Monday, August 6, 2012

Solformørkelse

Nå hvor var vi kommet til! Jeg tror det må være dengang månen slog sin vej ind foran solen og det blev halv-mørkt tidligt på eftermiddagen! En af de store fordele ved at bo et sted hvor solen altid skinner (og så er det ikke engang løgn, i lørdags var der overskyet om formiddagen og jeg gik rundt og gloede på himlen som om jeg aldrig havde set en sky før!) er at det virkeligt er et optimalt sted at se en solformørkelse. Endnu bedre havde det nok været at være i Utah og se den lysende ring udenom solen, men det blev ikke denne gang da vi først opdagede at der var solformørkelse ca. 1 time før den var maksimal og så hurtig kan vi altså ikke køre til Utah! Men hvordan ser man så på sådan en sol uden at blive blind? Efter lidt søgning på nettet kom jeg op med denne model:
Man laver et lille hul i et stykke papir og holder det over et andet papir og ser man på solens silhuet:
Det er noget man kun behøver hvis man ikke som vores nabo, der er pensioneret radiolog, lige ligger ind med noget x-ray paper (dansk?!), de medicinsk kyndige blandt læserne vil måske kunne genkende et røntgen-billede af en brystkasse i bunden:
Eller man som vores anden nabo har fået udleveret sådan en smart tingest:
Jeg havde dog slet ikke behøvet at opfinde det lille papir trick for skyggerne fra træerne kunne det samme trick:
Og så lige et efterbillede for at overbevise skeptiske læsere om at der ikke er tale om et træ med utroligt mærkelige blade, sådan ser det normalt ud:
Jamen det er da sjovt! Jeg synes i hvert fald det var ret sjovt, men jeg er måske lidt en naturvidenskabs-nørd...

1 comment:

  1. Ok, det er rimeligt syret at man kan se sådan nogle ringe på skyggerne. Har vi en fysiker til stede som lige kan forklare dét fænomen?

    ReplyDelete