Søens elefanter

Nu er det jo ikke den store overraskelse at vi rendte ind i et par søelefanter da vi var på roadtrip op ad Californiens kyst, men eftersom det er blevet lovet at jeg ville forfatte et lille indlæg herom og vi tog helt utroligt mange billeder vil jeg her folde mig ud med lidt ekstra fakta om søelefanter. Måske er der en lille biolog gemt et sted lang lang inde i mig.

De nordlige søelefanter lever i stillehavet og yngler på en strækning mellem Alaska og Baja California, de har fire ynglesteder ud for Californiens kyst, men så vidt jeg kan læse mig frem til er der kun to steder man kan komme til uden at sejle (ja det vil sige de holder til på øer udenfor Californiens kyst!). Ved et rent tilfælde nåede Mette og Fie at besøge begge steder under deres besøg... Vi kørte nordpå for at se på skøn natur og pludseligt var der udkig til søelefanter igen. Vi kom dog ikke så tæt på anden gang. Her ses de selvom de måske mest ligner sten på billedet:

Hvert år omkring januar måned svømmer søelefanterne ind til kysten for at føde deres unger, i hun-søelefanternes tilfælde, og gøre hun-søelefanter gravide, i han-søelefanternes tilfælde. Når ungerne er født får de mælk af deres mor omkring en måned, hvorefter hun efterlader dem, her ligger de så og tænker over tilværelsen en måneds tid indtil de bliver så sultne at de begiver sig mod vandet og lærer at klare sig selv...
Søelefanter er gravide i 11 måneder så det passer lige med at de passer deres unge en månedstid, bliver gravide igen:
Og så kan de vende tilbage samme sted året efter og gøre det hele forfra.
Han-søelefanterne bruger som sagt deres tid på at befrugte hunnerne, de er territorielle dyr der slås om hunnerne og de kan have harem af hunner på op til 50... Det har nu altid undret mig lidt hvad der sker med de hanner der ikke har et harem, for der må jo være en del hanner til overs... nuvel!

Så er der ikke flere fakta om søelefanter for den 25 øre... Så fik jeg vist også min indre biolog tilfredsstillet.

Ski, sne og sø

Efter en vellykket roadtrip sydpå drog vi for et par weekender siden østpå for at finde sne og bjerge. Hvis man kører 4 timer østpå fra San Francisco kommer man til Lake Tahoe. Det er en sø der ligger omgivet af bjerge og skiområder. Vi havde booket et hotel før vi tog afsted og det viste sig at det var både et hotel og et kasino, så når man skulle ind til værelset skulle man lige igennem et mini Las Vegas, meget mærkeligt sted...

Lake Tahoe er lidt anderledes end de fleste europæiske skisteder da man som regel ikke bor i gåafstand til lifterne, men skal køre afsted til skistederne og så kan man jo prøve flere forskellige steder. Det sneede en del så jeg måtte investere i et par skibriller, det viste sig at børnebrillerne var billigst og her er det en fordel at have et utroligt lille hoved. Så her er jeg med mine flotte nye lyserøde skibriller.

Mette og jeg prøvede at lave flere flotte hop og vi synes selv vi fløj utroligt højt og var meget vovede, men efter at have set billederne er jeg pludseligt ikke så imponeret over vores svæveteknik...

Det flotte ved Tahoe er at man kan se helt ned til søen når man skal ned af bakkerne, faktisk ligner det nogengange at hvis man bliver ved så ender man med at svømme rundt i søen.

Vi fik prøvet to skiområder, en biograf et kasino og flere restauranter... En meget aktiv ferie.

Da vi vendte bilen (Billy) mod San Francisco begyndte det virkeligt at sne, det blev faktisk snestorm, så turen tilbage tog lidt længere end forventet. Håber jeg kan lokke nogen med på ski igen snart for det er nu en rar form for ferie.

Vin og vand

Hermed første gæsteindlæg kreeret af Sofie og Mette, som sammen med Rie var på weekend road trip i den flotte nye passat til det sydligere Californien.

Dag 1 - fra Palo til Paso

Første stop på turen blev San José, hvor Mads' nye og også flotte håndtaske-model af en computer blev samlet op. Sikke en lille smart sag, vi nyder den så længe det varer.

Den dyre vin (læs herom længere nede) og den lækre lille laptop

Herefter gik turen videre med fart i sejlene og total meget cruise-control på the highways - lige ud og helt uden speeder - uden stop til selveste Paso Robles, en af flere dejlige californiske vindistrikt-villages. Vi tjekkede ind på Paso Robles Inn, nød frokost i meget stegende sol (no complaints), hvorefter Sofie tog et hvil i en af the queen-size beds, mens Mette og Rie drog på vinsmagningstour i den lille by. Rie og Mette nød godt af de søde californiske vine, der viser sig ikke at have meget af den der "mnach" (=tør gane, beskhed), som man ellers synes at finde i især franske vine. Derimod har de søde californiske vine en dejlig rund smag, en god "body" og nogle flotte "ben"... Tja... I takt med at Rie og Mette blev bedre og bedre til det der californiske småsnakkeri, blev de også klogere og klogere på de californiske vine. Rie og Mette drog tilbage til Sofie der rigtig fes den af med sine betændte mandler og det dejlig store tv med de mange kanaler. Her hyggede de alle tre med en halv Juno og så måtte Rie og Mette igen ud, nu nærmest i nattelivet i Paso Robles. De fangede en vidunderlig pizza, måske en særlig Paso Robles-style, som mest af alt mindede om fladbrød med ost - imponerende udrulnings-skills de må have haft.

Dag 2 - dyrkning af bl.a. dyre vine og vilde dyr

Endnu en dejlig solskinsmorgen skulle fejres - idag med en tur i Paso Robles Inn spa for de raske's (læs: Rie og Mette) vedkommende. Mmm... se hvor dejligt det ser ud.

Med Jason Mraz i cd-afspilleren cruisede passaten videre, op ad bjerget til fx vingården Wild Horses, hvor Rie fandt måske verdens bedste - og dyreste? - Pinot Noir, som hun forærede sin kære Kris. Sikke en heldig mand.

Efter endnu en omgang vinsmagning i hvad der nu kaldes "barakken" (pga. sur vin og service med tømmermænd), headede passaten mod stillehavskysten og den smukke scenery-road #1 nordpå. Langt var vi ikke nået, før et lille vistapoint viste sig at huse i hvert fald hundredevis af, ja man tror det ikke, søelefanter! Vi kom på besøg på det mest belejlige tidspunkt på året, da der både var fødsler og parringer igang - utrolig actionpacked oplevelse. De lå bare der og enten sprøjtede sand over deres enorme kroppe, kæmpede med andre brunstige han-elefanter eller parrede sig på mærkværdig og højlydt vis.



Her er det vigtigt at du, kære læser, ser den lille videoptagelse! Vi ved, at Rie har planer om uddybende blog om disse sjove dyr, så vi stopper her.

Det var svært at skulle videre, but we did it, og sad måbende i passaten. Store rå klipper, grønne bløde bakker, små romantiske broer, måske et glimt af en hval? - og en breathtaking sunset over det store store hav... Man kan slet ikke beskrive med ord og egentlig heller ikke med billeder, hvor umådelig smukt det var - vi prøver dog alligevel.

Chauffør Rie. Smukt.

Den flotte stillehavskyst bag flotte Mette

Den prægtige passat samt Rie og Sofie ser på solens nedgang.

Mette og Sofie siger tak, fordi vi måtte gæsteblogge, og ikke mindst for en dejlig weekend road trip, med godt selskab, flot køretøj og uforglemmelige oplevelser.