Thursday, March 5, 2009

Sommer og sol med stjernerne

Efter at Billy ikke havde været på tur i en hel weekend virkede det kun rimeligt at den blev luftet lidt. Så taskerne blev pakket og iPod'en sat i stereoen og så gik det ellers sydpå for fulde gardiner. Pia var på besøg i ti dage, så hun skulle jo også luftes lidt.
Første stop på vejen sydpå var min anden hjemby i Californien, Paso Robles. Vi overnattede dog ikke denne gang, men indtog en dejlig frokost og hilste på en "veninde" Mette og jeg havde fået efter vores vinsmagning sidste besøg. Sjovt nok kunne hun huske mig da jeg for anden gang på en måned kom ind for at købe en pesto (den smager nu så dejligt!). Hun sagde "you guys had so much fun the last time", hvilket i virkeligheden nok kan oversættes til I var vist ikke helt ædru sidste gang I var forbi... Men det var jeg denne gang for Billy skulle jo videre sydpå. Ud mod vandet med os, et lille stop ved et par søelefanter og så ellers hele vejen til Santa Barbara hvor vi fandt et motel og overnatte på.
Der er nu rart i Santa Barbara specielt når det er et par og tyve grader og solskin. Vi brugte tiden fornugtigt på at shoppe lidt og slentre hen af stranden... Men det blev faktisk ikke til meget slentren for vi havde et meget stramt program. Så ind i Billy igen og langs vandet mod LA. Vi spejdede og spejdede efter de kendte hele vejen igennem Malibu, men de var åbenbart ikke interesserede i at hilse på to friske piger fra Danmark, lidt skuffende!
Det var Pias første gang i LA, så vi skulle lige have klaret turistattraktionerne i en fart. Det inkluderede en køretur igennem Santa Monica, Beverly hills (hellere ikke her så vi en eneste stjerne!) og så en tur til Hollywood. Her et klassisk turistbillede, Pia foran hollywood skiltet:
I Hollywood fik vi heldigvis set et par stjerner selvom det var af den lidt stenede slags, her er to af mine favoriter:
Hollywood er på mange måder en turistfælde og ikke et særligt charmerende sted. Men når man nu har set det så mange gange i tv er det nu meget sjovt at se i virkeligheden. Sådan er det faktisk med det meste af LA, det er lidt som om man kører rundt i en kulisse.
Jeg mangler en meget spændende reportage om vores tur i Warner Brothers Studios, men tror lige den må vente et par dage... Jeg vender stærkt tilbage! Jeg har også overvejet lidt andre emner til bloggen, her er et par forslag: Facebook, et amerikansk supermarket, science-blog og så endeligt et indlæg om weber-grillen. Hvis der er ønsker blandt forslagene eller helt nye forslag så er jeg åben for ideer.

4 comments:

  1. Wiieh, science-blog. Har du forresten set de her videoer http://shirleywho.wordpress.com/2009/03/11/biology-youtube-music-to-my-ears/ ?

    ReplyDelete
  2. Det er en ret sjov blog... jeg er simpelthen vild med den der PCR sang, tror Biorad rammer deres publikum meget godt... Det kunne godt se ud som om her er et par nørdede rappere på Stanford, sjovt nok har jeg ikke set nogen gå rundt og rappe om meiosis endnu, håber snart det kommer.

    ReplyDelete
  3. Altså, så vild jeg er med science, kunne jeg da godt tænke mig at høre noget om den weber grill....Måske i kombi med noget supermarked? Og hvornår får vi det nye hår at se? Og måske noget med noget tv, er der noget vi danske seere kan se frem til mht nye serier eller spændende sæsoner af de gamle kendinge (American Idol, ANTN osv....)

    ReplyDelete
  4. Jeg vil gerne have et indlæg om et amerikansk supermarket. Et af de rigtig store, hvor det tager en halv time at finde mælken og hvor de har 177 forskellige slags cereals. Sådan et kommer jeg nemlig aldrig i når jeg nu ikke har en fin bil som I har.

    ReplyDelete