
Begejstrede steg vi ud af bilen og tog en masse billeder. Det havde vi ikke behøvet, for da vi kom helt ind i parken blev sne-landskabet endnu vildere. Men man er jo bare en dum turist!
Inde i parken blev jeg endnu engang mindet om den søde tid i Wilbur-spa, da jeg lugtede den velkendte lugt af prut! Det er en lugt man kan få mange sjove kommentarer ud af kan I tro. Igen drejede det sig dog ikke om en prut, men ganske enkelt om svovlfyldte varme kilder:
Man kan ikke køre igennem hele parken på den her årstid fordi vejene stadigt er lukkede pga. sne og det forstår man godt når man ser hvormeget sne der er faldet

Det var et sandt winter wonder land i 25 grader:
Efter et par timer i Lassen Volcanic park kørte vi videre mod nord og fik lige set Mount Shasta på vejen, her suser vi forbi:
Og så posede vi lige:
Efter en overnatning på Rogue Rengency Inn and Suites i Medford Oregon drog vi søndag mod Crater lake. Det er en ca. 1,5 times tur igennem ingenting og skov. Crater lake er en vulkan der er kolapset for ca. 7700 år siden og siden er blevet fyldt med smeltevand og det har dannet USA's dybeste sø. Da vi var der var der helt vindstille og flot solskin og det var utroligt flot. Vi tog rigtigt mange billeder da det var en helt ekstraordinær fotogen sø, her kommer et udpluk:

Kan næsten høre min mor sige "Ret ryggen Rie" og ja ja mor det skal jeg nok!
Efter en længere vandring ned af krateret kom vi også helt ned til søen og vandet var helt utroligt klart og dybt:

Men man tager jo ikke hele vejen til Oregon uden også lige at tjekke vin-produktionen ud, de skulle efter sigende have nogen skønne Pinot'er og dem har jeg jo altid været en stor fan af. Så mandag susede vi lige igennem en vin-dal og købte 6 flasker Oregon vin, tjek, og så ellers mod syd igen tilbage på arbejdspladsen, hvor I nok kan fornemme at jeg har rygende travlt!! Så kan man bare sidde og drømme sig tilbage til det skønne Oregon som varmt kan anbefales!
Det må jeg godt nok sige... Der ser slet ikke dumt ud der i Oregon -wauw! Vældig glad for temperatur-opdateringerne!
ReplyDelete