Tuesday, December 9, 2008

New York (fortsat)

Udover at fejre thanksgiving fik jeg også nydt lidt kunst i storbyen. Her kommer et lille udpluk. Jeg havde aldrig set The Metropolitan Museum of Art, så afsted drog jeg med Tue og Agnete under armen. Det er stooort, meget stooort... Jeg tror vi fik set sådan ca. en 1o. del af museet og vi var der i omkring 3 timer. Vores plan var at klare oldtiden og så springe hele middelalderen over og gå direkte til den moderne kunst, og det gik også næsten efter planen bortset fra Tue på mystisk vis fik trukket mig igennem våben- og rustning-delen, selvom jeg havde gjort det klart at det langt fra har min interesse. Selvom jeg ikke er den store kunstekspert genkendte en del af billederne i den moderne afdeling, og det er da altid sjovt at se originalen når man set kopien mange gange: Fra den lidt mere klassiske kunst til lidt mere specielle kunst. Et mere eller mindre hemmeligt sted i SOHO kan man ringe på en dør, gå op på anden sal og finde denne lejlighed: Og hvad er så det? Jo det er en lejlighed fyldt med jord. Er der ikke mere? Nej, det er en lejlighed fyldt med jord! Så kunne jeg forstille mig I tænkte "Og hvad vil kunstneren så sige med det?", og her kommer et par ideer: ...??...??? . Jeg ville da gerne have den lejlighed midt i SOHO hvis ikke lige den var fyldt med jord, så det virker mest som spild af god lejlighed i mine øjne.
Sidst men ikke mindst fik Agnete og jeg også set udstillingen Canstruction. En række forskellige kunstnere har lavet skulpturer ud af dåser. Her er fx en luftballon lavet af tun-dåser:
Det er ikke fordi man går rundt og tænker "gid jeg havde den skulptur stående hjemme i stuen", men det var da ret imponerende hvad man kan lave med et par dåser og lidt gaffa-tape.
Alt i alt må min konklussion udfra det kunst jeg så i New York være at det ikke længere er nødvendigt at kunne hugge i sten, male eller tegne for at kunne kalde sig kunstner. Nu om dage skal du bare kunne slæbe jord op af en trappe eller være fiks med gaffa-tape.

2 comments:

  1. Du gør KO en stor ære, kære medlem. Det kan måske tilføjes, at turen på Met var et særligt seriøst indslag på kunst-programmet. Der blev skam terpet kunstnere og årstal og malestil i 3 hele timer. Det eneste kunst-spørgsmål det faktisk IKKE lykkedes os at besvare undervejs var: "Hvad betyder det når man fylder en lejlighed med jord?"

    ReplyDelete
  2. Jeg synes det er værd at bemærke, at der sidder en mand på gulvet ved siden af mig på det der lejlighed-med-jord billede. Det er også værd at notere sig, at han sad i lotusstilling og nærmest indåndede kunstværket. Mon ikke han kommer der tit? Det er jo ikke til få det hele med på kun ét besøg.

    ReplyDelete