølgeligt straks i gang med den nye serie 90210, hvem er ikke spændt på at se hvad der er blevet af Kelly, Brenda, Donna og alle de andre.

Kelly tailor er blevet guidance counselor på West Bev., og svarer vel i virkeligheden til en Miss Teasly, omend noget mere moderne og ungdommelig. To unge, en dreng og en pige, ankommer til beverly hills fra Kansas med deres forældre (virker konceptet bekendt?), lad og kalde dem Brenda den anden og Brandon den anden.
Største forskel er vel nok hudfarven af Brandon den anden, og mange undrer sig nok over hvordan det kan hænge sammen at de er bror og søster, men det skyldes ganske enkelt at Brandon den anden er adopteret. Det er ikke altid nemt at være adopteret, eller sort i Beverly Hills, det skal de nok kunne få et spændende drama ud af.

De nye Jim og Cindy ser sådan ud:

Man må sige de har fået en ordentlig omgang! Jim den anden er skoleinspektør på West Bev., og som I sikkert kan forestille jer kan det give en række spændende problemstillinger når Brenda og Brandon den anden skal op på inspektørens kontor.

Indtil videre har vi set de unge mennesker kæmpe med kærlighed, forældre og popularitet alt sammen meget banalt og for det meste utroligt plat. Men nu til det der gør at jeg alligevel har set alle de fire afsnit der allerede er blevet sendt.

STOP læsningen hvis du ikke vil vide hvad der sker med de gode gamle figurer fra Beverly hills!

I hvert afsnit får man en lille smule at vide om hvordan det går med de gamle Beverly hills beboere. Fx går Erin Silver på West Beverly og vi finder ud af at hendes mor og far har været igennem en hård skilsmisse, og for at det ikke skal være nok er Jackie begyndt at drikke igen, så den stakkels Erin har bestemt ikke haft det sjovt.

Kelly har fået en søn som nu er omkring 5 år. Der bliver gået lidt rundt om den varme grød med hensyn til hvem faren er, men i afsnit tre bliver det afsløret... Jeg kan sige så meget som at vi kender ham og han starter med d og slutter med ylan. Hanna Zuckermann-Vasquez arbejder på West Bev.'s tv-station og er ligeså kikset som sin mor. Brenda er også med i serien, hun arbejder med at instruere den musical der skal opføres på West bev., hun er selvfølgeligt blevet skuespiller og åbenbart ikke haft forfærdeligt meget succes siden hun nu instruerer en high school musical.

Alt i alt er der langt mellem godbiderne i den nye 90210, men så heller ikke længere end at jeg har set alle afsnittene og spændt venter på at dagens afsnit kommer på nettet.

"Surprise"

2008-09-27T20:13:00.000-07:00

I går forlod jeg for en stund forstadslivet og drog mod San Francisco. Årsagen var at jeg skulle til surprise-party for Marie. Hun tager tilbage til Danmark efter at have været her ca. et år og hendes venner fra San Francisco havde arrangeret et surprise party for hende. Det viste sig dog at den dag de havde planlagt surprisen, var samme dag vi havde aftalt at Marie skulle komme til Stanford og besøge os. Ved hjælp af vores allesammens elskede facebook fik de kontakt til mig og jeg fik aflyst med Marie, i mellemtiden havde der dog været så meget forvirring at Richard (Maries kæreste) måtte sige til hende at hun blev nødt til at blive i byen i stedet for at tage til Stanford, så surprisen var ikke så stor.
Arrangementet gik ud på at vi skulle mødes i en bowlinghal og bowle et par timer imens vi spiste pizza og hyggede os. Jeg blev flere gange spurgt om det var første gang jeg bowlede, så I kan nok gætte at jeg ikke er den bedste bowler i verden, men det lykkedes mig dog en enkelt gang at lave en strike, og det ser sådan her ud:
Bemærk venligst hvor frækt det er når man kombinerer en festlig kjole med en hvid sok i en flot bowling-sko! Jeg fortrød sammen med Marie, der måske heller ikke kan skrive bowling på som hendes største talent (undskyld Marie), flere gange at vi ikke havde fundet på en historie om at vi ikke har bowling i Danmark og det faktisk var den første gang vi prøvede det.

Efter en brav indsats på bowlingbanen drog vi ud for at få os en drink, vi endte et meget festligt sted, utroligt hvad lidt tyl og en laser kan gøre:

Desværre er de offentlige transportmidler fra San Francisco til Palo Alto noget begrænsede, så jeg måtte hoppe på det sidste tog sydpå omkring kl 12. I dag har vi så haft besøg af Marie og Richard, og Marie kunne berette at hun var rendt ind en bowling skade, så hun vender nok ikke tilbage til bowlingbanen straks hun kommer til Danmark.

Sunny Mexico

2008-09-24T22:25:00.000-07:00

Planen var egenligt at vi skulle til Puerta Vallarta på Mexicos vestkyst, men det viser sig at september er den måned hvor det regner mest i Puerta Vallarta og omeng, så det droppede vi, i stedet tog vi til syd Baja California, også på Mexicos vestkyst. Vi fløj til Los Cabos der er et amerikansk turist-mekka, mellem Cabo San Lucas og San Jose del Cabo er der en strækning på omkring 20-30 km der er fuldstændigt overplastret med ressorts og golfbaner. Men vi ville se det lidt mere autentiske Mexico så afsted gik det med bus tre timer nordpå til byen La Paz, her skulle efter sigende være mulighed for at se hvaler og dykke og den slags sjov og ballade. Vi lagde ud med en dag på stranden: Man må sige at det der med stranden det kan de i Mexico, hvidt sand og blåt vand hvad mere kan man forlange? Måske en enkel pelikan og så ellers ikke mere end en håndfuld andre badegæster? Tjek... Kris valgte selvfølgeligt at blive rød som en tomat første dag på stranden så anden dag måtte han pænt ligge under en Palapas (de der parasol-agtige tingester). Her er et billede af Kris der løber fra palapas til palapas for ikke at få for meget sol og ikke mindst for at jeg kunne tage et sejt billede under palapas nr. 2.

Nå men udover det var dejligt på stranden var det også helt uhyggeligt varmt i Mexico og man kunne faktisk ikke lave så meget andet end at ligge på stranden og efter et par dage på stranden uden en pool og en aircondition i nærheden overgav vi os til det amerikanske turist-mekka og flyttede på et all inclusive ressort. All inclusive betyder i dette tilfælde alt inkluderet også alkohol. Det var et dejligt sted med flere pools og bar i poolen så man kunne svømme over og få sig en mojito mens man nød solen, skønt! Minibaren på værelset var også inkluderet og her er et billede af den:

Det er bare dejligt at slappe af med en kold drink efter en lang dag ved poolen:

Skål for Mexico, et dejligt land!

Skulle det nu være moderne?!

2008-09-24T15:43:00.000-07:00

Jeg har en anelse præstationsangst med hensyn til det her bloggeri efter at have fulgt med i den livlige aktivitet på Tues blog det sidste års tid. Men da jeg har fået flere forespørgelser om billeder fra Mexico og af vores lejlighed, så tænker jeg det måske var nemmere simpelthen at skrive en blog end en fællesmail. Så må vi bare håbe jeg oplever nok spændende ting til at opretteholde aktivitet på bloggen.