Saturday, September 18, 2010

Chicago

Sidste weekend drog vi på udflugt fra vest mod øst hele vejen til Chicago. Kris skulle til noget symposium om finanser af en eller anden slags og jeg skulle være turist. Jeg tog afsted med flyvemaskinen fredag aften sammen med Cata - en medfølgende hustru om man så må sige. Første dag brugte vi på at shoppe og studere byen uden mændene.

Det ligner da noget fra skadestuen (ER) eller er det bare mig?

Her er vi på arts and crafts marked hvor jeg fik mig en ny taske

Dagen startede med at Cata fik blodige vabler på begge fødder fordi hun havde valgt at tage et par nye støvler med til Chicago, det var da dumt tænker I nok, men så skal I bare høre hvad jeg havde gjort. Jeg havde valgt at tage mine behagelige lærredssko med. Mit rationale var at de var rare at gå i og lidt varmere end sandaler, da der nok ville være koldere oppe mod nord. Første dag regner det selvfølgeligt så mine fødder var gennemblødte efter 7 min. ca. Tanken om regn havde slet ikke stejfet mig... Det har jo ikke regnet her i 4 måneder og så glemmer man! Man skulle tro jeg ikke var vokset op i Danmark. Nå men et par nye nye sko og en del plaster rigere brugte vi resten af dagen på at spadsere byen rundt.

Aftenen blev brugt i en bar i en skyskaber med udsigt over byen og champagne i hånden.
Udsigten fra vor bar

Da mændene havde fået fri fra deres konference søndag fik vi lige set alle attraktionerne:

Den såkaldte "Bean"

Hvis man står på den anden side kan man se hele skyline spejle sig i bønnen, den er meget fascinerende og flot.

Hvis I kigger godt efter er det her et gruppebillede

Cata og Felipe i kø til Sears tower, nu kaldet Willis tower

Jeg kan berette at Willis tower er den højeste bygning i nordamerika og den 5. højeste bygning i verden. Fra toppen kan man se fire forskellige stater i godt vejr (Illinois, Michigan, Indiana, Wisconsin).

Udsigten fra Willis tower

På toppen var der en lille indelukket balkon lavet i plexiglas man kunne gå ud på og se direkte ned... Det var meget skræmmende og jeg var kun derude i kort tid!

Senere på dagen var vi på en slags kanalrundfart der handlede om Chicagos arkitektur.



Det gode ved Chicago er at de også har en strand her brugte vi lidt af mandagen og så shoppede vi og sightseeede vi også lidt mere.
Vi fik ikke lige testet den klassiske Chicago hotdog, men Kris fik den ikke helt så klassiske mexikanske version af hotdog i selskab med en øl. Det var en skøn lille ferie.



Til de interesserede kan jeg varmt anbefale Chicago. Det er en form for lille version af New York, men lige ud til en flot sø og med en masse hyggelige små kvarterer og dejlig shopping.

1 comment:

  1. Iiih, må sige at jeg er lidt misundelig over at I har været i Chicago. Den byder jo på alt hvad man kan ønske sig: Udisgt, kanalrundfart, hotdogs... og lur mig om ikke det er en Brooklyn Industries pose jeg øjner ved siden af Ries nye taske?

    Et spørgsmål: Hvorfor har Sears Towers skiftet navn til Willis Towers?

    ReplyDelete