Tuesday, August 14, 2012

En tur tilbage til barndommen

Jeg har fået nyt job! Jeg arbejder nu som soigneur for Kris, hvilket blandt andet indebærer at køre fra etape-start (vores hjem) til etape-slutning og evt i visse tilfælde afhente cykelrytter undervejs på etapen i tilfælde af styrt eller skade. Mit nye job har indtil videre bragt mig til Half Moon bay og Santa Cruz! Det er et udemærket job idet jeg som soigneur kan slappe af i bilen og spise is og ligge på stranden imens jeg venter på feltet ankommer. Den anden dag efter afhentelse ved Half Moon bay berettede Kris at han havde cyklet forbi en kæmpe labyrint af halm. Og straks vendte tourbussen snuden mod syd og kørte efter labyrinten:
Det er faktisk ret sjovt i sådan en labyrint! Man kan fare hel vild:
Men vi fandt da ud til sidst!! Apropos barnelige ting var vi den anden dag ude og spille minigolf, og jeg vandt selvfølgeligt stort:
Ok jeg vandt overhovedet ikke, jeg lod Kris vinde... Ok det er heller ikke helt sandt... Jeg er vildt dårligt til alt der involverer en bold, sådan det er sandheden!! Heldigvis er jeg rimelig god til at lave desserter:
Det er nu rart at være voksen, så kan man bare spise dessert til aftensmad på en helt almindelig hverdag. MMMMM!

Monday, August 6, 2012

Solformørkelse

Nå hvor var vi kommet til! Jeg tror det må være dengang månen slog sin vej ind foran solen og det blev halv-mørkt tidligt på eftermiddagen! En af de store fordele ved at bo et sted hvor solen altid skinner (og så er det ikke engang løgn, i lørdags var der overskyet om formiddagen og jeg gik rundt og gloede på himlen som om jeg aldrig havde set en sky før!) er at det virkeligt er et optimalt sted at se en solformørkelse. Endnu bedre havde det nok været at være i Utah og se den lysende ring udenom solen, men det blev ikke denne gang da vi først opdagede at der var solformørkelse ca. 1 time før den var maksimal og så hurtig kan vi altså ikke køre til Utah! Men hvordan ser man så på sådan en sol uden at blive blind? Efter lidt søgning på nettet kom jeg op med denne model:
Man laver et lille hul i et stykke papir og holder det over et andet papir og ser man på solens silhuet:
Det er noget man kun behøver hvis man ikke som vores nabo, der er pensioneret radiolog, lige ligger ind med noget x-ray paper (dansk?!), de medicinsk kyndige blandt læserne vil måske kunne genkende et røntgen-billede af en brystkasse i bunden:
Eller man som vores anden nabo har fået udleveret sådan en smart tingest:
Jeg havde dog slet ikke behøvet at opfinde det lille papir trick for skyggerne fra træerne kunne det samme trick:
Og så lige et efterbillede for at overbevise skeptiske læsere om at der ikke er tale om et træ med utroligt mærkelige blade, sådan ser det normalt ud:
Jamen det er da sjovt! Jeg synes i hvert fald det var ret sjovt, men jeg er måske lidt en naturvidenskabs-nørd...