Thursday, September 1, 2011

Outside lands

Med skam i stemmen må jeg krybe til korset og indrømme at jeg aldrig har været på Roskilde festival, blev nok skræmt væk fra festivaler efter en meget regnfuld uge på Midtfynsfestival i 1998. Besluttede mig for at det med festivaler ikke lige var mig, men efter en 13 års tænkepause besluttede jeg mig for lige at gi' konceptet en chance til, enter Outside Lands festival i San Francisco.
Outside Lands festival i San Francisco er en tre dages musik, kunst, mad og vin festival i Golden Gate park. Der kom omkring 2 bands jeg kendte så det virkede som en alletiders mulighed.
Vi lagde ud fredag med at tage offentlige transportmidler til San Francisco, og det endte med at vi brugte det mest af dagen på transport, så lørdag lod vi toget stå og tog bilen i stedet.

Konceptet var noget i retning af at man sad på en græsplæne og hørte musik og drak alkohol, mest i form af vin (Ja det var en lidt fancy festival). Her nyder vi lidt vin sammen med Kiki og Andreas og nogen andre danskere:

Et koncept der var meget skønt på festivalen var det såkaldte Wine land. Her havde en masse forskellige wine yards taget opstilling og så kunne man ellers gå på tasting. Hver taste kostede 2 dollars. Men man får jo ikke meget vin med sådan en tasting så det var om at finde den bod der var meget generøs med deres tasting, og den fik vi hurtigt lokaliseret: Banshee. Så hvis jeg nogensinde ser en vin fra den vingård vil jeg da helt sikkert støtte foretagendet, et skønt firma.

Vi hørte en del musik jeg nævner i flæng: The Shins, Artic Monkeys, Muse, Arcade Fire og Julieta Venegas... Og nogen flere! Og Kris fik en ny hat:

Ulf opdagede en ny San Francisco mode (ja muligvis global mode) hvor man lige ruller sine cowboy bukser op en enkelt gang, så det ligner man har lidt for korte bukser på, rigtigt smart:

Højdepunktet var nok da Muse spillede lørdag aften, med lysshow, fuldmåne, balloner og jeg skal komme efter dig:

En herlig, men noget udmattende festival. Efter festivalen lagde Kris sig syg med forkølelse og ondt i øret i to ugers tid, smittede mig så jeg tog 3 dage på langs og Kiki tog også lige en tre sygedage... Man kan godt mærke man ikke er 28 år længere!