Tuesday, February 9, 2010

Fra polarekspedition til forårsstemning

Dem der siger at jetlag mod USA er nemmere at komme over end jetlag fra USA mod Danmark lyver... Eller, det gælder i hvert fald ikke for mig! Har nu brugt ca. en uge på at komme ind i den rigtige tidszone og kan med stolthed meddele at jeg er i dag sov helt til kl. 9.30!

Her kommer først et par højdepunkter fra min tid i Danmark opfanget med min altid nyttige iPhone.
Første begivenhed var under mit ophold på Amager, ud af bloggens begrænsede publikum har de fleste jo nok allerede hørt historien, men her kommer den igen. Miljøaktivist som jeg er gik jeg glad (en smule tilfældigt) med i den største demonstation i Danmarkshistorien mod global opvarmning, just var jeg ankommet til min midlertidige bolig på Amager da politiet laver en knivtangsmannøvre og anholder en masse aktivister og placerer dem på den kolde gade lige udenfor min hoveddør (eller i hvert fald tæt på).

Der kan jeg så sidde med TV2 news kørende i baggrunden og demostration kørende udenfor vinduet og føle jeg befinder mig lige præcis hvor det sker... Der blev ikke skrevet meget PhD den dag!

Planen var at PhD'en skulle være færdig før Kris ankom før jul, men det lykkedes ikke! Så julen blev holdt med en PhD rapport hængende over hovedet, men jul blev det da.

Men PhD'en blev afleveret, og her ville jeg så gerne have vist et billede af førsteudgaven, men det må I forestille jer, for jeg printede den aldrig ud. Herefter arbejdsløs gik jeg i gang med projekt "strik en poncho" og "slap så meget af du kan uden at falde i søvn", og må sige det går indtil videre meget fint.
Et par dage før jeg tog tilbage til de forenede stater og kyndelmisse ramte overmåde hvas og hård lavede Marie og jeg denne rapportage fra Sortedamssøen:


Så gik turen ellers retur til staterne hvor temperaturen er en lidt anden og forårsstemningen er på vej. Her har jeg som sagt fået tiden til at gå med at komme mig over jetlag, jagte sekretærer og overveje om man skulle forberede sig lidt på forsvaret.
I fredags var jeg en tur i San Francisco og se på butikker

Det lignede sig selv, gaderne er stadigt meget stejle og der er stadigt en masse mærkelige mennesker der har glemt at 70erne er 30 år siden!

Blandt andet så jeg denne gang en mand der lavede en form for pole-dance omkring busstoppestedet... Forestil jer at han hopper op og svinger rundt om busstoppestedstangen (om man så må sige). Først tænkte jeg at han nok bare var glad og tænkte det ville da måske være sjovt at svinge om sådan en stang, men han blev ved, så jeg kom til den konklusion at det nok var en slags street-art. Måske en stakkels mand der har søgt job på op til flere strip-klubber, men grundet den finansielle krise ikke er blevet tilbudt et eneste job og nu må free-lance pole-danse. Havde utroligt meget lyst til at tage et billede, men så skal man jo spørge først og det kunne jeg simpelthen ikke overskue.

Det var alt hvad jeg havde på hjertet, en omgang blandede bolsjer til deling! Jeg vender stærkt tilbage.

No comments:

Post a Comment