Tuesday, January 13, 2009

DYT DYT

Jetlaget er ved at have lagt sig, forsøgene er ved at blive startet op igen og vi har købt en bil. Ja du læste rigtigt! I går blev vi officielt ejere af en Volkswagon Passat og her er et billede af vidunderet.
Vi endte med at købe bilen privat, det vil sige af en israeler der skulle tilbage til Israel efter at have boet her nogle år. Vi besøgte også flere brugtbilsforhandlere, men det viser sig at brugtbilforhandlere herovre er et meget specielt folkefærd der ikke overraskende er meget ihærdige efter at sælge biler. Den ene brugtbilsforhandler vi besøgte nåede at halvere prisen på en af de biler vi kiggede på før vi igen forlod hans forretning... Ja det er desperate tider herovre.
For at fejre bilkøbet besluttede jeg mig for at køre en tur op i bjergene i søndags. Folk på mit lab. snakker meget om hvordan de cykler op på det ene bjerg og ned af det andet, og jeg har da tit overvejet om det måske var noget for mig at gå Lance Amstrong i bedene, men som det tit går for mig, når det kommer til motion, er det aldrig rigtigt blevet til noget. For ligesom at snuse terrænet lidt af besluttede jeg mig derfor for at køre (i bil) op ad den meget omtalte cykelrute, og jeg må sige at jeg er glad for jeg lige prøvede den i bil før jeg tog cyklen. Der er langt op og der er mange mange sving og biler og motorcykler og cykler i en vild forvirring og jeg tror ærligttalt at jeg skal mange timer i træningscentret før jeg kan gøre mig nogen forhåbninger om at komme op til toppen på cykel i live. Men så er det jo godt man har en bil, for der er rigtigt flot deroppe... Her med udsigt over bugten:Og så lige et med udsigt over stillehavet:
Nu hjalp det jo også på kvaliteten af udflugten at det var 20 grader og solskin (skulle lige have sneget det ind). Alt i alt en dejlig weekend med bil og solskin.

2 comments:

  1. Det er dejligt at høre at I holder fast i den europæiske tradition og køber jer en god solid Folkevogn. Den ser majet fin ud.

    Jeg er nu mere misundelig på det vejr I holder jer. Det er i skrivende stund -14C i New York, og kun ca 25C varmere når man bevæger sig ind i sin dårligt isolerede lejlighed. Det kunne være jeg også skulle købe mig en bil så jeg kan hode varmen.

    ReplyDelete
  2. HVAD??? Den er da for fed, bare det var mig....

    ReplyDelete