Tuesday, December 9, 2008
New York (fortsat)
Saturday, December 6, 2008
New York (thanksgiving)
I USA fejrer de jo som bekendt Thanksgiving den sidste torsdag i November, ved at spise en masse kalkun og holde fri. Som jeg har fået forklaret af forskellige amerikanere, fejrer man at indianerne hjalp de første bosættere i Amerika, som tak hjælpen slog bosætterne så indianerne ihjel, og tynget af dårlig samvittighed besluttede man sig for at begynde at fejre indianernes hjælp ved at holde thanksgiving. I anledning af denne højtid fik jeg lige sneget et besøg til New York ind. Jeg ankom i New York thanksgiving morgen lige i tid til at tage til Times Square og se Macy's Thanksgiving Day Parade. Det går i alt sin enkelthed ud på at en masse oppustelige tegneseriefigurer bliver trukket af Broanway fra Central Park ned til Times Square.

Der var også et par kendte der blev kørt ned igennem gaden på vogne, men da der stod ca. 30 rækker mennesker foran os var det lidt svært at se hvilket berømthed vi kiggede på. Arrangementet var generelt nok mest rettet mod børn, men det er jo ikke hver dag man har mulighed for at se en oppustelig Buzz Lightyear.
Resten af dagen blev brugt på at fejre thanksgiving.Vi var blevet inviteret til thanksgiving hos en fra Agnetes lab., så der blev fejret på den amerikanske måde. 
fortsættes...
Saturday, November 22, 2008
Når julen kommer imens det stadigt er sommer!
Sunday, November 16, 2008
Vores nye hood
På kortet har jeg forsøgt at markere forskellige vigtige steder. Som I kan se bor vi nærmest på campus og har ikke særligt langt på arbejde. Det tager mig 5-10 min. at cykle hjemmefra til lab., så har I en fornemmelse af afstanden.Saturday, November 8, 2008
Yes we can!
Jeg havde gået og glædet mig over at vi bor på vestkysten fordi vi så ville være vågne indtil valget var afgjort, men det viste sig slet ikke at være en fordel. Valget var jo mere eller mindre afgjort før jeg overhovedet fik fri fra arbejdet. Og da valgstederne lukkede i Californien kl 8 gik der ca. et minut til de annoncerede på CNN at Obama havde vundet. Men vi nåede da lige at drikke en øl på den lokale cafe for studerende og mærke stemningen. Det var en stor oplevelse og der var mange der var meget rørte over at få en den første sorte præsident. Nu må vi håbe at Obama kan leve op til forventningerne.
Desværre gik det ikke helt ligeså godt med Prop. 8, homoseksuelles ret til at blive gift, og der har været demonstrationer lige siden valget, men mon ikke de kan samle nok underskrifter ind til at de kan stemme om det igen om et par år. Så må vi bare håbe at mormonerne fra Utah ikke igen sprøjter millioner afsted til reklamer mod homoseksuelle ægteskaber.
Over and out...
Saturday, November 1, 2008
En stor dag for socialdemokrater i Palo Alto
Tuesday, October 28, 2008
At slå katten af tønde på amerikansk
Sådan ud fra fri fantasi skar jeg et lille mønster i græskaret:
Sunday, October 26, 2008
Blomsten af amerikas ungdom på tur...
Fredag formiddag nød vi lidt flere foredrag, hvorefter eftermiddagen var fri til leg. Jeg brugte den sammen med tre andre fra mit lab., med at se lidt på hvad Monterey og omeng har at byde på. Vi startede på en tur på det meget berømte akvarium de har i Monterey. Jeg har godt nok lige været der for fire uger siden med Kris' studie, men jeg kan bare ikke få nok af fisk, plus denne gang huskede jeg mit kamera:
Det viste sig at det er utroligt svært at tage et billede af en haj eller en fisk der svømmer afsted, de bevæger sig simpelthen for hurtigt.
Men så kan jeg da fortælle at der var hammerhajer, små fisk, store fisk, store hajer, små hajer,blæksprutter og meget andet. Jeg fandt da også ud af at bruge videofunktionen på mit kamera, nu bliver det spændende om jeg kan få det til at virke på bloggen:
I det hele taget et rigtigt flot akvarium må jeg sige, men nu er jeg måske også nem at imponere eftersom jeg ikke har været på et akvarium siden jeg var barn.
Vi fik også lige kørt en tur ned af den berømte 17-miles drive der går fra Monterey til Carmel, det er nu er utrolig fin tur, også selvom man har kørt den nogen gange efterhånden.
Tuesday, October 21, 2008
Hip hip hurra
Det var alt herfra i denne omgang, godnat.Sunday, October 19, 2008
Tænk at man kan savne 150S!!
