Vi bor i hvad man vel kan betegne som et rækkehus i to planer. Her ses huset udefra:
Det er malet i en lidt cremet-brunlig-agtig farve som noget nær alle huse på Stanford er malet i... Sikkert noget med at man prøver at ramme en slags Mexico agtig stil, men den bliver lidt kedelig i længden.
Den opmærksomme læser har måske bemærket at det ligner lidt at vi bor midt på en byggeplads og det er ikke helt ved siden af. For at forskønne vores omgivelse har de beslutte at erstatte den asfalt der lå udenfor huset med... tata... ny asfalt! Ligenu ligger der så jord uden foran vores dør, så vi er blevet meget glad for den fine måtte vi fik fra Agnete og Tue. Udover at det sviner lidt med jord allevegne så kan jeg fortælle at det også larmer når man fjerner asfalt, så vi fik en brat opvågning den morgen de startede lige uden foran vores vindue... bonk bonk bonk... Ja det er gode minder.
I underetagen har vi et køkken/stue/kontor/spisestue. Som I kan se er der kommet lidt billeder op og jeg har da også fået dækket sofaen til med et tæppe og et par puder og spisebordet til med en dug. Møblerne var der da vi flyttede ind og man kan ikke få dem opbevaret noget sted, så selvom man til tider får lyst til at skifte et par møbler ud så er der ikke så meget at gøre ved det. Hvis man går ovenpå finder man et badeværelse med badekar:Og et soveværelse/hems. Som jeg har prøvet at illustrere, er soveværelset og stuen faktisk et rum i to etager, hvilket giver en del luft, men også er lidt irriterende når den ene vil se tv og den anden vi læse (gæt selv hvem den ene og hvem den anden er).
Spændende... Hvis I nogensinde skulle komme et smut forbi Stanford byder jeg da gerne på en rugbrødsmad med spegepølse og et glas mælk til! Ja integration er ikke noget vi dyrker i stor stil herovre...
Jeg er glad for at se, at toiletrullen hænger på den rigtige måde.
ReplyDelete