Tuesday, June 15, 2010

Nyt fra haven

På opfordring hele vejen fra Madrid kommer her et spændende indlæg om mine planter. Eller måske gik opfordringen mere på at skrive et eller andet og det eneste jeg så kunne finde på at skrive om var mine planter... Muligvis ikke vildt interessant, men ikke desto mindre min store interesse i disse dage.
Jeg ligger på nuværende tidspunkt inde med to træer, to tomatplanter, en oregano plante, en rosmarin, en rosen"busk" og en blomst af en art. Det lykkedes denne gang Kris at holde alle mine planterne i live selvom rosenbusken og det ene træ så noget sløjt ud da jeg vendte tilbage, men efter en omgang førstehjælp bestående i vandning, er der igen liv i dem.

Det mest spændende er nok citrontræet, muligvis ikke så spændende hvis man er vokset op et sted med citrontræer, men hvis kommer fra Danmark er det meget spændende at se om der mon kommer fine gule citroner på, der er allerede små grønne citroner på.


Derudover håber jeg også meget at jeg i år når at smage mere end en af mine tomater. Det er nu meget sjovt at have tomatplanter de gror og gror og nu krydser jeg bare fingre for det er nogen gode tomater jeg har valgt.
Ja så tror jeg vist ikke der kan skrives meget mere om de planter...

Forresten vil jeg også lige fortælle om et andet lille gør det selv projekt jeg hyggede mig med i Danmark og lige netop nåede at gøre færdigt før jeg tog tilbage: Min Marilyn Monroe lavet i perler. En morgen da jeg tænder for morgen-tv mødes jeg af et "spændende" indslag fra Jim Lyngvild, det drejer sig om hvordan man kan købte et saml-selv perlepladesæt i Panduro hobby og så ellers udfra et billede lave et perleplademønster, som man så efterfølgende kan ligge i perler. Det kunne jeg ikke stå for så 400 kr senere er jeg den lykkelige ejer af sådan et samlesæt. Efter en del forskellige ideer til perlepladen ligger jeg mig, i samarbejde med Mette, fast på at fabrikere et billede af Marilyn Monroe i perler. Det viste sig selvfølgeligt at det er en anelse kedeligt at ligge så mange perler, men jeg havde en god hjælp i Mette, der til gengæld modtog resten af perlerne og samlesættet i gave da jeg ikke kunne have det i kufferten. Her er det færdige resultat:
Ja der er jo nok mange af jer der tænker "ej det må jeg da bare ha' sådan et billede" og til det kan jeg bare sige: Det kan fås i Panduro hobby, man skal bruge en PC (ikke mac, suk!!) og en ca. 7 timer og vupti har du et kunstværk lige til at hænge op på væggen.