Sunday, November 16, 2008

Vores nye hood

Nu er jeg jo meget glad for kort. Jeg kan bruge meget lang tid på Google Earth, specielt hvis jeg skal lave noget meget kedeligt på lab. Derfor vil jeg i dag også begynder med et kort, nemlig kortet over Stanfords campus. Jeg har tidligere skrevet at jeg ville skrive et indlæg om Stanford og det er så nu det kommer!
På kortet har jeg forsøgt at markere forskellige vigtige steder. Som I kan se bor vi nærmest på campus og har ikke særligt langt på arbejde. Det tager mig 5-10 min. at cykle hjemmefra til lab., så har I en fornemmelse af afstanden.
Nu til lidt facts: Stanford blev grundlagt i 1885 af guvernøren for Californien, den tids Schwarzenegger. Der er indskrevet omkring 6700 undergraduates og omkring 8000 graduate studerende, og det siges at målt på areal er det det største universitet i verden.
Stanfords campus er noget mere overdådigt end fx Berkeleys. Main campus består af en stor gård med lange søjlegange, fine blomsterbede og en kirke i midten.
Når man kører op mod Stanfords hovedbygning kører man af Palm drive, der er en omkring 1 km lang palme allé der ender i en stor oval græsplæne foran hovedbygningen. Alt sammen meget fornemt og en anelse country-club agtigt i stemningen. Slet ikke som Berkeley, der er meget præget af at det er en by med en masse studerende, er Stanford mest præget af at de har mange penge og er omringet af Silicon Valley hvor folk generelt også har mange penge. Da jeg i går tog på research-tur for at få materiale til bloggen var det så heldigt at campus var helt proppet med fodboldfans. I går blev en af årets vigtigste kampe nemlig spillet på Stanfords stadion (se evt kort!). Indenfor amerikansk fodbold er der en tradition for at man hele dagen hvor kampen spilles holder en fest rundt omkring stadion. Så stiller folk en trailer op eller åbner baggagerummet på bilen og så bliver der ellers grillet og drukket øl.
Vi var så heldige at vi var blevet inviteret til en af disse fester, så afsted vi drog. Og efter en hotdog og en øl gik vi videre på stadion for at støtte hjemmeholdet.
Stadion var helt proppet med mennesker og pinligt nok var de fleste ikke fra Stanford, men fra modstandernes hold. Men vi fik da heppet og da Stanford var tilstrækkeligt langt bagud og de havde spillet i ca. 3,5 time (de er uendeligt lange de kampe) vendte vi snuden hjemad.

3 comments:

  1. Her kan det måske præciseres at de indfødtes betegnelse for det omtalte fænomen "Barbeque fra bagenden af en bil" er Tailgating. Det er nemlig et ord jeg selv har lært for nyligt. Jeg synes det er flot som I assimilerer med de lokale - jeg tænker at næste gang vi ser dig, så vil du være iført en kasket fra dit yndlings football-team.

    ReplyDelete
  2. Ja det var altså fra mig (jeg kan ikke finde ud af det mærkelige comment-system)

    ReplyDelete
  3. For at det ikke skal være løgn ser det ud som om jeg skal til fodbold igen næste weekend! Stanford spiller mod Berkeley i Berkeley. Naan and curry here I come.... mmmmm. Alooo Ghobiiiiii.

    ReplyDelete