Monday, October 6, 2008

En lille cykeltur

I weekenden havde vi besøg af AK og Tue, også kaldet Agnete og Tue eller simpelthen DG (de gifte). De ankom fredag aften og blev budt velkommen med en rugbrødsmad og en Pinot Noir, fusionkøkken når det er bedst. Efter en hurtig tur på campus (tror jeg lige jeg skriver et blogindlæg om senere) tog vi toget til San Francisco og legede turister. Agnete og Tue skulle bo et par nætter i San Francisco før de drager på den helt store bilferie igennem sydvest USA med Tues forældre.
Lørdag brugte vi det meste af tiden på Haight street, der hvor alle hippierne holder til i San Francisco, men hvor der også er en række dejlige butikker at købe sig fattig i. Men det blev da også til et par enkelte turistbilleder på vejen:

Vi fik også nydt en dejlig frokost, der inkluderede en omgang flæskesvær, det er nu alligevel utroligt som de amerikanere mere og mere overtager den danske kultur:

Og sådan gik den dag...

Næste dag havde Agnete og Tue besluttet at vi skulle cykle os en frisk lille tur over Golden gate bridge. Jeg var personligt lidt bekymret over om jeg kunne følge med familien Kirkeby-Rossel over broen, men det gik nu fint nok, vi havde en masse dejlige pauser med mulighed for at fotografere udsigten.

Jeg var ikke den eneste der flittigt brugte sit kamera:
På den anden side af broen kørte vi mod Sausalito (heldigvis nedad bakke hele vejen!), i Sausalito var der en fin udsigt over mod San Francisco og man kan tage en færge tilbage til San francisco igen. Jeg fik taget utroligt mange billeder for det var en dag proppet med kodakmoments, så har kommer der lige et par stykker til:
Det havde været en lang dag på cyklen, og man kan jo blive så træt hvis man får for meget frisk luft. Så på færgeturen tilbage var der ikke meget ork tilbage og vi forsøgte det første stykke tid at nyde udsigten ved at strække os:

Men det blev hurtigt et svært projekt at se over alle de ivrige turister og det viste sig da også hurtigt at det var værd at stille sig op og tage et billede. Jeg vil slutte af med udsigten fra the bay mod the bridge:

No comments:

Post a Comment