Vi bor omkring 40 minutter syd på San Francisco i bil, men vi har ikke nogen bil. Derfor har jeg nu prøvet ganske mange gange at tage toget fra Palo Alto til San Francicsco og det er en noget blandet oplevelse. Den anden dag da jeg tog turen med Agnete og Tue rejste vi sågar en tur frem i tiden:
I vidste nok godt at vi bor i en anden tidszone, men hvormange vidste at man kunne komme år frem i tiden bare ved at rejse til USA? Men når de har så dårligt styr på tiden er det jo heller ikke så mærkeligt at de har svært ved at få toget til at gå til tiden.
Problemet med at toget ikke altid går til tiden er nu ikke det største af problemerne. Her ser I fx et udklip af køreplanen for lørdag og søndag. Af det jeg har klippet fra kan man se at det sidste tog mod Palo Alto går kl 9 søndag aften og kl 12 lørdag. Så hvis politikerne ikke kan forstå hvorfor der er så meget "drink and drive" herovre så har jeg her svaret.
Og nu det altså ikke fordi vi bor på en strækning hvor der ikke bor andre mennesker. Det er det eneste tog der forbinder Stanford University og San Francisco for ikke at snakke om hele Silicon Valley og San Francisco, mit bud er at der på den strækning bor omkring 1,5 million mennesker. Da jeg tog toget med Agnete og Tue var der da også meget fyldt og DG måtte sidde ovenpå hinanden hele strækningen.
Sunday, October 12, 2008
Uh sport er det ikke dejligt
Jeg nægtede at give min støtte til Stanford ved at iføre mig rødt tøj. Man kan jo ikke den ene dag holde med Berkeley og så den anden holde med Stanford, det er simpelthen for useriøst! Man hvad ved Kris om at være trofast overfor et enkelt hold...
Det var en dejlig dag i solen med hotdog og det hele, og da Stanford fik touch-down et minut før kampen sluttede endte det ovenikøbet med at de vandt. Jeg måtte da også op og stå og klappe lidt af fodboldspillerne, så måske er jeg også ved at blive en lille smule Stanford-fan.
Monday, October 6, 2008
En lille cykeltur
Vi fik også nydt en dejlig frokost, der inkluderede en omgang flæskesvær, det er nu alligevel utroligt som de amerikanere mere og mere overtager den danske kultur:
Og sådan gik den dag...
Næste dag havde Agnete og Tue besluttet at vi skulle cykle os en frisk lille tur over Golden gate bridge. Jeg var personligt lidt bekymret over om jeg kunne følge med familien Kirkeby-Rossel over broen, men det gik nu fint nok, vi havde en masse dejlige pauser med mulighed for at fotografere udsigten.
Men det blev hurtigt et svært projekt at se over alle de ivrige turister og det viste sig da også hurtigt at det var værd at stille sig op og tage et billede. Jeg vil slutte af med udsigten fra the bay mod the bridge:
Tuesday, September 30, 2008
90210

Kelly tailor er blevet guidance counselor på West Bev., og svarer vel i virkeligheden til en Miss Teasly, omend noget mere moderne og ungdommelig. To unge, en dreng og en pige, ankommer til beverly hills fra Kansas med deres forældre (virker konceptet bekendt?), lad og kalde dem Brenda den anden og Brandon den anden.
Største forskel er vel nok hudfarven af Brandon den anden, og mange undrer sig nok over hvordan det kan hænge sammen at de er bror og søster, men det skyldes ganske enkelt at Brandon den anden er adopteret. Det er ikke altid nemt at være adopteret, eller sort i Beverly Hills, det skal de nok kunne få et spændende drama ud af.
Man må sige de har fået en ordentlig omgang! Jim den anden er skoleinspektør på West Bev., og som I sikkert kan forestille jer kan det give en række spændende problemstillinger når Brenda og Brandon den anden skal op på inspektørens kontor.STOP læsningen hvis du ikke vil vide hvad der sker med de gode gamle figurer fra Beverly hills!
Kelly har fået en søn som nu er omkring 5 år. Der bliver gået lidt rundt om den varme grød med hensyn til hvem faren er, men i afsnit tre bliver det afsløret... Jeg kan sige så meget som at vi kender ham og han starter med d og slutter med ylan. Hanna Zuckermann-Vasquez arbejder på West Bev.'s tv-station og er ligeså kikset som sin mor. Brenda er også med i serien, hun arbejder med at instruere den musical der skal opføres på West bev., hun er selvfølgeligt blevet skuespiller og åbenbart ikke haft forfærdeligt meget succes siden hun nu instruerer en high school musical.