Tuesday, September 30, 2008

90210

Vi har købt os et tv, men vi har endnu ikke fået kabel-tv. Nu skal det jo ikke være nogen hemmelighed at jeg elsker tv, så det har været et stort savn, men så er det så heldigt at i USA kan man se alle serier de viser i tv over nettet og med meget færre reklamer, en win-win situation. Jeg gik selvfølgeligt straks i gang med den nye serie 90210, hvem er ikke spændt på at se hvad der er blevet af Kelly, Brenda, Donna og alle de andre.

Kelly tailor er blevet guidance counselor på West Bev., og svarer vel i virkeligheden til en Miss Teasly, omend noget mere moderne og ungdommelig. To unge, en dreng og en pige, ankommer til beverly hills fra Kansas med deres forældre (virker konceptet bekendt?), lad og kalde dem Brenda den anden og Brandon den anden.
Største forskel er vel nok hudfarven af Brandon den anden, og mange undrer sig nok over hvordan det kan hænge sammen at de er bror og søster, men det skyldes ganske enkelt at Brandon den anden er adopteret. Det er ikke altid nemt at være adopteret, eller sort i Beverly Hills, det skal de nok kunne få et spændende drama ud af.
De nye Jim og Cindy ser sådan ud:
Man må sige de har fået en ordentlig omgang! Jim den anden er skoleinspektør på West Bev., og som I sikkert kan forestille jer kan det give en række spændende problemstillinger når Brenda og Brandon den anden skal op på inspektørens kontor.
Indtil videre har vi set de unge mennesker kæmpe med kærlighed, forældre og popularitet alt sammen meget banalt og for det meste utroligt plat. Men nu til det der gør at jeg alligevel har set alle de fire afsnit der allerede er blevet sendt.

STOP læsningen hvis du ikke vil vide hvad der sker med de gode gamle figurer fra Beverly hills!

I hvert afsnit får man en lille smule at vide om hvordan det går med de gamle Beverly hills beboere. Fx går Erin Silver på West Beverly og vi finder ud af at hendes mor og far har været igennem en hård skilsmisse, og for at det ikke skal være nok er Jackie begyndt at drikke igen, så den stakkels Erin har bestemt ikke haft det sjovt.
Kelly har fået en søn som nu er omkring 5 år. Der bliver gået lidt rundt om den varme grød med hensyn til hvem faren er, men i afsnit tre bliver det afsløret... Jeg kan sige så meget som at vi kender ham og han starter med d og slutter med ylan. Hanna Zuckermann-Vasquez arbejder på West Bev.'s tv-station og er ligeså kikset som sin mor. Brenda er også med i serien, hun arbejder med at instruere den musical der skal opføres på West bev., hun er selvfølgeligt blevet skuespiller og åbenbart ikke haft forfærdeligt meget succes siden hun nu instruerer en high school musical.
Alt i alt er der langt mellem godbiderne i den nye 90210, men så heller ikke længere end at jeg har set alle afsnittene og spændt venter på at dagens afsnit kommer på nettet.

No comments:

Post a Comment